OK sætter strøm til Sparta Logistics' første el-lastbiler
16.6.2025 13:09:06 CEST | OK | Pressemeddelelse
Sparta Logistics har taget hul på elektrificeringen af deres flåde og har sammen med energiselskabet OK opført ladeinfrastruktur ved depotet i Hørning.

Sparta Logistics har netop modtaget to af landets første el-lastbiler af mærket Mercedes-Benz eActros 600. I den forbindelse har virksomheden indgået en aftale med OK om etablering og drift af ladeinfrastruktur ved depotet i Hørning.
I første omgang er der etableret én 150 kW-ladestander med to ladeudtag, som er forberedt til skalering i tilfælde af en eventuel udvidelse af flåden.
"I OK er vi glade for, at Sparta Logistics nu også vælger os som ladepartner. Det betyder, at vi kan udvide vores mangeårige samarbejde – fra brændstof til el. Vi sætter stor pris på tilliden og ser frem til at understøtte deres rejse mod en mere elektrificeret flåde,” siger Anders Skandbo Espersen, OK’s salgschef for e-mobilitet til tung transport.
De første erfaringer med el
Med etableringen af den nye ladeløsning er der skabt et solidt fundament for Sparta Logistics’ første erfaringer med elektrisk transport.
"Det er et bevidst sats fra vores side. Vi vil gerne være med til at drive den grønne omstilling. Hvis vores erfaringer er gode, og el-lastbilerne fungerer optimalt i praksis, er det helt klart planen at elektrificere en større del af vores flåde," siger Nikolaj Kock, der er direktør og partner i Sparta Logistics.
Den ene lastbil skal køre en fast daglig rute mellem Hørning og Fredericia, mens den anden skal bruges til distribution i Østjylland med udgangspunkt fra terminalen i Hørning.
”Vi kommer til at lade om natten, så lastbilerne har fuldt batteri fra morgenen af. Vi forventer umiddelbart ikke at skulle lade i løbet af dagen – men skulle behovet opstå, har vi mulighed for at lade hos OK på farten i Danmark. Det giver os lidt ekstra fleksibilitet og tryghed i hverdagen,” siger Nikolaj Kock.
Fakta om ladeløsningen:
- Ladeløsningen er bygget af GodEnergi A/S og leverer en samlet ladeeffekt på 150 kW med mulighed for at udvide kapaciteten efter behov.
- Laderen er en station charger fra finske Kempower, som kunne tilsluttes Sparta Logistics' eksisterende elforsyning.
- For at undgå samlet overbelastning, er der indsat en smartmåler, som regulerer belastningen i forhold til resten af bygningens forbrug.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dkBilleder





- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Coop, Kamstrup, EnergiData og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 690 tankstationer, mere end 270 vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.000 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 202231.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum