750.000.000 i puljen i aften: Lotto Lars krydser fingre for, at en dansker vinder
9.5.2025 09:00:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Hos Danske Spil sidder Lotto Lars klar til at ringe ud, hvis vinderen af den helt store pulje er dansk. Han ringede til danmarkshistoriens største vinder og håber, at det bliver en dansker igen i aften.

750.000.000 og 30944600.
To vigtige numre, hvis du spiller med i Eurojackpot i aften: Det første er størrelsen på førstepræmiepuljen, det andet er telefonnummeret, der står i mobilens display, når Lars Olsen fra Danske Spil ringer for at fortælle dig, at du har vundet.
”Jeg vil jo gerne vinde selv, men jeg synes faktisk, at det er næsten som at vinde selv, når jeg foretager de her opkald,” fortæller Lars, der i fem år har haft som job at ringe til Danske Spils allerstørste vindere. Internt på gangene i Danske Spil kalder flere ham Lotto Lars – netop på grund af det særlige job.
Han har ikke tal på, hvor mange danske vindere, han har snakket med – men et særligt tal, husker han tydeligt: 760.818.030. Det var danmarkshistoriens største lotterigevinst nogensinde, som blev vundet på Trianglen på Østerbro i København sidste sommer. Og det var Lars, der ringede til vinderen.
”Vinderen vidste det faktisk allerede godt og skulle bare lige være helt sikker. Men det var alligevel et helt specielt opkald for mig. Et af dem, hvor adrenalinen virkeligt var oppe at køre. Det bliver jo ikke større!” fortæller han.
Når det er lidt mindre gevinster, der er tale om, ved vinderne ofte slet ikke, at de har vundet, når Lars ringer til dem – og det kan give nogle spontane og hjertevarme reaktioner.
”De sjoveste er helt sikkert dem, som ikke ved, at de har vundet. Så er det ofte ’Er det rigtigt? Mener du det? Har jeg vundet???’ At ringe op og få den reaktion, det er det fedeste, det må jeg bare sige. Det er noget af det bedste at få lov til at overrække nyheden om sådan en gevinst. Næsten ligesom at vinde selv,” siger han, og trækker så en lille smule i land:
”Ok, det er nok ikke helt det samme som at vinde selv, men det giver mig alligevel så meget, når folk bliver så glade.”
Håbefulde danskere kan spille med om førstepræmiepuljen på 750 millioner kroner – og måske et opkald fra Lotto Lars – indtil kl. 19.00 i aften.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil sænker tour-odds på Vingegaard1.6.2026 11:57:14 CEST | Pressemeddelelse
Efter Jonas Vingegaards historiske sejr i Giro d’Italia sænker Danske Spil sænke oddset på han vinder Tour de France.
Danske Spil tæt på millionærmilepæl1.6.2026 09:29:31 CEST | Pressemeddelelse
Hele fire danskere blev millionærer på Lotto og Eurojackpot i weekenden – så nu er Danske Spil snublende tæt på at runde vild millionærmilepæl
Christian Eriksen hjem til Fyn? OB er tredjefavorit hos Oddset30.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ajax er favorit hos Oddset, men OB’s bånd til Christian Eriksen gør fynboerne til en opsigtsvækkende outsider, hvis landsholdsstjernen forlader den tyske nedrykker Wolfsburg.
Danskerne sætter historisk Eurojackpot-rekord – og i aften er der vanvittige 750 mio. kr. på spil26.5.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge slog danskerne alle rekorder, da de 358.000 gange købte en kupon til Eurojackpot, og dermed spillede med om maxpuljen på 750 mio. kr. Dermed har interessen for at spille med i Eurojackpot aldrig været større. I aften er der for tredje gang i træk 750 mio. kr. – eller trekvart milliard – skattefrie kroner i puljen.
Danske Spil: Fire nye millionærer i Lotto – to deler førstepræmien24.5.2026 08:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte to heldige danskere plet og deler førstepræmiepuljen på hele 10 millioner kroner. Yderligere to danskere vandt en million hver i Millionærchancen. Se her, hvor heldet ramte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum