MT Højgaard Holding A/S
MT Højgaard Holding A/S: God start på 2025
MT Højgaard Holding A/S: God start på 2025
KVARTALETS RESULTATER
MT Højgaard Holding konsoliderede i 1. kvartal den positive udvikling, nedbragte tabet fra afviklingen af de internationale aktiviteter og sikrede fremdrift for strategiske fokusområder.
- Omsætningen steg 14% til 2.625 mio. kr., drevet af højere aktivitet og hurtigere fremdrift på flere projekter. Både MT Højgaard Danmark og Enemærke & Petersen havde tocifret vækst, og væksten var særlig høj i fokusområderne anlæg og infrastruktur samt partnerskabssager.
- Driftsresultatet (EBIT) steg 5% til 99 mio. kr. MT Højgaard Danmark øgede indtjeningen efter høj effektivitet, god kapacitetsudnyttelse og opskrivninger på enkelte projekter. Derimod faldt indtjeningen i Enemærke & Petersen som ventet.
- De fortsættende aktiviteter leverede et uændret resultat efter skat på 71 mio. kr.
- Underskuddet fra ophørende aktiviteter blev nedbragt fra -68 mio. kr. til -13 mio. kr. efter det seneste års salg og afvikling af internationale aktiviteter.
- Resultatet efter skat steg fra 3 mio. kr. til 58 mio. kr.
- Pengestrømmene fra driften blev forbedret fra -45 mio. kr. til 39 mio. kr.
ORDREINDGANG OG ORDREBOG
Ordreindgangen steg for fjerde kvartal i træk efter høj tilbudsaktivitet, som ventes at fortsætte i de kommende kvartaler.
- Ordreindgangen steg fra 1,3 mia. kr. til 2,6 mia. kr. efter stigende ordreindtag i begge forretningsenheder. 26% af ordreindgangen kom fra byggepartnerskaber og andre samarbejder.
- Ordrebeholdningen var ved udgangen af kvartalet på 11,8 mia. kr. Dertil kom vundne, men endnu ikke tildelte ordrer for 0,5 mia. kr., fremtidige opgaver i strategiske byggepartnerskaber med en skønnet værdi på 5,1 mia. kr. samt ordrer i joint ventures for 0,8 mia. kr.
FORVENTNINGER TIL 2025
Forventningerne til året er uændrede og understøttes af en solid ordrebeholdning, en god pipeline og en stærk eksponering mod vækstområder i markedet.
- Omsætningen ventes at blive i niveauet 10,0-10,5 mia. kr. Ved udgangen af marts var 85% af årets forventede omsætning kontraheret.
- Driftsresultatet (EBIT) ventes at udgøre 400-450 mio. kr. Indtjeningen på de løbende bygge-, renoverings-, anlægs- og serviceopgaver ventes stort set at blive på samme niveau som i 2024, mens engangsindtægterne fra især grundsalg ventes at blive væsentligt lavere.
- Med forventninger om et væsentligt lavere underskud i ophørende aktiviteter, en uændret skatteprocent og stort set uændrede finansielle poster er der basis for, at en større del af årets driftsresultat finder vej til bundlinjen.
”Vi har haft en god start på året med stabil drift, sikker eksekvering af ordrebogen og fin tilgang af nye opgaver. Afviklingen af de sidste internationale aktiviteter skrider frem, og vi har taget nye skridt til at forenkle og fokusere koncernen ved at lægge MT Højgaard Property Development ind i MT Højgaard Danmark. Vi fortsætter arbejdet med at sikre stabilitet og fremgang i den danske forretning med særlig fokus på at forbedre projekteksekveringen og lønsomheden i Enemærke & Petersen,” siger CEO Rasmus Untidt.
Kontakt
Henvendelse til CFO Dennis Nørgaard på tlf. +45 31 21 68 72.
Dennis Nørgaard præsenterer delårsrapporten på en telekonference den 9. maj 2025 kl. 10.00 (CEST). Telekonferencen kan følges her.
Vedhæftede filer
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Investeringsforeningen Multi Manager Invest9.5.2025 16:53:22 CEST | Pressemeddelelse
Suspension ifm. fusion af 4 afdelinger i Investeringsforeningen Multi Manager Invest
Sveriges Riksbank9.5.2025 16:20:00 CEST | Press release
CONDITIONS FOR RIKSBANK AUCTIONS GOVERNMENT BONDS
Blackshape Aircraft9.5.2025 15:58:27 CEST | Press release
Blackshape lands in Istanbul for IFTE 2025-The International Flight Training Exhibition
Sveriges Riksbank9.5.2025 15:45:00 CEST | Press release
BUYBACK OF RIKSBANK CERTIFICATES
Cytel9.5.2025 15:30:00 CEST | Press release
Cytel Partners with Nested Knowledge to Power the Next Generation of AI-Enhanced LiveSLR® for HEOR and HTA
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum