Ekstra vand til landmænd under tørken
9.5.2025 12:34:04 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
De mange uger uden regn har sat sine tydelige spor på markerne i Tønder Kommune. Derfor åbner kommunen nu for, at landmænd kan søge om tilladelse til at indvinde ekstra grundvand til vanding af deres afgrøder.

Mange landbrug i kommunen har i forvejen anlæg og tilladelse til at hente en vis mængde grundvand. Men i takt med at tørken bider sig fast, er behovet for mere vand blevet presserende.
"Vi er helt klar over, at tørken giver store udfordringer for vores landbrug. Derfor giver vi nu mulighed for at søge om ekstra vand – selvfølgelig under hensyn til naturens behov," siger Poul Erik Kjær, formand for Teknik & Miljøudvalget i Tønder Kommune.
Han understreger dog, at der ikke automatisk følger en godkendelse med en ansøgning. I områder med sårbar natur eller hvor vandressourcen er presset, kan det være nødvendigt at tillade en mindre mængde end ansøgt, eller afslå.
Sådan søger du
Hvis du ønsker at søge om ekstra vand, skal du sende en e-mail til: teknisk@toender.dk
Mailen skal indeholde:
- Hvilket anlæg du søger om ekstra vand til (anlægs-ID eller boringsnummer)
- Hvor meget ekstra vand du har brug for
- En kort begrundelse for ansøgningen (relateret til tørken)
Hurtig sagsbehandling
"Vi ved, det haster, og vores medarbejdere i Teknik & Miljø gør alt, hvad de kan, for at behandle ansøgningerne hurtigt og grundigt. Derfor vil jeg også opfordre til, at alle henvender sig skriftligt – så vi undgår afbrydelser og kan holde tempoet oppe," siger Søren Rode Warming, afdelingsleder i Teknik & Miljø.
Ansøgningerne bliver behandlet i den rækkefølge, de kommer ind, og svar gives skriftligt. Husk, at tilladelsen kun kan gives, hvis ansøgningen er tydeligt begrundet i den aktuelle tørkesituation.
Nøgleord
Kontakter
Poul Erik KjærFormand for Teknik- og Miljøudvalget
Tlf:20 13 37 38poukja@toender.dkSøren Rode WarmingMyndighed I - Teknik og Miljø
Tlf:23662714sorwa@toneder.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune søger kandidater til Bygningspræmiering 202630.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et hus, der er blevet nænsomt renoveret. Et nyt byggeri, der falder godt ind i omgivelserne. Eller en erhvervsbygning, der har fået nyt liv. Rundt omkring i Tønder Kommune findes der mange eksempler på bygninger, hvor der er gjort noget særligt ud af både helhed og detaljer. Nu er det tid til at finde kandidaterne til Bygningspræmiering 2026.
Se Tønder med nye øjne på Arkitekturens Dag28.9.2026 09:36:19 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 3. oktober inviterer Tønder Kommune til en dag med arkitektur, kulturarv og kreative aktiviteter for både børn og voksne. Årets tema er ”Bevar Mere”.
Hvem fortjener Handicapprisen 2026?25.9.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og Handicaprådet søger kandidater til årets Handicappris. Der kan indstilles frem til den 1. november. Sidste år vandt TMT Red Support.
Tønder Kommune og Røde Kors går sammen om at styrke beredskabet22.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis en større krise eller ekstraordinær hændelse rammer, skal vi stå stærkt sammen. Derfor har Tønder Kommune og Røde Kors indgået en ny samarbejdsaftale, der skal gøre det lokale beredskab endnu bedre rustet til at hjælpe borgerne.
INVITATION: Frivillig Fredag17.9.2026 09:23:10 CEST | Presseinvitation
Pressen inviteres hermed til Frivillig Fredag den 25. september i Marskhallen i Højer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum