Haderslev Kommune

Haderslev får kystvandråd og 3,2 millioner kroner til Haderslev Fjord

8.5.2025 11:05:12 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

Del

Indsatsen for at redde Haderslev Fjord fortsætter og styrkes nu med oprettelsen af et kystvandråd. Med kystvandrådet følger 3,2 millioner kroner fra staten, der skal bruges på at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam.

Haderslev Kommune har sammen med Spiras, Provas, Sportsfiskerne, Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev Erhvervsråd og Friluftsrådet søgt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om nedsættelse af et kystvandråd for Haderslev Fjord. 

I dag kan borgmester Mads Skau glæde sig over den gode nyhed, at kystvandrådet i Haderslev Kommune bliver en realitet.

”Vi arbejder målrettet på at forbedre tilstanden i Haderslev Fjord og Dam, og med dagens nyhed fra ministeren for Grøn Trepart forbedrer vi muligheden for at nå vores mål. Haderslev Fjord lider, som de fleste andre fjorde i Danmark, men med det gode og stærke samarbejde, vi har med de øvrige parter i samarbejdet tror jeg på, vi har gode udsigter til at forbedre det. Det er et langt sejt træk, men vi arbejder dedikeret for det”, siger Mads Skau, borgmester i Haderslev Kommune.

Kystvandrådet styrker en i forvejen stærk indsats

Haderslev Kommune har allerede nedsat et såkaldt §17 stk. 4 udvalg for Fremtidens Vand og Klima, der skal arbejde med at forbedre den økologiske tilstand i Haderslev Fjord og Dam. I udvalget sidder repræsentanter fra Haderslev Kommune, landbrugsorganisationen Spiras, forsyningsselskabet Provas, Haderslev Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening og Sportsfiskerne. Kystvandrådet, der også omfatter Frilufstrådet, er en styrkelse af det arbejde.

Kystvandrådenes rolle er at rådgive kommunen og de lokale treparter ved at bidrage med viden om, hvad der virker lokalt. Det kan for eksempel være gennem analyser, der kan understøtte den lokale indsats for sundere kystvand. De skal også bistå den lokale trepart med lokal viden i udarbejdelsen og implementeringen af omlægningsplanerne.

Kystvandrådet er nedsat af Ministeriet for Grøn Trepart, og er et af i alt 17 kystvandråd. Kystvandrådene er besluttet med Aftale om akutpakke til forbedring af vandmiljøet og Aftale om et Grønt Danmark (den Grønne Trepart). Udover selve rådet tildeler ministeriet også Haderslev Kommune en økonomisk støtte på 3.224.000 kr. til arbejdet.

Arbejdet vil foregå over en 3-årig periode fra 2025 til 2027.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse

Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye