Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 2025

Del

Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.

Arrangementer som på Blishøjgaardcentret i Væggerløse er kernen i "Åbne mødesteder". Foto: Guldborgsund Kommune
Arrangementer som på Blishøjgaardcentret i Væggerløse er kernen i "Åbne mødesteder". Foto: Guldborgsund Kommune

Projektet ”Åbne mødesteder” blev fredag formiddag udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet, der søger at skabe mødesteder for borgere over 65 år i hele kommunen, har formået at gøre kommunen og de lokale tovholdere til samarbejdspartnere på en måde, der gør det let at skabe forandring. 

Temaet for KL’s forebyggelsespris 2025 var ”løsninger, hvor kommuner samarbejder med civilsamfundet om at styrke de inkluderende fællesskaber for mere trivsel og sammenhængskraft,” og her pegede panelet altså på Guldborgsund Kommunes løsning som den allerbedste blandt de nominerede.  

”Det er en fantastisk flot hæder at modtage. Og så mener jeg absolut også, at den er fortjent, for ”Åbne mødesteder” er et af de projekter, der gør Guldborgsund Kommune til noget særligt. Den tillid man viser borgerne, den medbestemmelse, vi som kommune giver dem, er helt unik, og det er en stor fornøjelse at opleve, at vi ikke er de eneste, der er så begejstrede for ”Åbne mødesteder,” udtaler Johannes Kristensen, formand for Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune.  

Kommunen som guide 

I sin essens sikrer tilgangen, at samarbejdet mellem frivillige borgere og kommunen glider bedst muligt uden unødigt bureaukrati. Ofte lægger Guldborgsund Kommune lokaler til, som for eksempel til Åbent Mødested på Rådhuset i Stubbekøbing eller på Blishøjgaardcentret i Væggerløse, mens de frivillige kræfter lægger deres tid og energi i at stable arrangementer på benene – med støtte fra kommunes frivillighedskonsulenter. 

Og den konstellation er altså nu en prisbelønnet en af slagsen. Og det betyder meget for Marianne Søgaard, centerchef i Sundhed & Omsorg. 

”Vi er meget stolte og glade for at vinde prisen. Det er en meget stor anerkendelse af det, vi har arbejdet med de seneste år, hvor vi med Åbne mødesteder er lykkes med at tiltrække ældre borgere i forskellige livsomstændigheder. Åbne mødesteder skaber stærke resultater på sundhed og trivsel for målgruppen og skaber samtidig liv, engagement og fællesskaber lokalt - og samtidig styrker Åbne mødesteder det frivillige engagement. Forudsætningen for at lykkes er et stærkt fokus på involvering af lokale borgere og frivillige, og at kommunens rolle primært er faciliterende. Vi har som kommune har nytænkt vores rolle i samarbejdet med civilsamfundet” udtaler centerchef Marianne Søgaard.  

Vi skaber rammerne 

Kathrine Brønnes, næstformand i Ældre og Omsorgsudvalget, er også begejstret for kåringen.  

”Som kommune er det vores opgave at sætte rammerne for, at borgerne kan trives. Vi kan og vi skal ikke tilbyde folk noget, hvis de ingen interesse har i det. Derfor giver ”Åbne mødesteder” så god mening – borgerne er selv med til at bestemme, hvad de gerne vil have af tilbud, og så bliver de selv medansvarlige for at afvikle arrangementerne. Det giver så uendeligt god mening, og jeg er meget begejstret for, at andre også kan se værdien i, at vi som kommune agerer som facilitator,” udtaler næstformand Kathrine Brønnes.  

Fakta 

”Åbne mødesteder” er en fællesbetegnelse for en række fysiske mødesteder rundt omkring i Guldborgsund Kommunes lokalsamfund samt for de mange forskellige aktiviteter og fællesskaber, der her tilbydes seniorer. Indsatsen er udviklet i tæt samspil mellem kommunens frivillighedskonsulenter og lokale aktører i civilsamfundet – herunder foreninger, frivillige og det lokale erhvervsliv. 

Udviklingen af mødestederne tog sin begyndelse i et aktionslæringsforløb under navnet Lokal Bærekraft. Metoden bygger på en fællesskabende tilgang, hvor formålet er at skabe værdi og velfærd med udgangspunkt i de lokale ressourcer og kvaliteter, der allerede findes i området. Gennem dialog og samarbejde bringes det lokale liv i spil og får mulighed for at vokse og udvikle sig. 

I dag er der etableret Åbne mødesteder og aktiviteter i blandt andet Nykøbing, Sundby, Stubbekøbing, Væggerløse, Idestrup, Gedser, Nørre Alslev, Guldborg, Sakskøbing og Nysted. Hvert mødested tager form efter de lokale forhold, behov og ressourcer – og derfor ser både samarbejder og aktiviteter forskelligt ud fra sted til sted 

Arbejdet med Åbne mødesteder har været i gang i cirka to et halvt år og blev i august 2024 evalueret. På evalueringens tidspunkt var der i gennemsnit 300-500 brugere om ugen.  

Kontakter

Billeder

Næstformand Kathrine Brønnes og formand Johannes Kristensen fra Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune er svært tilfredse med kåringen. Foto: Guldborgsund Kommune
Næstformand Kathrine Brønnes og formand Johannes Kristensen fra Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune er svært tilfredse med kåringen. Foto: Guldborgsund Kommune
Download
Arrangementer som på Blishøjgaardcentret i Væggerløse er kernen i "Åbne mødesteder". Foto: Guldborgsund Kommune
Arrangementer som på Blishøjgaardcentret i Væggerløse er kernen i "Åbne mødesteder". Foto: Guldborgsund Kommune
Download
Arrangementer som på Blishøjgaardcentret i Væggerløse er kernen i "Åbne mødesteder". Foto: Guldborgsund Kommune
Arrangementer som på Blishøjgaardcentret i Væggerløse er kernen i "Åbne mødesteder". Foto: Guldborgsund Kommune
Download
Arrangementer som på Blishøjgaardcentret i Væggerløse er kernen i "Åbne mødesteder". Foto: Guldborgsund Kommune
Arrangementer som på Blishøjgaardcentret i Væggerløse er kernen i "Åbne mødesteder". Foto: Guldborgsund Kommune
Download
Guldborgsund Kommune blev kåret som vinder. Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune blev kåret som vinder. Foto: Guldborgsund Kommune
Download

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye