Martin Glaz Serup skriver om vold, avantgarde og forældrefremmedgørelse i sin romandebut
13.5.2025 09:17:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Del af livet er titlen på Martin Glaz Serups første roman. Den roman, han har skrevet på de seneste otte år, er han nu klar til at sende ud i verden.

Kunsthistorikeren Milan bliver tilbudt et job, han ikke vil have, men ender med at takke ja til. Romanen åbner med en scene fra Frederiksberg svømmehal, inden et møde med vennen Troels, hvor et uventet jobtilbud kommer på bordet. Men først svømmer Milan og lader tankerne flyde. Tanker om livet som delefar, der har ødelagt ham mere, end han selv er klar over. At være blevet tvunget væk fra sin søn Arno – eller var det omvendt? Var det sønnen, der blev tvunget væk fra Milan, da ægteskabet med Marzia gik i stykker?
”Det er et sår, sådan er det, sådan er det blevet, livet, det indre liv, håb og drømme. Det lille barn der ikke findes længere, både Arno og ham selv, den yngre mand i den ældre mand, og i dem begge: barnet. Hele dette liv der fortsat lever i én, som et spøgelse, eller som flere, som spøgelser, usynligt og nærværende: dette rige indre liv.” (fra En del af livet)
Del af livet er en samtidsroman om at være far og om at være søn. Om meget af det, der er en del af livet. Om den del af livet, der er gået. Milans venskab med Troels, der går helt tilbage til gymnasietiden, og barndomsvennerne Mark og Ertugrul. Den første forsvandt ud af deres liv og den sidste dukker pludselig op i svømmehallen efter mange år. Mødet med Marzia, deres forhold og enden på det. Studietiden, hvor Milan dykkede ned i avantgardekunsten og ideologierne bag – i en sådan grad, at det blev til et vedvarende, giftigt diskussionsemne mellem kunsthistorikeren Milan og antropologen Marzia.
Om den store del af livet, der foregår indvendigt. Om de mange spøgelser, der går igen fra ens egne forældre. Om de sår, der aldrig rigtig heler, selv om de er blevet til ar. Det er en roman om, hvordan livet pludselig kan blive delt i to ved en skilsmisse, hvor der er et barn involveret, og hvor en far kan blive gjort til en fremmed for sit eget barn.
Martin Glaz Serup har tidligere udgivet digtsamlinger, børnebøger og nonfiktion, og med Del af livet debuterer han som romanforfatter. Han er blevet tildelt Michael Strunge-prisen, Københavns Universitets Guldmedalje og Statens Kunstfonds Treårige arbejdsstipendium. Hans bøger er udkommet i 12 lande.
Fakta om romanen:
Titel: Del af livet
Forfatter: Martin Glaz Serup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743610267
Sidetal: 269
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 20. maj 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
C. J. Thomsen står bag Mord på Nationalmuseet2.2.2026 09:12:00 CET | Pressemeddelelse
Nationalmuseet er rammen om en hyggekrimi, der løfter sløret for, at der tilsyneladende er fare på færde i krydsfeltet mellem museets glasmontrer og de ansattes interne hierarki. Døden i flasken, første bind i serien Mord på Nationalmuseet, er skrevet under pseudonym som en hyldest til Nationalmuseets første direktør C. J. Thomsen.
Ny thriller: Hvem betaler prisen for festen?19.1.2026 09:11:00 CET | Pressemeddelelse
Kriminalkommissær Hanna Mansouri er tilbage og skal løse en ny sag, der involverer festglade velhavere, stoffer og kriminelle bagmænd i Stockholms natteliv. Gælden er titlen på bind to i Christian Unges trilogi over livet blandt de ultrarige i Sverige.
Mor og datter blev ramt af brystkræft samme år14.1.2026 12:57:47 CET | Pressemeddelelse
I foråret 2023 fik Line Norman Hjorth konstateret brystkræft. Et halvt år senere modtog hendes mor, Vigdis Hjorth, den samme besked. Sammen har mor og datter skrevet En knude i brystet – det år vi blev syge. En fortælling om den pludselige omvæltning en alvorlig diagnose medfører.
USA's udvikling fra 1920’erne til 2020’erne kort fortalt14.1.2026 11:58:40 CET | Pressemeddelelse
I Det moderne Amerika – drøm eller virkelighed giver Michael Bach Henriksen en indføring i den udvikling, der er sket i verdens største demokrati fra 1920’erne til 2020’erne og amerikanernes egen selvforståelse, som den kommer til udtryk via film, bøger og musik.
Få et indblik i livet på Flyvestation Aalborg5.1.2026 11:05:29 CET | Pressemeddelelse
Flyvestation Aalborg fylder 75 år d. 8. januar 2026. Samme dag udkommer Bent Jørgensens store og gennemillustrerede værk om en af Danmarks vigtigste militære flybaser. Få hele historien fra etableringen af den civile Aalborg Lufthavn på marken i 1938 og frem til nutidens moderne arbejdsplads, en flyvestation, der huser Air Transport Wing, Specialoperationskommandoen, Jægerkorpset og Vedligeholdelsesområde Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

