Nyt album: Simon Steen-Andersens musikalske rødder
Oslo Sinfonietta spiller tidlige værker af den danske komponist, der har begejstret scener i hele verden.

Den Berlin-baserede komponist Simon Steen-Andersen er internationalt anerkendt for sine legende og kompromisløse kompositioner, som TRIO, Piano Concerto og senest den anmelderroste opera Don Giovanni's Inferno.
Nu udgiver Dacapo Records et nyt album med Oslo Sinfonietta og Rei Munakata, der giver et retrospektivt indblik i de musikalske rødder, der har formet Simon Steen-Andersens dristige udtryk. Gennem fire tidlige værker følger vi sporene tilbage til oprindelsen af en komponist, der konstant omdefinerer rammerne for samtidsmusikken. Udkommer på CD og streaming den 30. maj.
Indkapslede lyde
Til titelværket Chambered Music har Simon Steen-Andersen indsamlet idéer til, hvordan lyde kan blive “indkapslet” (chambered), som f.eks. syltetøjsglas, metronomer i lydtætte bokse og samplede lyde fra klaverets indre. Steen-Andersen har desuden placeret en basun langt væk fra scenen, så man knap kan høre den, til at repræsentere temaet om indespærring og manglende mulighed for at ytre sig.
I Praesens fra 2001 kan man høre et eksempel på Steen-Andersens karakteristiske brug af lyde, der fremhæver de fysiske energier bag de musikalske handlinger, f.eks. papirark gnedet mod pap og et kreditkort strøget hen over klaverets tangenter. Resultatet er et lydbillede af rå, usædvanlige teksturer og kropslighed.
Ændre betydningen af det velkendte
Fælles for værkerne er Simon Steen-Andersens legende tilgang til at fremmedgøre det velkendte, en idé man senest så i operaen Don Giovanni's Inferno (2023), der remixer tre århundreders operahistorie: “Jeg bliver mere og mere fascineret,” siger komponisten, “af idéen om at ændre perspektivet og betydningen af velkendte ting ved at vende dem på hovedet eller ændre deres kontekst.”
Albummet indeholder også verdenspremiereindspilningen af Besides fra 2003 og med disse fortolkninger af ny musik-specialisterne i Oslo Sinfonietta og dirigent Rei Munakata tegner udgivelsen et tidligt portræt af en komponist, der har begejstret scener i hele verden.

Kontakter
Asta Ravn CorneliusAnsvarlig for presse og markedsføringDacapo Records
Tlf:31 58 73 71asta@dacapo-records.dkLinks
Om Dacapo Records
Dacapo Records
Worsaasvej 19, 5
1972 Frederiksberg C
https://dacapo-records.dk/da
Dacapo Records er Danmarks nationale pladeselskab for klassisk og ny musik.
Siden 1989 har vi udgivet mere end 600 CD’er, DVD'er og rent digitale udgivelser, primært med musik af danske komponister. Vores katalog spænder lige fra de tidligste barokværker af komponister som Dietrich Buxtehude til den yngste nyskrevne musik i dag.
Dacapo Records går helhjertet op i at understøtte dansk musikliv. Ikke blot ved at udgive musik, der ellers ikke ville kunne vinde udbredelse på almindelige markedsvilkår. Men også ved at promovere danske komponister i udlandet.
Det kræver, at vi lever op til de højeste internationale standarder, og derfor sætter vi en ære i kvaliteten af vores udgivelser. Det er grunden til, at vi samarbejder med de bedste danske og nordiske kunstnere såvel som internationale topensembler som Wiener Filharmonikerne, New York Filharmonikerne, Lapland Kammerorkester og Kronos Kvartetten.
Følg pressemeddelelser fra Dacapo Records
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dacapo Records
Ny violinkoncert forener drama og skønhed30.10.2025 11:56:40 CET | Pressemeddelelse
Thomas Agerfeldt Olesens medrivende violinkoncert (2024) er en rejse fra lyrisk skrøbelighed over stormfuld konflikt og tilbage mod ro. Nu udkommer en indspilning med den virtuose hollandske violinist Simone Lamsma og DR Symfoniorkestret.
Sjældent hørt clavichordmusik24.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan lød musikken som blev spillet i private hjem i slutningen af 1700-tallet? På et nyt album kan du møde den dansk-tyske komponist H.O.C. Zincks klaversonater, som er skrevet ud fra komponistens forskellige sindsstemninger, og her indspillet for første gang på clavichord.
En ny jul: Dybfølt fortolker danske julesange14.10.2025 10:34:12 CEST | Pressemeddelelse
Med rødder i den nordiske folkemusik præsenterer Dybfølt albummet Decembersol med nye instrumentale fortolkninger af både kendte og sjældent hørte sange, der kredser om jul og vinter.
Ny bog samler Else Marie Pades banebrydende elektroniske musik3.10.2025 12:07:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. oktober udkommer bogen Complete Electronic Works 1955–2012, der giver det hidtil mest omfattende overblik over Pades elektroniske musik og gør den tilgængelig gennem både lyd og ord.
Bent Sørensen møder Michael Strunge i 'Popsange'29.8.2025 11:41:11 CEST | Pressemeddelelse
Popsange er et unikt møde mellem to kunstere, der begge brød frem i 1980'erne med et længselsfuldt og følsomt udtryk. Liedcyklussen er nu blevet indspillet for første gang og udkommer den 26. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum