Henrik Lydings Mindelegat

Henrik Lydings Mindelegat 2025 uddelt ved stemningsfuld ceremoni i København

Del

Onsdag den 7. maj – på teaterkritikeren Henrik Lydings fødselsdag – blev årets modtagere af Henrik Lydings Mindelegat hædret ved en stemningsfuld ceremoni i Mogens Dahl Koncertsal.

Henrik Lydings Mindelegat 2025. Foto: Jacob Stage
Henrik Lydings Mindelegat 2025. Foto: Jacob Stage

Legatet blev oprettet i 2024 for at videreføre Henrik Lydings livslange engagement i dansk scenekunst og uddeles årligt til professionelle kunstnere, der udviser bemærkelsesværdig kvalitet, dedikation og kunstnerisk potentiale. Henrik Lydings Mindelegat er på 65.000 kr., som gives til hver af de fire af de mest talentfulde og engagerede unge scenekunstnere i Danmark. Legaterne gives uden betingelser om anvendelse.

Årets individuelle modtagere af legatet 2025 er:

  • Benjamin Kitter – Skuespiller med en omfattende karriere på Odense Teater og et stærkt scenisk udtryk.
  • Jennifer Wagstaffe – Balletdanser, underviser og pioner i formidling af dans til mennesker med Parkinsons sygdom.
  • Mads Gronemann – Alsidig danser og musicalperformer, kendt fra bl.a. hans præsentation i Chicago på Aarhus Teater og fra tv.
  • Ryan Tomash – Solodanser ved Den Kongelige Ballet og et internationalt talent med teknisk og emotionel styrke.

Legatet kan ikke søges, men tildeles af en uafhængig komité bestående af markante profiler fra dansk scenekunst. Komitéens medlemmer er: Anne Middelboe Christensen, Dinna Bjørn, Jan Hertz, Michael Søby samt specialkonsulent Per Lundsgaard.

Henrik Lyding havde en sjælden teaterdannelse, som han ærligt og passioneret delte ud af. Med dette legat viderefører vi Henriks blik for talent og hans kompromisløse kærlighed til kunsten.” udtaler Philip Maury, der er medlem af bestyrelsen for Henrik Lydings Mindelegat.

Legatet lægger særlig vægt på sceniske udtryksformer som ballet, pantomime, musikteater og revy – genrer, som Henrik Lyding i sin tid beskrev med stor varme og indsigt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Henrik Lydings Mindelegat 2025. Foto: Jacob Stage
Henrik Lydings Mindelegat 2025. Foto: Jacob Stage
Download
Henrik Lydings Mindelegat 2025. Foto: Jacob Stage
Henrik Lydings Mindelegat 2025. Foto: Jacob Stage
Download
Henrik Lydings Mindelegat 2025. Foto: Jacob Stage
Henrik Lydings Mindelegat 2025. Foto: Jacob Stage
Download
Henrik Lydings Mindelegat 2025. Foto: Jacob Stage
Henrik Lydings Mindelegat 2025. Foto: Jacob Stage
Download

Om Henrik Lydings Mindelegat

Henrik Lydings Mindelegat blev stiftet i 2024 til minde om teaterkritiker Henrik Lyding (1953–2018). Gennem fire årlige legater – fire til individuelle kunstnere og ét til en scenekunstproduktion – støtter fonden talenter, der udviser kunstnerisk kvalitet, engagement og nysgerrighed i scenekunstens tjeneste. Legatet prioriterer genrer som ballet, pantomime, revy og musikteater og uddeles hvert år den 7. maj på Henrik Lydings fødselsdag. Legatet er finansieret af Greywell Ventures og administreres af en uafhængig bestyrelse.

Læs mere på: www.henriklydingsmindelegat.dk

Følg pressemeddelelser fra Henrik Lydings Mindelegat

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Henrik Lydings Mindelegat

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye