ARGO vinder restaffald fra alle ni ejerkommuner
13.5.2025 11:27:13 CEST | ARGO | Pressemeddelelse
ARGO vinder udbuddene om behandling af restaffald i Greve, Køge og Solrød Kommune. Dermed vinder ARGO restaffaldet fra samtlige af selskabets ni ejerkommuner.

Efter en række offentlige udbud om behandling af restaffald har ARGO nu vundet udbuddene om behandling af restaffald i yderligere tre af selskabets ejerkommuner, Greve, Køge og Solrød. Dermed vinder ARGO restaffaldet fra samtlige af selskabets ni ejerkommuner – Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns – som alle har tildelt ARGO opgaven.
Det sker efter en konkurrenceudsættelse, hvor prisen har været det afgørende kriterium.
- I KLAR Forsyning har vi i samarbejde med tre af vores ejerkommuner, Greve, Solrød og Køge haft en rigtig god udbudsproces, og vi er sikre på, at vi med ARGO får den mest økonomisk fordelagtige samarbejdspartner. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med ARGO, siger Line Wilchen Hollesen, der er adm. direktør i KLAR Forsyning.
Restaffaldet fra alle ARGOs ni ejerkommuner sendes derfor også fremover til energiudnyttelse på ARGOs affaldsenergianlæg i Roskilde, hvor det omdannes til el og fjernvarme.
ARGO har foreløbigt vundet restaffald fra 13 kommuner
Foruden at have vundet udbuddene om restaffaldsbehandling i de ni ejerkommuner, har ARGO også vundet udbud om behandling af restaffald i fire nye kommuner. I februar sikrede ARGO sig således håndteringen af restaffald fra Slagelse og Sorø Kommune og i april vandt ARGO restaffaldet fra Hillerød og Helsingør Kommune. Det betyder, at restaffald fra disse kommuner fremover også bliver energiudnyttet hos ARGO. Med foreløbigt 13 vundne udbud, står ARGO dermed fortsat stærkt som konkurrencedygtig leverandør af restaffaldsbehandling.
Stærk position i det nye affaldsmarked
Efter udbudsprocessen udvider ARGO dermed sin rolle som behandlingsanlæg for restaffald i regionen. Det markante resultat bekræfter ARGOs stærke position som en pålidelig og konkurrencedygtig aktør i det nye affaldsmarked. Det er samtidig en tydelig anerkendelse af selskabets arbejde med at levere effektive og miljøansvarlige løsninger.
– Vi er stolte over det samlede resultat af udbuddene. Det viser, at vi er i stand til at matche både økonomi og kvalitet, og at vores åbne og transparente tilgang til udbudsprocessen bliver værdsat. At vi både fortsætter samarbejdet med vores ejerkommuner og samtidig tiltrækker nye samarbejdspartnere, er det bedst tænkelige resultat, siger Trine Lindegaard Holmberg, direktør i ARGO.
Aftalerne om behandling af restaffald træder i kraft den 1. juli 2025.
Nøgleord
Kontakter
Sabrina Bojsen MøllerKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 21 55 75 31sbm@argo.dkLinks
Om ARGO:
ARGO er et fælleskommunalt affalds- og energiselskab, som omdanner affald til ressourcer. ARGO er ejet af Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns Kommune med tilsammen cirka 438.000 borgere og 34.000 virksomheder. På vores kraftvarmeværk i Roskilde producerer vi fjernvarme og elektricitet ved at energiudnytte restaffald. Vi driver også 14 genbrugspladser, to genbrugsbutikker og et miljøcenter, hvor vi omlaster, sorterer og deponerer affald.
Følg pressemeddelelser fra ARGO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARGO
ARGO skifter skilte, så du forstår, hvor affaldet ender7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ARGO ændrer skiltene ved deponicontainerne på vores 14 genbrugspladser. Fremover står der “Til nedgravning”. For det er præcis, hvad der sker med affald som badedyr, haveslanger og asbestplader, når de ikke kan genanvendes eller nyttiggøres på anden måde.
Derfor graver vi dit badedyr ned i jorden19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er dit badedyr gået i stykker og skal smides ud? Så ender det på et deponi. Her graves deponiaffald ned i jorden under kontrollerede forhold.
Ny genbrugschef i ARGO4.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag ruller biler og trailere ind på ARGOs 14 genbrugspladser med pap, haveaffald, gamle møbler og ting, der stadig har liv i sig. Det bliver til 1,7 millioner besøg om året. Det stiller krav til både drift, vejledning og blik for de ressourcer, borgerne afleverer. Fra august får Camilla Bjerg Pedersen ansvaret for området.
ARGO leverer positivt årsresultat og rekordhøj fjernvarmeproduktion10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter første år i ny selskabsstruktur leverer ARGO et positivt årsresultat og rekordhøj fjernvarmeproduktion. Selskabet offentliggør nu sit første klimaregnskab og regnskabet for 2025.
Toiletter, køleskabe og et juletræ fra ARGO bliver til kunst på ARKEN19.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ting, som borgere har afleveret på ARGOs genbrugspladser, får nyt liv i Thomas Dambos nye udstilling The Garbage Man, der åbner på ARKEN den 24. maj. Som officiel partner har ARGO bidraget med både almindelige hverdagsgenstande og mere overraskende fund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum