Thylander A/S

Byggestart: Nu begynder transformationen af Laksegade Kvarteret

Del

Efter 150 år som bankkvarter og senest hovedsæde for Danske Bank begynder byggeriet og et nyt kapitel i de historiske bygninger. Navnet på kvarteret bliver Laksegade Kvarteret, der efter en treårig byggeperiode inviterer københavnerne ind til et nyt byliv med butikker, restauranter, kontorer, parkering og et hotel. 

Steen Bjerregaard

Byggepladshegnet er kommet op, og der er atter aktivitet i de bygninger, de fleste kender som Danske Banks tidligere hovedsæde ved Holmens Kanal. I næsten 150 år har kvarteret været forbeholdt bankernes ansatte og kunder, men nu bliver dørene åbnet for resten af byen. Gennem de næste tre år skal de i alt 16 bygninger transformeres til Laksegade Kvarteret.  

Det er Thylander A/S, der sammen med KanAm Grund Group har købt og skal udvikle ejendommene med en tysk pensionskasse. Thylander og KanAm leder projektet på vegne af ejerkredsen i tæt samarbejde med arkitekter, ingeniører, entreprenører, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere. De 16 bygninger dækker i alt ca. 50.000 kvadratmeter. 

"De fantastiske bygninger i projektet rummer ikke alene flere hundrede års byhistorie, men også hele landets historie. Vi er stolte af, at vi har fået opgaven med at føre kvarteret videre til et nyt kapitel. Vi har haft travlt med forberedelserne og har glædet os til at komme i gang. Nu skal vi med stor ydmyghed og respekt for historien transformere stedet, så vi om tre år kan åbne dørene til Laksegade Kvarteret," siger Bjarke Mikkelsen, CEO i Thylander Gruppen.  

I løbet af den treårige periode bliver de 16 bygninger ombygget og transformeret til nye rammer, der giver plads til kontorer, butikker, restauranter, et hotel og et parkeringshus. Den første opgave i projektet er Bremerholm 33, der får ny facade, så bygningen bliver ført tilbage til den oprindelige bygningsprofil. Herefter bliver bygningen omdannet til nye kontorer og butik.  

"Vi begynder med Bremerholm 33 og arbejder os videre gennem projektet derefter. Laksegade Kvarteret får også en helt ny plads, en ny passage mellem Holmens Kanal og Laksegade, træer, begrønning, ny gadebelægning og flere nye byrum. Det er en total forvandling af et tidligere lukket område, og vi ser frem til at åbne dørene og fortælle meget mere om projektet," siger Bjarke Mikkelsen. 

Som en del af projektet er parkeringshuset i Asylgade åbnet for offentligheden. Parkeringshuset har tidligere været benyttede primært af Danske Banks medarbejdere og direktion.  

Se mere på laksegade.com 

Kontakter

Billeder

Laksegade set fra Kgs. Nytorv
Laksegade set fra Kgs. Nytorv
Steen Bjerregaard Steen Bjerregaard
Download
Steen Bjerregaard Steen Bjerregaard
Download

Følg pressemeddelelser fra Thylander A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Thylander A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye