Multicheck A/S

Multicheck med solidt resultat i 2024: Store investeringer skal bane vejen for yderligere vækst

Del

Multicheck lander et tilfredsstillende 2024-resultat i et år præget af ekstraordinært mange investeringer i både organisation og nye forretningsområder. Dermed står virksomheden godt rustet til yderligere vækst i de kommende år.

På billedet ses Multichecks nye domicil i Business Park Bygholm.
På billedet ses Multichecks nye domicil i Business Park Bygholm.

2024 blev endnu et begivenhedsrigt år hos inspektions-, veje- og mærkningsspecialisten Multicheck A/S samt Multicheck Ejendomme Aps. Virksomheden investerede massivt i både nye medarbejdere, et nyt domicil, opkøb og nye agenturer – og samtidig leverede man et pænt årsresultat på 8.218 mio. kr. efter skat. Det viser holdingselskabets netop offentliggjorte regnskab.

”Vi er godt tilfredse med resultatet. Det er en smule lavere end oprindeligt budgetteret, men set i lyset af de investeringer, vi har foretaget i 2024, er det et stærkt regnskab. Vi har lagt fundamentet for fremtidig vækst – både i Danmark og på vores nordiske markeder,” siger Lars Kramer, administrerende direktør i Multicheck A/S.

Investeringstungt år med stort strategisk sigte
Multichecks 2024-regnskab er præget af en række strategiske investeringer, først og fremmest etableringen af og flytningen til et nyt hovedkontor i Business Park Bygholm i Horsens samt en styrket organisation med flere nye medarbejdere.

Derudover har Multicheck foretaget opkøb i markedet samt udvidet sit agenturprogram med flere nye agenturer – begge løsninger med et stort potentiale i hele Skandinavien.

”Vi har udvidet vores produktportefølje med teknologier, der giver os adgang til nye kundegrupper og brancher. Det kræver både tid og investering at komme godt fra land, men vi mærker allerede stor interesse fra markedet,” siger Lars Kramer.

Tro på fremtidig vækst i norden

Flere af Multichecks investeringer gælder også for virksomhedens svenske og norske marked, hvilket er en milepæl i virksomhedens nordiske strategi. Især i Sverige mærker Multicheck momentum i markedet.

”I vores svenske team har alle gjort et stort stykke arbejde for at skabe struktur og øge det kommercielle mindset i organisationen. Det er allerede begyndt at bære frugt, og vi har store forventninger til, at Sverige bliver en vigtig vækstmotor for os fremadrettet,” siger Lars Kramer.

Tro på fremtiden
Multicheck har således indledt 2025 med stor optimisme. Med en ny base i Horsens, en styrket organisation og nye produkter i porteføljen er virksomheden ifølge Lars Kramer godt rustet til næste kapitel i vækstrejsen.

”Vi har lavet mange investeringer i 2024, men vi har gjort det med en klar ambition om at stå endnu stærkere i årene fremover. Vores fundament er sundt, og vi ser store muligheder for yderligere vækst – både i Danmark og i resten af Norden,” siger Lars Kramer.

Kontakter

Billeder

På billedet ses Multichecks nye domicil i Business Park Bygholm.
På billedet ses Multichecks nye domicil i Business Park Bygholm.
Download
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye