Kommunerne investerer massivt i bedre faglokaler til folkeskolerne

Ny KL-undersøgelse viser, at kommunerne allerede er i fuld gang med at bruge midlerne fra Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram til at forbedre skolernes faglokaler. Med aftalen blev der afsat 2,6 milliarder kr. i perioden 2025-2027.

Størstedelen af midlerne er allerede disponeret, og projekterne er godt i gang, både når det gælder renoveringer og større nybyggerier. Kommunerne forventer at bruge ca. 700 millioner kroner i både 2025 og 2026 på anlægsprojekter til faglokaler som led i folkeskolens kvalitetsprogram. Midlerne går bl.a. til at opgradere lokaler til madkundskab, håndværk og design, naturfag og billedkunst.

”Fra næste skoleår bliver folkeskolen mere praktisk. For at hjælpe denne udvikling på vej er der brug for flere, bedre og mere moderne faglokaler. Vi afsatte sidste år et større beløb til netop dette. Og jeg er glad for at kommunerne allerede er godt i gang,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

”Børn og unge fortjener en skoledag, hvor de ikke kun lærer at læse og regne, men også at bygge i træ, printe i 3D, spille musik, male, lave mad og alt muligt andet, der gør skoledagen sjov, aktiv og afvekslende. Mange af vores skoler har imidlertid en del år på bagen og er bygget i en tid, hvor fokus var på stillesiddende tavleundervisning. Derfor er jeg glad for, at vi i kommunerne har grebet muligheden og nu kan tage et godt skridt mod at give både elever og lærere nogle bedre faglokaler,” siger formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, Christina Krzyrosiak Hansen.

Fakta: Faglokaler i folkeskolens kvalitetsprogram

I forbindelse med aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram fra foråret 2024 har Folkeskoleforligskredsen (S, V, M, LA, KF, RV og DF) afsat 2,6 milliarder kroner til bedre faglokaler i folkeskolen. Der udmøntes 888 mio. kr. årligt (2025-priser) til kommunerne i årene 2025, 2026 og 2027.

Midlerne skal sikre bedre rammer for praksisfaglig undervisning i fx håndværk og design, madkundskab, billedkunst og naturfag. De kan herudover bruges til forbedringer, der ansporer til leg og bevægelse på skolerne og evt. øvrige kapacitetsmæssige udvidelser.

De bedre fysiske rammer skal give skolerne bedre muligheder for at give mere varieret og praktisk undervisning. Kommunerne har frihed til at bruge midlerne ud fra en lokal vurdering af, hvordan folkeskolerne får de bedst mulige fysiske rammer.