Evida

Antallet af overgravet gasrør falder

Del

For første gang i fem år har Evida registreret et fald i antallet af overgravninger af gasrør og -ledninger. Overgravninger sker typisk i forbindelse med andet anlægsarbejde i nærheden af gasledninger og -rør. Det er en positiv udvikling, der er med til at højne sikkerheden. Ikke mindst for de entreprenører, der arbejder omkring gasledninger og -rør.

Antallet af overgravninger af gasledninger og -rør er faldet i 2024. Det er første gang i fem år.
Antallet af overgravninger af gasledninger og -rør er faldet i 2024. Det er første gang i fem år.

I 2024 rykkede Evidas beredskab ud 773 gange, da der i forbindelse med gravearbejde var sket en skade på gasledning eller -rør.

Det et fald på knap 15 % sammenlignet med 2023, hvor antallet satte rekord med 908 overgravninger af Evidas gasrør og -ledninger foretaget af eksterne graveaktører. Samtidigt er det første gang, at antallet af overgravninger falder i fem år.

For at begrænse antallet af overgravninger fra eksterne har Evida de seneste år været i tæt dialog med entreprenører med fokus på undervisning samt oplysning.

"Evida har haft gode dialoger med branchen om at nedbringe antallet af overgravninger. Det er positivt, at den fælles indsats bærer frugt. Arbejdet er dog ikke slut endnu. Selvom antallet af overgravninger er faldet, skal der fortsat være fokus på at undgå overgravninger," siger Sune Holm, driftsdirektør i Evida.

Placeringen af gasrør og gasledninger kan findes i ledningsregistret LER.

Sikkerhed i fokus

Formålet med at nedbringe antallet af overgravninger er at øge sikkerheden for dem, der udfører gravearbejdet, samt at mindske metanudslippet.

Evida ser på enhver overgravning med største alvor, da den udgør en risiko for sikkerheden for de personer, der arbejder omkring gasrørene. Derudover har overgravninger også miljømæssige konsekvenser på grund af det metanudslip, som overgravningen medfører. Derfor er det positivt, at der efter flere år med et stigende antal overgravninger nu ses et fald,” siger Sune Holm.

I første kvartal af 2025 er der registreret 187 overgravninger, hvilket er på niveau med samme periode i 2024.

Fakta: Sådan undgås overgravninger

  • Indhent ledningsoplysninger og forstå tegningerne. Find kontaktoplysninger på Evidas Ledningsoplysning her.
  • Det er vigtigt at være forsigtig med gravemaskinen og skifte til håndskovl, når man nærmer sig gasledning og rør.
  • Overhold afstandskravene som findes i ”Pas på gasledningerne”.
  • Overgravninger meldes til Evida på 6225 9114 og evt. til 112.
  • Involver ledelsen, hvis der er i tvivl om sikkerhed og arbejdsmiljø.
  • Hvis uheldet er ude, og der går hul på et gasrør eller -ledning, skal man straks standse arbejdet og slukke alle maskiner. Afspær området og kontakt Evidas kontrolcenter på 6225 9114. Forsøg aldrig at reparere ledningen - det er et risikofyldt arbejde, der skal håndteres af Evidas beredskab.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Klemning af gasrør efter overgravning.
Klemning af gasrør efter overgravning.
Download

Om Evida:

Evida skaber forbindelser i den grønne omstilling. Vi er som Danmarks gasdistributionsselskab en del af den kritiske infrastruktur, hvor vi har ansvaret for det 18.000 km lange gassystem, der forgrener sig til det meste af landet. Evida overvåger gassystemet i døgndrift året rundt for at sikre et sikkert, stabilt og effektivt system. Vi tilkobler biogasanlæg og forbereder os på fremtidens infrastruktur CO2 og brint, der alle er vigtige brikker i den grønne omstilling af energisystemet.

Følg pressemeddelelser fra Evida

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Evida

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye