Københavnerne vælger metrolinje som årets nybyggeri
12.5.2025 19:01:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Stemmerne er talt op, og publikumsprisen ved Københavns Kommunes bygningspræmiering 2025 går til forlængelsen af metrolinjen M4 til Sydhavn. Igen i år har rekordmange afgivet sin stemme.

Vinderen af publikumsprisen 2025 er: Metrolinjen M4 til Sydhavn.
Det er netop offentliggjort ved præmieringsarrangementet i festsalen på Københavns Rådhus.
”Med bygningspræmieringen er ønsket at hylde de nybyggerier og renoveringsprojekter, der bidrager mest til København – både gennem æstetik og funktionalitet. Den nyeste gren af metronettet lykkes i den grad med begge dele. Jeg er selv stor fan af metroen, der binder byen sammen og gør det nemmere at komme rundt. Personligt har jeg også længe ment, at man skal bruge metroen og metrostationerne til meget mere - til kunst, kultur og måske endda fester eller koncerter. Derfor er jeg begejstret for at de fem nye stationer på M4 Syd giver plads til kunsten og er med til at give de mange passagerer en kulturoplevelse på farten. Af den grund glæder det mig virkeligt, at M4 Syd vinder publikumsprisen”, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
Publikumsprisen bestemmes helt og holdent af de stemmer, der har været afgivet på Københavns Kommunes hjemmeside.
I år har i alt 4.026 stemt – og dermed slår stemmeantallet rekord igen i år.
Lige knap hver femte stemme er gået til årets vinder.
Forlængelsen af M4-linjen med fem nye metrostationer, der kobler Sydhavn og Valby på metronettet, åbnede i juni sidste år.
De fem nye metrostationer adskiller sig fra resten af byens stationer ved at være udsmykket med kunstværker fra udvalgte samtidskunstnere.
Derudover er stationsforpladserne tilpasset eksisterende og nye byrum blandt andet gennem grønne elementer og individuel byrumsarkitektur.
Det er Metroselskabet, der er bygherrer på metrolinjen. Kunstværkerne på de fem stationer er udvalgt i samarbejde og med støtte fra Det Obelske Familiefond, Villum Fonden og Statens Kunstfond.
Inden afsløringen af publikumsprisen præsenterede kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard præmier til de øvrige præmierede projekter.
Fakta
- Tidligere vindere af publikumsprisen:
- 2024: Karens Minde Aksen
- 2023: Bispebjergs Helende Haver
- 2022: Ny Østergade 30
- 2021: Nørrebro Bibliotek
- 2020: Hotel Ottelia
- 2019: Amaryllis Hus
- 2018: Axel Towers
-
Foruden Metrolinje Syd var også Spidsen af Nordø (Redmolen), AKB Bellahøj, Carlsberg Akademi, Dansehallerne, Thoravej 29, Grønningen/Bispeparken og Carlsberg Byen også nomineret til publikumsprisen.
-
Københavns Kommune har præmieret nybyggerier, bymiljøer og anlæg siden 1903. Bygningspræmieringen lægger vægt på, at byggeriet tager udgangspunkt i stedets særlige karakter og bidrager til oplevelsen af København som en by med kvalitet i bymiljøet.
- Publikumsprisen blev uddelt for første gang i 2018, hvor over 2.000 stemmer blev afgivet. Dengang løb Axel Towers med den fornemme titel.
Du kan se alle de tidligere vindere på: Bygningspræmiering 2025 | Københavns Kommune
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Billeder




Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
Ny frizone, gratis teaterbilletter og udvikling af fremtidens kulturliv: Sådan prioriteres kultur- og fritidslivet i næste års budget3.9.2026 09:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Politikere på Københavns Rådhus har landet en budgetaftale, der både prioriterer kulturen og idrætten på kort og langt sigt. Og dét er nødvendigt, hvis kulturlivet og byen skal leve, mener kultur-, fritids- og borgerserviceborgmesteren.
ARKÆOLOGER GØR SPEKTAKULÆRT FUND AF KØBENHAVNS SPEDALSKHEDSHOSPITAL1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har arkæologer fundet fysiske spor efter Skt. Jørgens Gård – Københavns hospital for mennesker med spedalskhed. På en byggegrund på Gammel Kongevej er omkring 20 skeletter dukket op. Fundet kan give helt ny viden om sygdommen og livet i middelalderens København.
Basket, breakdance eller boksning: Lørdag kan københavnske børn afprøve over 25 forskellige idrætsgrene31.8.2026 08:54:07 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september kan Københavns børn prøve en ny idræt af og måske opdage et talent eller en interesse, når arrangementet ’Hvad vil du gå til? – Prøv en idræt’ løber af stablen på tværs af byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum