Léonie Sonnings Musikfond uddeler stor talentpris til ti nyskabende talenter

Kvaliteten af fremtidens klassiske musikscene afhænger af de talenter, der netop nu bliver opdyrket. Denne erkendelse har Léonie Sonnings Musikfond lagt handling bag siden 1967, for hvert år lige siden har fonden uddelt sine eftertragtede talentpriser.  

Modsat mange andre midler, man som udøvende skal søge om, er det fondens bestyrelse, der selv udpeger de ti talenter, som hver modtager 100.000 kroner. 

Blandt tidligere modtagere finder man navne, som siden da er blevet blandt de mest anerkendte inden for den klassiske musik. Det gælder ikke mindst dirigenterne Esa-Pekka Salonen og Michael Schønwandt, komponisten Bent Sørensen og trombonisten Christian Lindberg. 

Også priser til islandske og norske talenter 

Ligesom det tidligere har været tilfældet, kan priserne også tilgå talenter, der ikke er danske, så længe de også har et virke i Danmark og på denne måde bidrager til opdyrkelsen af den samlede danske talentmasse. 

Udover syv danske talenter og en dansk klavertrio finder man blandt årets modtagere således også en islænding og en nordmand. 

En hyldest af lysten til nyskabelse 

Tilsammen er det et alsidigt felt fyldt med unge mennesker, hvoraf flere er i færd med at bryde med de vante rammer for den klassiske musik. 

Der er for eksempel to modtagere, der optræder med flere musikalske fag på én gang: Johanne Sofie Bech Madsen både synger og dirigerer, mens Josefine Weber Hansen foruden at være komponist kombinerer sin stemme med sin bratsch. 

Sophie Søs Meyer boltrer sig i både folkemusik fra Fanø og javanesisk gamelan. Sara Amalie Heise er ikke blot mezzosopran, men også musikpædagog. Benjamin Arnika Skydsgaard er en filosofisk funderet musikalsk historiefortæller, og Laura Helene Hansen kæmper for tilgængeliggørelsen af opera. 

Esben Tange er formand for Léonie Sonnings Musikfond, og han udtaler følgende om årets ti talentprismodtagere: 

”Det er tydeligere end nogensinde før, at det sprudler med lysten til nyskabelse blandt de unge talenter. De er alle sammen langt med det, man kan kalde deres klassiske virke. Men der er i denne årgang af talenter også en særligt stærk evne og vilje til at udvikle den klassiske musiks udtryk – både i form og indhold. Det er vidunderligt at opleve, og derfor er det en stor fornøjelse at uddele priserne til lige netop disse ti talenter. Vi glæder os til at se, hvor de vil føre den klassiske musik hen i de kommende år.” 

De ti talentprismodtagere er: 

• Benjamin Arnika Skydsgaard (f. 1999), pianist: Med sin poetiske tilgang og dybe passion for musikken er Benjamin Arnika Skydsgaard ikke bare en pianist. Med inspiration fra sin mentor, den nu afdøde franske pianist og pædagog Eugene Indjic, har Skydsgaard udviklet sig til at være en musikalsk historiefortæller, der udforsker klaverets uendelige univers. 

• Bjarni Frímann Bjarnason (f. 1989), dirigent: Islandske Bjarni Frimann Bjarnason er ikke en dirigent, der søger spotlightet. Han søger det sted, hvor musik opstår – ikke bare i partituret, men i mellemrummene. Gennem samarbejde med sangere og improvisationer har han opdaget, hvordan musik kan blive et levende rum, hvor spontanitet og følelse er vigtigere end perfektion. 

• Dagny Mehus (f. 2002), fagottist: Fagotten er et instrument, der ofte omtales som orkestrets klovn – den kan både være melankolsk, humoristisk og dramatisk. For norske Dagny Mehus er det netop denne alsidighed, der gør instrumentet unikt, og udover at spille klassisk musik elsker hun også at udforske nyere værker – især dem, der særligt skrives til fagotten. 

• Johanne Sofie Bech Madsen (f. 1996), dirigent og sanger: Ikke nok med at Johanne Sofie Bech Madsen både kan synge og dirigere et klassisk orkester. Hun kan også gøre begge dele på samme tid. Hun bryder muren mellem dirigent og orkester, men hun er ikke meget for at sætte sig selv i centrum – for hende er det altid musikken, der kommer først. 

• Josefine Weber Hansen (f. 1991), bratschist, komponist og sanger: I 7. klasse på Rudolf Steiner-skolen åbnede en lærer Josefine Weber Hansens øjne for, at musik også er kunst, eksperimenter og leg. Hun spillede egentlig bratsch, men sangen trak også i hende, og hun blev sidenhen optaget på konservatoriet som sanger. I dag har hun skabt et unikt udtryk, hvor lyden af bratschen og hendes stemme smelter sammen. 

• Laura Helene Hansen (f. 1995), sopran: Laura Helene Hansen beskrives ofte som fandenivoldsk, og det tager hun som en kompliment. Hun har overlevet både sygdom, misbrug og en verden, der ikke altid troede på hende. Hun kæmper for at gøre opera mere tilgængelig som kunstform, ligesom hun arbejder for at sikre øget anerkendelse til kvindelige komponister – herunder Tekla Griebel Wandall, som hun har tatoveret på sin ryg. 

• Sara Amalie Heise (f. 1999), mezzosopran og musikpædagog: For Sara Amalie Heise er undervisning og musikformidling en integreret del af det at være musiker. At undervise er derfor ikke en plan B, men en lige så stor passion som at stå på scenen. Således kombinerer hun sit virke som kirkemusiker, korleder og fast sanger i et vokalensemble med uddannelsen til almen musiklærer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. 

• Sophie Søs Meyer (f. 1991), komponist: Sophie Søs Meyer er en musikalsk eventyrer, der har bevæget sig fra barndommens folkemusik på Fanø til kompositionsstudier i Island og Estland, med afstikkere til alt fra byzantinsk palæografi til javanesisk gamelan. For hende er musikken en rejse – ikke bare geografisk, men også ind i en anden væren i tid. 

• Trio Fantasma, klavertrio: I forbindelse med en Beethoven-fejring på Sankt Annæ Gymnasiums MGK-linje blev violinisten Josephine Egede Franyó (f. 2002) og hendes bror, cellisten Magnus Franyó (f. 2003) sat sammen med pianisten Merel Beelen (f. 2002). Som trio skulle de opføre Beethovens Geistertrio, og de mærkede med det samme en særlig kemi. Deres unikke dynamik har siden da bl.a. kunnet opleves ved Copenhagen Summer Festival, i Tivolis Koncertsal og på Musikhuset Aarhus. 

• Valdemar Most (f. 2005), pianist: Med to musikere og to brødre, der alle var musikere, lå det i kortene, at Valdemar Most skulle være musiker. Men faktisk overvejede han at droppe musik til fordel for badminton, som han også spillede på højt niveau. Frygten for at skuffe sin klaverlærer fik ham dog til at blive ved tangenterne, og i dag er han bosat i Berlin, hvor han både optræder og studerer klaver på Hochschule für Musik Hanns Eisler Berlin. 
  Læs mere om talenterne og se videoportrætter på www.sonningmusik.dk