Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.

I samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum til gratis historiske vandreture hen over sommeren.
Vandringerne finder sted hver torsdag og søndag i juni, juli og august med start kl. 11.15 ved Lejre Museum. Frivillige og lokale guider tager dig med på tur forbi fortidsminder, gamle møller, stråtækte landsbyer og majestætiske alléer, alt imens de deler deres viden om områdets historie med dig.
"De historiske vandringer giver en fantastisk mulighed for at opdage nyt om det smukke Lejreområde," fortæller Maja Kvamm fra Lejre Museum.
"Her kommer man ud i naturen i godt selskab, og bliver samtidig klogere på områdets historie undervejs”.
Turene varierer mellem 2 og 9 km og har forskellige temaer. Du kan for eksempel gå "I Beowulfs fodspor" eller tage med på Åvandring. Turen "Rundt om Knapsø" er barnevognsvenlig, og andre ture starter med en kort bustur til Gevninge eller Osted. Der er noget for alle, og museet tør godt love, at det bliver hyggeligt.
På Lejre Museums hjemmeside kan du finde en oversigt over alle datoerne for vandreturene.
Turene er åbne for alle, der kan lide at vandre, og kræver ikke tilmelding på forhånd. De eneste, du skal huske, er godt fodtøj og en madpakke.
Efter hver tur har du mulighed for at nyde en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage på Gl. Kongsgaard, der ligger et stenkast fra Lejre Museum – i hjertet af Gl. Lejre.
Tid, pris og sted:
Hver torsdag og søndag i juni, juli og august. De fleste ture starter kl. 11.15 ved Lejre Museum. Bemærk, at vandreture med bustur har særlige mødetider, som fremgår af programmet.
Pris: Gratis
Sted: Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Kontakter
Maja KvammLejre Museum, Tadre Mølle
Tlf:+45 21 51 73 21majakv@romu.dkBilleder

Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sophia Kalkau udstiller stort billedværk i Roskilde Domkirke2.9.2025 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv.
En hovedrengøring i museets wunderkammer28.8.2025 08:58:46 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag kæmpes en skjult kamp på landets museer, hvor kulturarven trues af støv, skimmelsvamp og skægkræ. Gennem fire uger i august har ROMU intensiveret krigen mod utøj, og bevæbnet med pensel, klud og specialstøvsuger går et håndplukket team hver enkelt genstand nænsomt igennem. Propre magasiner er nemlig essentielt for at bevare vores værdifulde kulturarv.
Kom om bag kulissen hos de største musik-ikoner22.8.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret bliver du ledt tættere på både 80-års fødselarerne Dolly Parton og Neil Young, firserhitmagerne i Tøsedrengene samt på to toneangivende udgivelser fra Fleetwood Mac og Skousen & Ingemann i foredragsrækken ‘Rockgiganter & Mikrobryg’ på Danmarks Rockmuseum i Roskilde.
Stor donation sikrer banebrydende forskning i Danmarks tidlige historie20.8.2025 08:25:18 CEST | Pressemeddelelse
KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.
Flotte bidrag baner vej for nyt tag til Tadre Mølle14.8.2025 09:36:12 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren og efteråret byder på en tiltrængt renovering af taget på Tadre Mølle ved Hvalsø. Stedet er fortsat åbent for besøgende, men selve vandmøllen er midlertidigt taget ud af drift, mens møllehuset får skiftet stråtaget og delvist ny tagkonstruktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum