Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV
9.5.2025 06:30:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Moderne HIV-medicin er baseret på en udbredt genfejl. Nu har forskere opsporet, hvor og hvornår mutationen opstod – og hvordan den beskyttede vores forfædre mod datidens sygdomme.

Hvad har et årtusinder gammelt menneske fra sortehavsområdet og moderne HIV-medicin til fælles?
En hel del faktisk, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
18-25 procent af den danske befolkning bærer på en genmutation, der kan gøre dem resistente eller ligefrem immune over for HIV. En viden, man i dag bruger til at udvikle medicin til at behandle virusset.
Indtil nu har man ikke vidst hvor, hvornår eller hvorfor genfejlen opstod. Men nu har forskerne ved hjælp af avanceret DNA-teknologi løst det genetiske mysterie.
”Det viser sig, at varianten opstod én enkelt gang i ét individ, der levede i et område nær Sortehavet for mellem 6.700 og 9.000 år siden,” siger professor Simon Rasmussen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) på Københavns Universitet, som er sidsteforfatter på et nyt studie, der kortlægger mutationen. Han tilføjer:
”HIV er en relativt ny sygdom – den er mindre end 100 år gammel – så det er nærmest tilfældigt og meget fascinerende, at en genetisk variation, der opstod for tusindvis af år siden, i dag også beskytter mod en moderne virus som HIV.”
Analyserede 900 skeletter
For at finde frem til hvor og hvornår genmutationen opstod, har forskerne først nøje kortlagt mutationen ved at analysere arvematerialet fra 2.000 nulevende mennesker verden over. Dernæst udviklede de en ny AI-baseret metode til at identificere mutationen i DNA fra gamle knogler, såkaldt ancient DNA.
Forskerne undersøgte data fra mere end 900 skeletter fra den tidlige stenalder og frem til vikingetiden.
”Ved at se på det her store datasæt kan vi fastslå, hvor og hvornår mutationen opstod. I en periode er mutationen slet ikke til stede, men pludselig dukker den op og spreder sig utrolig hurtigt. Kobler man det med vores viden om, hvordan mennesker migrerede dengang, kan vi også fastslå det område, hvor mutationen opstår,” forklarer førsteforfatter Kirstine Ravn, seniorforsker på CBMR.
Således kunne forskerne altså placere mutationen i et menneske fra sortehavsområdet for op mod 9.000 år siden. Et individ, som alle mennesker, der bærer mutationen, stammer fra.
Var en fordel dengang
Men hvorfor bærer et stort antal af den danske befolkning på en årtusinder gammel genmutation, der beskytter mod en sygdom, som ikke eksisterede dengang?
Forskerne mener, at mutationen opstod og hurtigt spredte sig gennem generationer, fordi den gav vores forfædre en fordel:
”Mennesker med netop denne mutation var bedre til at overleve, sandsynligvis fordi den dæmpede immunforsvaret i en periode, hvor mennesker blev udsat for nye patogener,” forklarer Leonardo Cobuccio, delt førsteforfatter og postdoc ved CBMR. Han og Kirstine Ravn uddyber:
”Det fascinerende er, at variationen ødelægger et immungen. Det lyder negativt, men i virkeligheden har det formentlig været en fordel. Et for aggressivt immunforsvar kan være livsfarligt – tænk på allergiske reaktioner eller alvorlige forløb af virusinfektioner som COVID-19, hvor det ofte er immunforsvaret, der laver skade på kroppen og slår patienterne ihjel. I takt med at mennesker gik fra at være jæger-samlere til at leve tæt sammen i landbrugssamfund, steg presset fra infektionssygdomme, og det kan have gjort det gavnligt med et mere balanceret immunforsvar.”
Læs studiet ”Tracing the evolutionary history of the CCR5delta32 deletion via ancient and modern genomes”
|
HIV og resistens HIV (human immundefekt virus) er en virus, der ødelægger hvide blodlegemer, som forsvarer kroppen mod infektioner. Ubehandlet HIV-smitte forårsager AIDS. Mutationen, der beskytter mod HIV, findes i det såkaldte CCR5-gen. Er man bærer af mutationen, mangler man en receptor – en slags dør – på sine celler, som virussen ellers bruger til at inficere kroppen. Det er den manglende receptor, der kan gøre dig resistent eller endda immun over for HIV. I dag behandler man HIV med medicin, der gør det svært for virussen at formere sig. Medicinen kan ikke fjerne HIV helt, men kan holde virussen nede, så sygdommen ikke mærkes. Kilder: Statens Serum Institut, AIDS-Fondet og professor Simon Rasmussen, CBMR |
Kontakter
Simon RasmussenProfessor
Tlf:+45 51 22 21 30srasmuss@sund.ku.dkKirstine RavnSeniorforsker
kirstine.ravn@sund.ku.dkLeonardo CobuccioPostdoc
leonardo.cobuccio@sund.ku.dkWilliam Brøns PetersenPressemedarbejder
Tlf:93 56 55 80william.petersen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum