Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege
15.5.2025 12:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.

Det er hyggeligt, traditionsrigt og romantisk. Det er kultur og kunst på højeste niveau. Og så er det helt gratis.
Den Kongelige Ballet tager på sin årlige sommerturné Kongelig sommerballet til 11 danske byer.
"At danse udendørs er noget helt særligt," siger balletchef Amy Watson. "Der er en særlig glæde ved det, som både danserne på scenen og publikum kan mærke. Det er en fornøjelse at møde vores publikum hjemme i deres egne byer fra Stege til Vrå og Fredensborg. Vi håber selvfølgelig på godt vejr, så vi alle kan få en dejlig oplevelse sammen -lige fra danserne på scenen til alle os i græsset, der spiser jordbær fra medbragte picnickurve og ser dans i verdensklasse."
Kongelig sommerballet har siden 2006 været en populær tradition og har tiltrukket over 300.000 gæster, som har haft mulighed for at opleve ballet under åben himmel. Fra slotte og parker til museer og havne har publikum været begejstrede for denne oplevelse. Hvert år samles både erfarne balletelskere og nye publikum til disse store, gratis balletoplevelser.
I år byder programmet på ti små balletter: Pas de deux fra Kermessen i Brügge, Pas de trois fra La Ventana, Pas de deux fra Svanesøen (Odette og prins Siegfried), Pas de deux fra Svanesøen (Odile og prins Siegfried), Pas de deux fra Giselle, That’s Life fra Come Fly Away, Pas de deux fra The Pearl, Pas de deux fra Have you noticed, I’m grieving?, Pas de deux fra Am I doing it right?, samt Pas de sept fra Et folkesagn.
Balletterne danses af 16 kongelige balletdansere:
-
Solodansere: Holly Dorger, Wilma Giglio, Stephanie Chen Gundorph, Andreas Kaas, Emma Riis-Kofoed, Jonathan Chmelensky og Silvia Selvini.
-
Solister: Tobias Praetorius, Eukene Sagues og Guilherme de Menezes.
-
Korpsdansere: Philip Duclos, Schonan Greve, Tomoka Kawazoe, Mathieu Rouaux, Isabella Walsh og Samuel Zaldivar.
Spillesteder:
06.06.25 kl. 19.00: Ofelia Plads, København
07.06.25 kl. 19.00: Rosengårdshaven, Stege
08.06.25 kl. 16.00: Torvet, Nyborg
09.06.25 kl. 19.00: Augustenborg Slotspark, Augustenborg
10.06.25 kl. 19.00: Nørre Vosborg, Vemb
12.06.25 kl. 19.00: Rebild Bakker, Skørping
13.06.25 kl. 19.00: Børglum Kloster, Vrå
14.06.25 kl. 16.00: Indelukket, Silkeborg
15.06.25 kl. 16.00: Amfiscenen Værket, Randers
17.06.25 kl. 19.00: Fredensborg Slotshave ved Mindestenen, Fredensborg
19.06.25 kl. 19.00: Øregaardsparken, Hellerup
I tilfælde af regn afventes vejrudviklingen, og en eventuel aflysning meddeles først kort før forestillingens start.
Velkommen til Kongelig sommerballet 2025!
Det Kongelige Teater siger tak til:
Vordingborg Kommune, Kulturregion Fyn, Nyborg Kommune, Sønderborg Kommune, Fonden Nørre Vosborg, Færchfonden, Holstebro Kommune, Rebild Kommune, RebildPorten, Spar Nord Fonden, Rebildselskabet, Hjørring Teater, Børglum Kloster, Sparekassen Danmark, Hjørring Kommune, Nordjysk Lift, Silkeborg Kommune, Den Kreative Skole – Silkeborg, Værket, Randers Teaterforening, Randers Event, Kulturudvalget Fredensborg Kommune, Gentofte Kommune – Kulturpuljen.
Læs mere og se hele programmet for Kongelig sommerballet HER
Det Kongelige Teater på turné
Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2025. Vores faste succes med Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet fortsætter med besøg i 23 byer, mens to af vores teaterforestillinger Eks og Sat i verden spiller 48 gange rundt i landet. Sammen med Aalborg Symfoniorkester besøger Den Kongelige Ballet fem jyske byer med forestillingen Ballet de Luxe. Teaterlegepladsen Postyrium ruller igen forbi 16 byer, mens årets største udendørsteateroplevelse i Dyrehaven bliver den spektakulære familieforestilling Snedronningen, i samarbejde med Lyngby-Tårbæk Kommune. 163 turnédage i 2025, hvilket svarer til en aktivitet næsten hver anden dag et sted i Danmark.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kongelig sommerballet fejrer 20 år – fra Thy til Møn12.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet tager på turné og danser nogle af ballettens største klassikere ved 12 store udendørsarrangementer i sommerlandet.
Star-Studded Concert Performance of Verdi’s Macbeth7.5.2026 16:00:43 CEST | Press release
A rare operatic event awaits as one of the greatest singers of our time, Norwegian soprano Lise Davidsen, joins an exceptional cast for a complete concert performance of Verdi’s Macbeth, conducted by the legendary maestro Antonio Pappano.
Robert Carsen’s powerful staging of Mozart’s Idomeneo returns to the Royal Danish Opera6.5.2026 07:00:00 CEST | Press release
Robert Carsen’s Reumert Award-winning and critically acclaimed staging of Mozart’s opera Idomeneo received only three performances at its 2020 premiere, when the COVID pandemic forced theatres to close. Now, this striking production returns.
Stjernespækket koncertopførelse af Verdis opera Macbeth5.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en koncertoplevelse i særklasse, når verdens mest efterspurgte sopran, Lise Davidsen, og flere internationale stjernesolister kan opleves i en komplet koncertopførelse af Verdis opera Macbeth ledet af mesterdirigenten Sir Antonio Pappano.
Det er i Aarhus, det sner4.5.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard ved Aarhus bliver fra den 22. maj forvandlet til et magisk vinterlandskab, når det Kongelige Teater opfører udendørsforestillingen Snedronningen, nordens største teatershow. Kim Fupz Aakesons gendigtning af H.C. Andersens eventyr er en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker, med Mille Hoffmeyer Lehfeldt i titelrollen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

