Afrikanske superløbere fører rekordstort maratonløb an
Søndagens Copenhagen Marathon er på forhånd rekordstort. Om det også bliver rekordhurtigt, er op til en række østafrikanske løbere.

Rekord på rekord. Med samtlige 21.000 startnumre for længst revet væk, er årets udgave af Copenhagen Marathon ikke bare rekordstor; der er også tale om det største maratonløb nogensinde på dansk grund. Om det også bliver til løbsrekorder, vil tiden bogstaveligt talt vise.
Som vanligt har stærke østafrikanske løbere på forhånd sat et tydeligt aftryk på elitefeltet. Med den velkendt flade rute og kølige forårstemperaturer i den danske hovedstad får løberne i hvert fald optimale betingelser for at løbe rekordstærkt.
Med en personlig rekord på 2:05,22 fra Sevilla 2022 topper Adugna Takele mændenes startliste. For den 36-årige etiopier bliver der tale om et gensyn med København, hvor han ved VM Halvmaraton i 2014 kom ind som nr. 9. Sammen med landsmanden Aychew Bantie, der har løbet nøjagtig samme tid to gange - 2:06,23 – i Prag (2019) og Dubai (2020), står Etiopien stærkt.
Løbsrekorden på 2:08,23 blev sat for tre år siden af Berhane Tsegay fra Eritrea. I år stiller den lille, men i løbesammenhæng store nation med en anden stærk udfordrer, nemlig Berhane Tesfaye (PR 2:07,07), der så sent som i januar sejrede ved Mumbai Marathon. Kenyaneren Boaz Kipkemei møder dog op med en endnu friskere sejr – fra Chongqing i marts, hvor han her satte løbsrekord med 2:07,18.
Et fjerde østafrikansk land, Uganda, forventes også at kunne blande sig i topstriden. Det sker i skikkelse af den 24-årige Andrew Rotich Kwemoi til start. Trods sin i maratonsammenhæng unge alder gjorde han sig allerede i 2023 bemærket med en sejr i Milano Marathon i personlig rekord 2:07,14.
København bliver også stedet, hvor Jonathan Korir og Vincent Mutai debuterer. Begge kenyanere har allerede løbet den halve distance på under en time.
Etiopiere fører kvindernes elitefelt an
Med fire løbere under 2:24 timer – alle fra Etiopien - holder kvindernes startfelt ligeledes et højt niveau. Blandt dem er Sofia Assefa, der vandt OL-sølv og VM-bronze på 3000 meter forhindring tilbage i 2012 og 2013. Efter flere års pause gjorde hun i 2023 comeback – nu som maraton-løber - med en 8. plads i Amsterdam. Alle hendes tre landsmænd synes ligeledes at have potentiale til at løbe med om sejren: Tigist Getnet (2:23,17 - Dubai 2023), Tinbit Gidey (2:23,37 – Valencia 2018) og Abebech Afework (2:23,33 - Dubai 2015).
En femte etiopier, Tigist Gashaw, stiller nu op for Bahrain. Med en frisk sejr i Chongqing i marts i 2:24,44 må hun også regnes blandt favoritterne.
Løbsrekorden fra 2023 (2:23,14 - Rodah Chepkorir Tanui KEN) kan blive svær at slå, men med en forventet temperatur på 8-9 grader og næsten vindstille forhold får ikke bare eliten, men alle 21.000 løbere optimale forhold til at løbe stærkt.
Med danske briller
Selvom løbet i år ikke har status af DM, stiller flere stærke danske løbere op, bl.a. de seneste to års bronzevinder, Mark Olsen (Hvidovre AM), der har løbet 2:16,58, såvel som Rune Bækgaard (AGF) med en personlig rekord så god som 2:13,57. Hans klubkammerat, den tidligere danske mester på 10 km, Mikael Johnsen, gør her en interessant debut på den klassiske distance.
Hos kvinderne finder man bl.a. sidste års sølvvinder, Stine Schønning (NBRO), såvel som nr. 3 fra den dyst, Stine Bækgaard Olsen (Fjordløberne). Her forventes også Maria Ahm (Adidas Runners) at kunne blande sig i den indlagte danske topstrid.
Tag del i festen i gaderne – eller kom nemmest udenom
På linket her kan du se, hvordan du kan bakke op om løberne på ruten. Du kan også finde trafikinformation og det interaktive rutekort.
Kontakter
Morten Eklöf RisagerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:2223 8020mori@sparta.dkBilleder

Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.200 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til internationalt eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Zalando bliver officiel sponsor af Copenhagen Half Marathon: Klar til at løfte stemningen og styrke fællesskabet18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 30.000 løbere indtager Københavns gader i september, er Zalando med som officiel partner for Copenhagen Half Marathon – klar til at bidrage med en helt særlig energi og et stærkt fokus på fællesskab til Danmarks største løbefest. Partnerskabet vil byde på aktiviteter, der løfter fællesskabet og oplevelsen for både løbere og tilskuere på ruten og i Runners Area.
Royal motionsfest i hovedstaden 2. pinsedag7.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run endnu en gang kommer til København og Frederiksberg i pinsen, mandag den 9. juni, giver det både trafikale påvirkninger og gode muligheder for at tage del i festen sammen med de mange tusinde deltagere.
Royal motionsfest i hovedstaden 2. pinsedag29.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run endnu en gang kommer til København og Frederiksberg i pinsen, mandag den 9. juni, giver det både trafikale påvirkninger og gode muligheder for at tage del i festen sammen med de mange tusinde deltagere.
New record: 23,000 Marathon entries sold in just 23 hours28.5.2025 09:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Marathon 2026 is sold out within the first day of the opening. According to the organizers, the success is largely due to the city of Copenhagen and its residents.
Vild rekord: 23.000 maraton-tilmeldinger på blot 23 timer28.5.2025 09:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Marathon 2026 er udsolgt allerede inden for det første døgn. Ifølge arrangøren kan succesen især tilskrives byen som destination og alle byens borgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum