Arvesølvet i grænselandet

I 1942, mens Europa stod i brand, og Danmark var besat, skete der noget ganske andet på en stille mark 1,8 kilometer fra den dansk-tyske grænse. Fire marker blev udvalgt, kalk blev spredt i forskellige mængder, og et af Danmarks længstvarende markforsøg blev sat i gang.

Formålet var enkelt: At finde ud af, hvordan man kunne sikre udbyttet i landbrugsafgrøder på den sandede, næringsfattige jord i denne egn af Sønderjylland.

To år senere blev der lagt fosforbehandlinger ind over de fire kalkningsniveauer. Det blev hermed muligt at undersøge, hvordan samspillet mellem fosforgødskning og kalkning påvirkede afgrødernes udbytte. Gennem årtier blev der målt, høstet, prøvetaget og noteret. I 1964 blev en af markerne tilplantet med skov, og i 1994 blev en anden omlagt til permanent græs. Men i dag – 83 år efter begyndelsen – fortsætter forsøgsbehandlingerne stadig i to af markerne. Og forsøget bliver kun mere værdifuldt med årene.

”Vi har en forskningsplatform, der er helt unik – og som kan bruges til at besvare spørgsmål, som endnu ikke var stillet, da forsøget blev etableret tilbage i 1942,” siger Ingeborg Frøsig Pedersen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. I foråret 2023 overtog hun det faglige ansvar for forsøget.

Jord med historie

Forsøget i Jyndevad gemmer nemlig på noget særligt: Unikke gradienter i jordens pH og fosforstatus, både i skoven, i græsmarken og i de to marker i omdrift. Det er resultatet af årtiers behandlinger med kalkning og fosforgødskning og gør stedet til et levende laboratorium.

Netop de gradienter gør det muligt at undersøge samfundsaktuelle spørgsmål. For hvordan påvirker kalkning udledningen af lattergas? Hvad betyder fosforniveauet for rodvækst dybt nede i jorden? Og kan forsøget bidrage med viden, der hjælper os på vej mod et mere klimavenligt landbrug?

”Vi har netop udgivet en artikel, hvor vi samler den viden, forsøget har bidraget med. Det spænder vidt – fra jordens mikrobielle liv til klimagasudledning. Men det stopper ikke her,” siger Ingeborg Frøsig Pedersen.

Et levende laboratorium til fremtidens forskning

Den netop udgivne oversigtsartikel i European Journal of Agronomy  sætter for første gang systematisk ord på, hvad det langvarige forsøg i Jyndevad faktisk har lært os gennem otte årtier. Publikationen præsenterer ikke bare forsøgets opbygning og historie, men også konkrete eksempler på, hvordan det har været brugt i forskningssammenhænge – fra studier af rodvækst og næringsstofdynamik til emissioner af drivhusgasser som lattergas.

Et af de vigtige budskaber i artiklen er, at værdien af langvarige forsøg ofte stiger som tiden går. Det tager nemlig lang tid at opbygge gradienterne i jorden. Men når de først er der, giver det en unik mulighed for at undersøge, hvordan en given mekanisme er påvirket af for eksempel jordens fosforstatus, mens alle andre faktorer såsom jordtype og klima holdes konstant. Hermed kan man få en langt bedre forståelse af processerne – uden at skulle starte nye, tidskrævende forsøg op fra bunden.

Forskerne bag artiklen understreger desuden vigtigheden af at videreføre forsøget i sin nuværende form – og samtidig tænke det ind som en aktiv del af fremtidige forskningsprojekter.

”Det er meget få steder i verden, hvor man har adgang til så store gradienter i både pH og fosforstatus. Det gør det langvarige markforsøg i Jyndevad til en slags levende laboratorium for moderne jordbrugsforskning,” forklarer Ingeborg Frøsig Pedersen.

Arvesølvet til gavn for den grønne omstilling

Der er noget næsten poetisk over at et forsøg, der blev startet midt i krig og usikkerhed, i dag er en brik i fremtidens grønne omstilling. Hvor andre forsker i nye teknologier, droner og satellitter, står forskerne i Jyndevad med fødderne solidt plantet i den historiske jord.

”Det her er vores arvesølv,” siger Ingeborg Frøsig Pedersen. ”Og det skal ikke ligge i en skuffe og samle støv. Det skal indgå i samfundsaktuel forskning.”

Derfor håber hun, at endnu flere forskere får øje på potentialet. Forsøget er åbent for nye idéer og samarbejder.

”Vi har et unikt forsøg i Jyndevad skabt af grundige og vedholdende kræfter. Og vi skal blive ved med at bruge det aktivt i nye forskningsprojekter,” lyder opfordringen.