Primo Tours holder 15-års jubilæum med vilde køtilbud, gratis drømmekage og spændende underholdning
6.5.2025 14:42:17 CEST | Travelheart Family | Pressemeddelelse
Primo Tours fejrer 15-års jubilæum på lørdag fra kl. 10.00-16.30 med 15 rejser til 1.500 kr., gratis drømmekage og ægte festivalstemning i haven på Rindumgård i Ringkøbing.

Lyder en rejse for 1.500 kr. som noget for dig, så kan det godt være, du skal stå tidligt op på lørdag. Primo Tours holder nemlig 15-års jubilæum på Rindumgård i Ringkøbing, og de forsøger blandt andet at lokke gæsterne til med et rigtig godt tilbud.
- Vi vil gerne fejre vores 15-års jubilæum sammen med vores fantastiske gæster, og så udnytter vi lejligheden til at sætte priserne ekstra meget ned for en enkelt dag. Så vi har 15 rejser for kun 1.500 kr. pr. person. Samlet set har vi 150 gode køtilbud, og jeg tør godt love, at det er noget, man gerne vil køre lidt efter, siger Bjarke Hansen, ejer af Primo Tours.
Men det er ikke kun de gode tilbud, Primo Tours lokker med. Det nu 15 år gamle rejseselskab inviterer alle på gratis havefest med ægte festivalstemning i haven på Rindumgård, hvor der er forskellige aktiviteter i tidsrummet fra kl. 10.00-16.30.
- Vi har nogle helt fantastiske omgivelser her på Rindumgård, så vi håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi til en hyggelig dag med forskellige aktiviteter i vores baghave. Vi skal blandt andet spille banko med gevinster for over 50.000 kr., og så har vi selvfølgelig også sørget for gratis drømmekage, forklarer Bjarke Hansen, som selv har fået til opgave at være opråber til Primo Tours jubilæumsbanko. Primo Tours startede netop med at dele gratis drømmekage ud for 15 år siden, så derfor har det vestjyske rejseselskab altid haft et særligt forhold til netop den kage.
Det er gratis at deltage i bankospillet fra kl. 11.00-12.00, og alle gæster kan få én plade. Derudover kan du få gratis drømmekage og kaffe, og hvis sulten melder sig i løbet af dagen, er der også en pølsevogn, hvor man kan købe en pølse i løbet af dagen. Hvis du bliver tørstig, så kan du også købe øl og sodavand i en ægte festivalbar fra Bork Festival, som også har bidraget med gode præmier i bankospillet.
Spændende underholdning
Udover det store bankospil byder Primo Tours jubilæumsdag også på et samtaleinterview mellem Anders Bro og Bjarke Hansen kl. 13.00 om historien bag Primo Tours og op- og nedturene igennem 15 år. Anders Bro er journalist på TV Midtvest og han er blandt andet kendt fra Fotovognen. Hen på eftermiddagen bytter Anders Bro selskab på scenen og byder på musikalsk underholdning sammen med sin far, Bent Bro, fra Tørfisk.
- Det bliver en virkelig hyggelig dag, og vi håber at rigtig mange vil kigge forbi og bruge lidt af dagen sammen med os på at fejre vores 15-års jubilæum, og vi lover, at der både er mulighed for at få en rigtig god eftermiddag og at få en rigtig god ferie med hjem, siger Bjarke Hansen.
Udover de nævnte jubilæumsaktiviteter byder dagen også på rundvisning på Rindumgård, hoppeborge til de mindste og et spændende foredrag med Camilla og Jesper Panorama, hvor sidstnævnte blandt andet er kendt fra Tv-programmet ”Fem fede kokke”
For mere information kontakt PR- og Marketingchef i Primo Tours, Kasper Tangsig på 4888 1519 eller kta@primotours.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Travelheart Family
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelheart Family
Kasper Philipsen bliver medejer og indtræder i direktionen i Travelheart Family28.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere medejer og direktør i DK Company, Kasper Philipsen, bliver ny medejer af Travelheart Family og indtræder 1. oktober som COO. Med 25 års erfaring fra en af Danmarks markante multibrandkoncerner skal han være med til at tage Travelheart Family ned på næste del af rejsen og skabe endnu mere værdi på tværs af familiens mange selvstændige brands.
Primo Tours søger testfamilier/par: Vil I teste en gratis ferie uden mobiltelefoner?25.8.2026 15:04:13 CEST | Pressemeddelelse
Kan danskerne holde en hel uges ferie uden smartphones? Det vil Primo Tours finde ud af. Rejseselskabet søger nu fire par eller familier, der får en gratis charterferie til Grækenland mod at aflevere mobiltelefonerne ved ankomsten.
Århus Charter får ny, græsk destination direkte fra Aarhus Airport25.8.2026 13:20:16 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 17. maj 2027 letter det første fly fra Aarhus Airport med kurs mod den græske ø Karpathos. Den nye direkte rute giver østjyderne mulighed for at opleve en af Grækenlands mest autentiske og uspolerede ferieøer.
Camilla Andersen sælger 51% af Travel Sense til Danmarks største rejsefamilie25.8.2026 12:20:17 CEST | Pressemeddelelse
Danskejede Travelheart Family har købt 51% af Camilla Andersens rejsebureau Travel Sense. Med Travelheart Family som ny medejer får Travel Sense erfarne rejsefolk i ryggen og nye muligheder for at accelerere væksten og styrke sin position som en af Danmarks førende specialister i skræddersyede sportsrejser og grupperejser til erhvervslivet.
Mobilfri ferie skal styrke nærværet blandt feriegæster25.6.2026 08:35:12 CEST | Pressemeddelelse
Mobilfri ferie er en invitation til en fælles pause fra notifikationer, scrolling, arbejdsmails og skærmvaner. Forhåbningen er, at børnefamilier og par oplever, at de får en ferie, hvor de har lettere ved at være til stede sammen. Det er rejsearrangøren Primo Tours, der står bag initiativet, som skal give feriegæsterne bedre rammer for nærvær, fællesskab og ferie uden digitale afbrydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





