Royal Unibrew A/S

Royal Unibrews klimamål godkendt af SBTi

6.11.2023 09:00:00 CET | Royal Unibrew A/S | Pressemeddelelse

Del

Royal Unibrew har i dag annonceret, at dets klimamål er blevet godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). 

Den anerkendte klimastandard Science Based Targets initiative (SBTi) har valideret Royal Unibrews mål om at reducere den absolutte udledning af drivhusgasser 60 % for scope 1 og 2 inkl. logistik inden 2030 og 50 % for scope 3 inden for samme tidsramme baseret på en 2019 baseline. Klimamålene er valideret i overensstemmelse med Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Lars Jensen, CEO i Royal Unibrew Group, siger: ”Jeg er meget stolt over, at Royal Unibrews klimamål nu er godkendt af SBTi. Dette er et vidnesbyrd om vores vedholdende indsats for at reducere vores klimabelastning og gøre det bedre hver dag.” Lars Jensen tilføjer: ”Vi vil fortsætte vores klimaindsats mod en fremtid under 1,5 grader.”

Tilslutningen til SBTi omfatter følgende fokusområder:

  • Royal Unibrew vil fortsat samarbejde med interessenter i sin værdikæde, herunder leverandører og kunder, om innovation og optimeringer for at reducere klimaeffekten af deres fælles fodaftryk.
  • Royal Unibrew vil accelerere sin transition til 100 % vedvarende energi ved at investere yderligere i energioptimeringer. Derudover vil virksomheden fortsætte med at reducere sine drivhusgasemissioner gennem PPA (Power Purchase Agreements) og certifikatløsninger.
  • Royal Unibrew vil sætte turbo på sine initiativer for at reducere udledningen af drivhusgasser fra transport, køling og landbrug. Landbrugsbaserede råvarer såsom sukker og byg udgør i dag ca. 20 % af virksomhedens fodaftryk. På baggrund af igangværende arbejde vil virksomheden zoome ind på sine emissionsdata og mål for skov- og landbrugsbaserede råvarer for yderligere at støtte og specificere sine planer for dekarbonisering. Royal Unibrew vil indsende sine videnskabsbaserede klimamål for landrelaterede emissioner (FLAG) til SBTi-validering senere på året.

Henriette Øllgaard, VP for CSR i Royal Unibrew Group, udtaler: “Royal Unibrews tilslutning til SBTi understreger, at vi tager vores ansvar for hele værdikæden meget alvorligt. Med SBTi bliver vi målt op mod de samme standarder som sammenlignelige virksomheder, hvilket sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed, som i sidste ende gør det lettere for vores interessenter at verificere vores klimaindsats og præstationer.” 

Royal Unibrew stræber efter at være blandt de førende inden for bæredygtighed i sin sektor. Inden virksomheden forpligtede sig til at fastsætte klimamål gennem SBTi, hvilket skete i 2021, havde Royal Unibrew allerede formuleret et sæt ambitiøse klimamål om at opnå CO-neutralitet i scope 1 og 2 inden 2025 og reducere sine drivhusgasemissioner med 50 % i scope 1, 2 og 3 inden 2030.

Royal Unibrews videnskabelige klimamål valideret af SBTi:

  •  Scope 1 og 2: Royal Unibrew forpligter sig til at reducere absolutte scope 1 og 2 drivhusgasemissioner med 60% inden 2030 fra 2019 baseline. Målgrænsen omfatter landrelaterede emissioner og landrelaterede emissioner og emissioner fra bioenergiråstoffer.

  • Scope 3: Royal Unibrew forpligter sig til at reducere absolutte scope 3 drivhusgasemissioner fra indkøbte varer og tjenesteydelser, brændstof- og energirelaterede aktiviteter, upstream transport og distribution, affald genereret i drift, downstream transport og distribution, forarbejdning af solgte produkter, slutbehandling af solgte produkter og downstream leasede aktiver med 50 % inden for samme tidsramme.

Kontakter

Billeder

Om Royal Unibrew

Hos Royal Unibrew forener vi mennesker gennem smag, fællesskab og oplevelser. Som en af Nordens førende producenter af drikkevarer skaber vi alt fra ikoniske ølmærker og forfriskende sodavand til naturlige mineralvand og læskende energidrikke.

Følg pressemeddelelser fra Royal Unibrew A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Royal Unibrew A/S

Royal Unibrew realiserer historisk stor investering med nyt højlager i Faxe26.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Royal Unibrew har taget et nyt fuldautomatisk højlager i brug i Faxe. Ibrugtagningen markerer realiseringen af en af virksomhedens største investeringer, når der ses bort fra virksomhedsopkøb. Investeringen omfatter både et 8000 m2 planlager, som blev taget i brug i august 2025, og det nye højlager, der nu fuldender projektet og tilsammen styrker lager- og logistikkapaciteten på Royal Unibrews største produktionssite i Danmark.

Royal Unibrew sætter strøm til milliondistribution af drikkevarer19.1.2026 08:12:20 CET | Pressemeddelelse

Cirka 95 millioner drikkevarer årligt[1] vil blive distribueret på el, når Royal Unibrew inden udgangen af første halvår 2026 har 11 el-lastbiler på vejene. Det er startskuddet på Royal Unibrews omstilling af lastbilflåden til last mile-distribution – fra de eksisterende diesel-lastbiler til moderne el-lastbiler. Overgangen til el-lastbiler vil på sigt omfatte al udkørsel med egne lastbiler fra Royal Unibrews terminaler i Faxe, Glostrup, Odense, Horsens og Aalborg, hvor virksomheden nu er gået i gang med at etablere sin egen ladeinfrastruktur, så lastbilerne kan lade, mens de holder stille om natten.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye