Dansker vinder gigantisk andenpræmie på 38,4 millioner kroner – her er kuponen købt
7.5.2025 09:27:12 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Tirsdag aftens Eurojackpot trækning gav gigant-pote for en dansker, der kan sætte 38,4 mio. skattefri kroner ind på kontoen. Den vindende kupon er købt på en OK-tank i en lille by vest for Odense, oplyser Danske Spil.

Der er andenpræmier, og så er der andenpræmier.
Det kan en heldig dansker, som har købt en Eurojackpot kupon på OK Plus tanken i Blommenslyst på Fyn, skrive under på.
Og det skal vedkommende formentlig vænne sig til – for med tirsdagens Eurojackpot trækning er der intet mindre end 38.444.366 skattefri kroner på vej ind på vinderens konto. Det kan hurtigt føre til underskrifter på både checks og købsaftaler.
... Og så "bare" på grund af en andenpræmie.
Tjek jeres kuponer
Danske Spil opfordrer alle, der har spillet Eurojackpot på den pågældende tank, til at tjekke deres kupon og tage kontakt til Danske Spil, hvis kuponen har de rigtige vinder- og stjernetal.
”Fornøjelsen er altid stor, når vi får lov til at dele gevinster ud til glade danskere, der spiller med i vores lotterier. Vi bliver i Danske Spil glade hver gang. Også selvom det sker hver eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Der blev ved trækningen i øvrigt også vundet en dansk tredjepræmie på 1.290.625 kr. Vinderen af denne flotte gevinst er fra Sønderborg Kommune.
Førstepræmiepuljen i lotteriet med Danmarks største gevinster blev ikke vundet, så der er stadig vanvittige 750 millioner kroner at spille med om.
Næste trækning er på fredag - og der er selvfølgelig også chance for at få sig en god, fed andenpræmie, hvis førstepræmien glipper. Og mon ikke de fleste ville tage til takke?
Vindertal, Eurojackpot, 6. maj
1, 21, 22, 46, 49
Stjernetal, Eurojackpot, 6. maj
9, 10
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. To gange er maksimumpuljen gået til en dansker - første gang med en kupon købt i Meny i Blåvand, anden gang i 7-Eleven på Trianglen i København.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Henning fra Mørke rammer plet på Oddset9.11.2026 15:02:52 CET | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt mange oddsere ramte plet med lange kuponer på Oddset i weekenden. “Respekt! Det er flot gået,” lyder det imponeret fra Danske Spils oddssætter.
Usædvanligt heldig: Her landede weekendens millioner9.11.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
To danskere blev millionærer på Lotto i weekenden. Den ene million landede i Jylland, den anden midt på Sjælland.
Vandt fire millioner i Eurojackpot – sådan går det et år efter5.11.2026 09:29:57 CET | Pressemeddelelse
Hvor langt rækker pengene egentlig, når man vinder millioner af kroner i Eurojackpot? Danske Spil har spurgt en tidligere vinder for at høre, om der stadig er råd til ekstra luksus i hverdagen.
Gigantisk trøstepræmie: Dansker vinder 9,6 millioner i Eurojackpot4.11.2026 08:24:09 CET | Pressemeddelelse
En heldig dansker kan glæde sig over en gigantisk trøstepræmie på 9,6 millioner skattefrie kroner fra Danske Spil. Se, hvor kuponen er købt.
Tager Holger Rune fusen på Danske Spil igen?3.11.2026 11:39:56 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun Holger Rune, der har leveret svingende præstationer efter sit comeback: Efter fem kampe har oddssætterne fra Danske Spil endnu til gode at forudse vinderen af danskerens opgør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum