Forskere kortlægger 7.000 år gammel genfejl, der beskytter mod HIV

Hvad har et årtusinder gammelt menneske fra sortehavsområdet og moderne HIV-medicin til fælles?

En hel del faktisk, viser ny forskning fra Københavns Universitet.

18-25 procent af den danske befolkning bærer på en genmutation, der kan gøre dem resistente eller ligefrem immune over for HIV. En viden, man i dag bruger til at udvikle medicin til at behandle virusset.

Indtil nu har man ikke vidst hvor, hvornår eller hvorfor genfejlen opstod. Men nu har forskerne ved hjælp af avanceret DNA-teknologi løst det genetiske mysterie.

”Det viser sig, at varianten opstod én enkelt gang i ét individ, der levede i et område nær Sortehavet for mellem 6.700 og 9.000 år siden,” siger professor Simon Rasmussen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) på Københavns Universitet, som er sidsteforfatter på et nyt studie, der kortlægger mutationen. Han tilføjer:

”HIV er en relativt ny sygdom – den er mindre end 100 år gammel – så det er nærmest tilfældigt og meget fascinerende, at en genetisk variation, der opstod for tusindvis af år siden, i dag også beskytter mod en moderne virus som HIV.”

Analyserede 900 skeletter

For at finde frem til hvor og hvornår genmutationen opstod, har forskerne først nøje kortlagt mutationen ved at analysere arvematerialet fra 2.000 nulevende mennesker verden over. Dernæst udviklede de en ny AI-baseret metode til at identificere mutationen i DNA fra gamle knogler, såkaldt ancient DNA.

Forskerne undersøgte data fra mere end 900 skeletter fra den tidlige stenalder og frem til vikingetiden.

”Ved at se på det her store datasæt kan vi fastslå, hvor og hvornår mutationen opstod. I en periode er mutationen slet ikke til stede, men pludselig dukker den op og spreder sig utrolig hurtigt. Kobler man det med vores viden om, hvordan mennesker migrerede dengang, kan vi også fastslå det område, hvor mutationen opstår,” forklarer førsteforfatter Kirstine Ravn, seniorforsker på CBMR.

Således kunne forskerne altså placere mutationen i et menneske fra sortehavsområdet for op mod 9.000 år siden. Et individ, som alle mennesker, der bærer mutationen, stammer fra.

Var en fordel dengang

Men hvorfor bærer et stort antal af den danske befolkning på en årtusinder gammel genmutation, der beskytter mod en sygdom, som ikke eksisterede dengang?

Forskerne mener, at mutationen opstod og hurtigt spredte sig gennem generationer, fordi den gav vores forfædre en fordel:

”Mennesker med netop denne mutation var bedre til at overleve, sandsynligvis fordi den dæmpede immunforsvaret i en periode, hvor mennesker blev udsat for nye patogener,” forklarer Leonardo Cobuccio, delt førsteforfatter og postdoc ved CBMR. Han og Kirstine Ravn uddyber:

”Det fascinerende er, at variationen ødelægger et immungen. Det lyder negativt, men i virkeligheden har det formentlig været en fordel. Et for aggressivt immunforsvar kan være livsfarligt – tænk på allergiske reaktioner eller alvorlige forløb af virusinfektioner som COVID-19, hvor det ofte er immunforsvaret, der laver skade på kroppen og slår patienterne ihjel. I takt med at mennesker gik fra at være jæger-samlere til at leve tæt sammen i landbrugssamfund, steg presset fra infektionssygdomme, og det kan have gjort det gavnligt med et mere balanceret immunforsvar.”

Læs studiet ”Tracing the evolutionary history of the CCR5delta32 deletion via ancient and modern genomes”

HIV og resistens HIV (human immundefekt virus) er en virus, der ødelægger hvide blodlegemer, som forsvarer kroppen mod infektioner. Ubehandlet HIV-smitte forårsager AIDS. Mutationen, der beskytter mod HIV, findes i det såkaldte CCR5-gen. Er man bærer af mutationen, mangler man en receptor – en slags dør – på sine celler, som virussen ellers bruger til at inficere kroppen. Det er den manglende receptor, der kan gøre dig resistent eller endda immun over for HIV. I dag behandler man HIV med medicin, der gør det svært for virussen at formere sig. Medicinen kan ikke fjerne HIV helt, men kan holde virussen nede, så sygdommen ikke mærkes. Kilder: Statens Serum Institut, AIDS-Fondet og professor Simon Rasmussen, CBMR