Børne- og Undervisningsministeriet

Nyt forbud vedtaget: Børn og unge må ikke længere bruges som tolke for deres forældre

6.5.2025 16:17:21 CEST | Børne- og Undervisningsministeriet | Pressemeddelelse

Del

Det skal ikke længere være lovligt for børn og unge under 18 år at tolke, hvis deres forældre eller andre familiemedlemmer er i mundtlig kontakt med det offentlige. Det har et bredt flertal i Folketinget i dag besluttet ved vedtagelsen af et nyt lovforslag.

Forbuddet betyder, at børn og unge ikke længere må tolke i situationer som fx skole-hjem-samtaler, møder i jobcentret eller samtaler med sund-hedsmyndighederne. Det gælder på tværs af den offentlige sektor – blandt andet på børne-, undervisnings-, social-, beskæftigelses- og æld-reområdet – og også for private aktører, der løser opgaver for det of-fentlige, som fx frie grundskoler, private daginstitutioner og sprogcentre.

”Det her handler om at tage børn og deres barndom alvorligt. Det er ikke rimeligt, at børn skal bære ansvaret for at tolke i svære samtaler om alt fra skilsmisse til sygdom og økonomi. Det ansvar hører hjemme hos de voksne – og hos myndighederne. Vi har valgt at tage børnenes parti,” siger Undervisnings- og børneminister Mattias Tesfaye.

Lovændringen udspringer af en aftale fra 2022 mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget: Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet.

Forbuddet rummer mulighed for undtagelser i akutte situationer eller ved helt uproblematiske og dagligdags tolkeopgaver. Det vil altid være den ansvarlige medarbejder, der konkret vurderer, om det er forsvarligt at lade en person under 18 år tolke.
Kommunerne vil ikke modtage økonomisk kompensation som følge af lovændringen, da det allerede i dag er deres ansvar at sikre, at kommunikationen med borgerne fungerer – uden brug af børnetolke.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet

Grønlands største medie vinder dansk FN-pris29.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse

For første gang uddeler UNESCO i Danmark Den danske UNESCO-pris. Prisen går i år til det grønlandske medie Sermitsiaq for avisens markante og vedholdende indsats for at styrke den demokratiske, mediebårne samtale i Kongeriget Danmark. Den overrækkes torsdag 29. januar til Sermitsiaqs chefredaktør og direktør Masaana Egede. Ifølge juryen har Sermitsiaq i en helt særlig situation løftet et ekstraordinært ansvar. I en tid, hvor Grønland er genstand for massiv international opmærksomhed, har mediet både leveret solid og vedkommende nyhedsdækning til den grønlandske befolkning og fungeret som et afgørende korrektiv over for misinformation – nationalt såvel som internationalt. “Sermitsiaq sikrer en oplyst offentlighed i vanvittig tid. Deres arbejde fortjener dyb anerkendelse. Med få ressourcer styrker de vores demokratiske modstandskraft. Det er publicisme i praksis”, siger Ida Ebbensgaard, forperson for UNESCOs priskomite. “Det betyder mere, end de fleste tror, at vores indsats bliver set o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye