Forberedt på fremtiden: HK holder speederen nede for stærke erhvervsuddannelser
HK Danmark er tilfreds med ny politisk aftale, som styrker erhvervsuddannelserne markant med op til 600 millioner kroner årligt frem mod 2030. "Det er en aftale, vi har ønsket os længe", siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
Aftalen Forberedt på fremtiden VII er netop landet, og HK Danmark reagerer med tilfredshed på indholdet.
– Det her er en aftale, vi har ønsket os længe. Den kommer eleverne til gode og giver erhvervsuddannelserne det løft, vi har brug for, siger Anja C. Jensen, formand for HK Danmark.
Aftalen kommer på et vigtigt tidspunkt, hvor arbejdet med EPX, den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, er i fuld gang.
– Det er stærkt set af regeringen og partierne at give erhvervsuddannelserne et markant løft netop nu mens EPX’en forberedes. Eleverne får bedre kvalitet og flere muligheder, siger Anja C. Jensen.
Et centralt element i aftalen er det permanente takstløft til skolerne.
– Flere penge pr. elev betyder bedre undervisning, stærkere fællesskaber og mindre bøvl med midlertidige puljer, der ellers tager fokus fra det vigtigste: eleverne, siger Anja C. Jensen.
Aftalen prioriterer også opkvalificering af underviserne, hvilket HK Danmark hilser velkommen.
– Fremtidens arbejdsmarked kræver nye kompetencer i forhold til grøn omstilling og kunstig intelligens. Vores elever skal mødes af dygtige undervisere, der kan ruste dem til arbejdsmarkedet, siger Anja C. Jensen.
Desuden får skolerne mere frihed og ansvar for kvaliteten af undervisningen.
– Vi har stor tillid til, at bestyrelserne vil bruge den frihed klogt, til gavn for eleverne og skolerne, siger Anja C. Jensen.
Endelig understreger hun betydningen af, at aftalen styrker indsatsen for frafaldstruede og sårbare elever.
– Erhvervsuddannelserne skal være et sted, hvor alle – uanset baggrund – kan tage en uddannelse og finde en vej ind på arbejdsmarkedet. Der er brug for alle.
HK Danmark vil følge implementeringen tæt for at sikre, at aftalen bliver omsat til konkret kvalitet og støtte for eleverne.
Nøgleord
Kontakter
Anja BinderupKommunikations- og pressechefHK Danmark
Tlf:+45 3330 4177Tlf:+45 2566 6307Anja.Binderup@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Presseinvitation til HK Danmarks kongres28.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Danmark inviterer pressen til kongres 3.-5. november. Her skal de 364 delegerede vælge ny formand og næstformand.
Mads Samsing er konstitueret som formand for HK23.10.2025 21:35:00 CEST | Pressemeddelelse
HK’s Hovedbestyrelse har her til aften konstitueret forbundsnæstformand for HK, Mads Samsing, som forbundsformand for HK.
Anja C. Jensen trækker sig som formand for HK23.10.2025 15:47:18 CEST | Pressemeddelelse
Forbundsformand for HK, Anja C. Jensen har her til formiddag i samråd med sit Forretningsudvalg, besluttet at trække sig. Hun har netop meddelt HK’s Hovedbestyrelse sin beslutning.
HK fylder 125 år – og fejrer det med stolthed23.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HK markerer i dag sit 125-års jubilæum. Siden år 1900 har Danmarks næststørste fagforening præget Danmark og arbejdet for fair løn, trygge rammer og et stærkt velfærdssamfund.
Ny analyse: Gradvis opstart efter stress halverer risikoen for, at man falder ud af job8.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
4 ud af 10 danskere har ikke mulighed for at starte gradvist op efter en stress-sygemelding. Det har stor betydning for, om de falder ud af job, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Derfor skal arbejdsgivers vetoret fjernes i lovgivningen, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum