Center for Børnenes Hovedstad

Elever samarbejder om bedre trafiksikkerhed

Del

Center for Børnenes Hovedstad har startet et forløb op sammen med 1. klasse på Sdr. Omme Skole og Billund Kommune med henblik på at ruste elevernes evner til at navigere sikkert i trafikken. 

Smutvejsagenter, der kan navigere sikkert i trafikken i og omkring skolen. Det er målet med forløbet på Sdr. Omme Skole, som Center for Børnenes Hovedstad faciliterer.
Smutvejsagenter, der kan navigere sikkert i trafikken i og omkring skolen. Det er målet med forløbet på Sdr. Omme Skole, som Center for Børnenes Hovedstad faciliterer. Center for Børnenes Hovedstad

7-årige Aura holder et fast greb om sin klassekammerat Ula. Sammen er de på vej fra Sdr. Omme Skole forbi kirkegården ved Hovedvejen og op ad Møllevejen. Men det er ikke en afstikker, de er på.  

I dag begynder de et forløb i Børns Smutveje sammen med deres klasselærer, Mette, Billund Kommune og Center for Børnenes Hovedstad, der skal styrke deres færdigheder som lette trafikanter langs de befærdede veje omkring skolen.   

Chefkonsulent Helle Neigaard fra Center for Børnenes Hovedstad er projektleder. Hun ser frem til, at klassen fra 1. årgang på Sdr. Omme Skole i løbet af maj og juni skal kortlægge deres ruter til og fra skole som henholdsvis bilist, cyklist eller gående. Undervejs taler de om, hvad de støder på, og hvordan man navigerer sikkert i trafikken. 

"Det er helt nyt, at børn selv er med til at kortlægge deres skoleveje. Det giver os ikke bare indsigt i, hvilke ruter de foretrækker, men også hvorfor – og hvad de oplever som trygt og utrygt," siger Helle Neigaard.  

Trafiksikkerhedssamarbejde på tre ben 

Eleverne i 1. klasse på Sdr. Omme Skole skal i forløbet indtegne deres ruter og blive klogere på trafikforholdene ved deres ruter. Undervejs undersøger de udfordringer, vurderer og taler om egen og medtrafikanters adfærd. 

Klasselærer Mette håber, at projektet kan rykke ved elevernes selvstændighed i trafikken. 

"Det spændende er, at børnene arbejder med noget, der giver mening for dem. Det er nærværende for dem fordi det er i deres eget bysamfund. De opdager steder, hvor det ikke føles trygt – og lærer at forstå hvorfor." 

Kortlægning af Børns Smutveje 

I første omgang skal eleverne i 1. klasse på Sdr. Omme Skole skabe et kort med den gode rute mellem skole og hjem. Projektet kan udvides til at gælde flere elever. 

Børns Smutveje er et sammenhængende stisytem, der forbinder børns hjem med skole og fritidstilbud. Vi arbejder med at skabe sikre trafikløsninger og sikker adfærd i trafikken, så børn kan færdes på egen hånd. Børns Smutveje planlægges af Billund Kommune og Center for Børnenes Hovedstad. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Smutvejsagenter, der kan navigere sikkert i trafikken i og omkring skolen. Det er målet med forløbet på Sdr. Omme Skole.
Smutvejsagenter, der kan navigere sikkert i trafikken i og omkring skolen. Det er målet med forløbet på Sdr. Omme Skole.
Børnenes Hovedstad
Download
Smutvejsagenter, der kan navigere sikkert i trafikken i og omkring skolen. Det er målet med forløbet på Sdr. Omme Skole, som CoC Playful Minds faciliterer
Smutvejsagenter kan navigere sikkert i trafikken i og omkring skolen og kortlægge deres ruter.
Børnenes Hovedstad
Download
Smutvejsagenter, der kan navigere sikkert i trafikken i og omkring skolen. Det er målet med forløbet på Sdr. Omme Skole.
Smutvejsagenter, der kan navigere sikkert i trafikken i og omkring skolen. Det er målet med forløbet på Sdr. Omme Skole.
Børnenes Hovedstad
Download
Hvordan kom vi til skole i morges? Hvordan var trafikken? Og kan vi lære at navigere selv på en sikker måde?
Hvordan kom vi til skole i morges? Hvordan var trafikken? Og kan vi lære at navigere selv på en sikker måde?
Børnenes Hovedstad
Download
Trafiksikkerheden er i fokus i et nyt forløb på Sdr. Omme Skole. Ruterne i og omkring skolen undersøges og vurderes nøje sammen med Center for Børnenes Hovedstad
Trafiksikkerheden er i fokus i et nyt forløb på Sdr. Omme Skole. Ruterne i og omkring skolen undersøges og vurderes nøje sammen med Center for Børnenes Hovedstad
Børnenes Hovedstad
Download

Center for Børnenes Hovedstad

Vi gør visionen om Børnenes Hovedstad til virkelighed. Børn og unge er eksperter i eget liv, og deres stemme fortjener at blive hørt. Med en samskabende tilgang inddrager vi børns perspektiver i Børnenes Hovedstad, fordi vi tror på, at en bedre fremtid skabes sammen med dem, der skal bo i den. 

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye