Indvielse af De Maritime Huse ved Løkken Moleleje
14.5.2025 14:00:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse
Invitation til festlig markering af nyt samlingspunkt på Løkken Strand.

Efter flere års arbejde inviterer Hjørring Kommune og Foreningen Løkken Moleleje til officiel indvielse af De Maritime Huse – det nyeste og sidste led i den store udvikling af Løkken Moleleje.
Indvielsen finder sted lørdag den 31. maj kl. 10.00 på Løkken Strand.
Der venter en festlig formiddag med taler, musikalske indslag og forfriskninger til både store og små. Der bliver samtidig mulighed for at komme indenfor og opleve de nye bygninger og faciliteter, der fremover skal danne ramme om både kystfiskeri, friluftsliv og turisme.
De Maritime Huse markerer afslutningen på den helhedsplan, som siden 2015 har forvandlet området omkring molelejet. Først blev molen renoveret og fik en ny promenade, siden blev Hummerhuset opgraderet med udsigtsplads – og nu fuldendes projektet med de nye huse i molelejet, som blandt andet er støttet af den filantropiske forening Realdania.
Med De Maritime Huse får kystfiskerne tidssvarende og forbedrede rammer, som skal understøtte det lokale erhvervsfiskeri. Samtidig åbnes der op for nye muligheder for aktiviteter og oplevelser året rundt – til glæde for både lokale og besøgende.
Håbet er, at de nye faciliteter vil blive brugt på tværs af de forskellige brugergrupper og på den måde skabe grobund for nye samarbejder og fællesskaber i Løkken.
Borgmester Søren Smalbro har set frem til dagen:
- Det er fantastisk, at vi er i mål med De Maritime Huse. Vi har virkelig glædet os til at tage byggeriet i brug, og jeg håber og tror, at både erhvervsfiskeriet og alle strandens brugere vil få stor glæde af det.
Arrangementet er åbent for alle, og både lokale borgere, sommerhusejere, erhvervsdrivende og gæster i byen er meget velkomne til at være med.
Fakta:
- De Maritime Huse har en samlet anlægsum på ca. 13,9 mio. kr.
- Byggeriet er bl.a. støttet af Realdania med 6,125 mio. kr. under kampagnen Vestkysten Viser Vejen.
- Hjørring Kommune og Foreningen Løkken Moleleje, som er stiftet i forbindelse med projektet, er bygherrer og ejere af De Maritime Huse.
- Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet Hovaldt A/S.
- De Maritime Huse er tredje og afsluttende etape af Helhedsplanen for Løkken Moleleje. Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Hjørring Kommune og borgere, foreninger og virksomheder i Løkken.
- De Maritime Huse skal skabe vækst og udvikling i turismen og samtidig demonstrere, hvordan nye aktiviteter og tilførsel af nye faciliteter og byggeri kan spille sammen med det sårbare strand- og klitlandskab på interessant, men nænsom og visionær måde.
- Projektet skal give friluftslivet og turismeerhvervet nye muligheder for at skabe aktiviteter og oplevelser året rundt, som skaber vækst og tiltrækker nye investeringer.
- Projektet skal skabe forbedrede rammer for kystfiskeriet og derved fastholde det aktive fiskeri fra stranden, som en vigtig del af molelejets aktiviteter og oplevelsen af stedet.
Kontakter
Borgmester Søren Smalbro, Hjørring Kommune, tlf. 4122 3010
Formand for Foreningen Løkken Moleleje, Christian Hem, tlf. 4083 7848
Vicekommunaldirektør, Direktør for Kultur, Teknik og Miljø, Bettina Hedeby Madsen, tlf. 4122 3726
Filantropidirektør i Realdania, Stine Lea Jacobi, tlf. 21 74 77 25
Links
Om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Direktør i Hjørring Kommune bliver ny kommunaldirektør i Rebild26.6.2026 10:25:30 CEST | Pressemeddelelse
Vicekommunaldirektør og direktør for Kultur, Teknik og Miljø i Hjørring Kommune, Bettina Hedeby Madsen, har fået nyt job og tiltræder 1. august 2026 som kommunaldirektør i Rebild Kommune. Dermed siger Hjørring farvel til en erfaren leder, der gennem mange år har sat et stort præg på kommunen.
Fodbold for piger fejres, når fire nordiske U17-pigelandshold gæster Hjørring23.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til august samles nogle af Nordens største fodboldtalenter i Vendsyssel, når Hjørring Kommune sammen med Frederikshavn Kommune og DBU er værter for en international venskabsturnering for U17-pigelandshold.
Seks nye partnere styrker klimaarbejdet i Hjørring Kommune16.6.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimapartnerskabet i Hjørring Kommune vokser og tæller nu 75 virksomheder og organisationer, der aktivt bidrager til den grønne omstilling.
Naturmødet 2026 sendte klart signal: Nu skal grøn trepart og naturbeskyttelse levere30.5.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, fyldte telte og markante uenigheder: Naturmødet 2026 viste igen, at naturen både samler og splitter Danmark – og at behovet for handling er rykket tættere på.
Naturmødet 2026 åbnet: Fra grønne planer til konkret handling28.5.2026 15:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Til tonerne fra Nordjysk Pigekor blev Naturmødet 2026 i dag officielt skudt i gang af fungerende minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
