Voldsomme bombardementer i Sudan: situationen eskalerer time for time
Det seneste døgn er Sudan ramt af adskillige bombeangreb i centrale byer, lufthavne og flygtningelejre for internt fordrevne. Situationen eskalerer time for time, fortæller PlanBørnefondens landedirektør i Sudan, Mohamed Kamal.

Konflikten i Sudan er eskaleret drastisk de seneste 24 timer med adskillige droneangreb og bombardementer. Lufthavne står i flammer, strøm og internet er nede, og droner har ramt tætbefolkede områder, hvor der bor internt fordrevne.
PlanBørnefondens landedirektør i Sudan, Mohamed Kamal:
”Situationen eskalerer time for time lige nu. Flere af de områder, der er blevet bombet, har været sikkerhedszoner indtil nu – blandt andet et område, hvor over 100.00 internt fordrevne sudanesere har søgt tilflugt”.
”Lige nu virker det ikke til, at der er sikkerhedszoner tilbage. Der er både forlydender om drab på civile og angreb på kritisk infrastruktur som internet og lufthavne”, fortæller Mohamed Kamal.
De seneste to års konflikt har drevet Sudan ud i, hvad der betegnes som verdens største humanitære krise. Næsten 13 millioner mennesker er drevet på flugt; godt 9 millioner af dem er internt fordrevet i Sudan. Især børn og kvinder er i ekstrem fare i Sudan. En rapport fra UNICEF viser, hvordan vold og voldtægt af både kvinder og børn bruges som et aktivt våben i konflikten i Sudan.
“Befolkningen i Sudan har levet i en af verdens værste humanitære kriser i over to år, og der er mangel på alt. Som situationen eskalerer lige nu, er det helt uoverskueligt hvad det kan have af menneskelige og sikkerhedsmæssige konsekvenser. Når infrastruktur bombes, afskærer det børn og familier fra vand, mad og sikkerhed i områder som i forvejen er helt i knæ”, fortæller Mohamed Kamal.
PlanBørnefonden er til stede med nødhjælp i Sudan, også i områderne som lige nu er under angreb.
”I disse timer uddeler vi vand, mad, hygiejnematerialer og anden livsreddende nødhjælp i de ramte områder i blandt andet Port Sudan og Kassala. Behovene er enorme, og vi forventer kun, at det bliver værre”, fortæller Mohamed Kamal.
Kontakter
Johanne MøllerPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 61 60 61 06johanne.moller@planbornefonden.dkFølg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
PlanBørnefondens Pigepris 2025 går til Carla Rafaella Gianetti13.11.2025 23:34:02 CET | Pressemeddelelse
Carla Rafaella Gianetti vinder PlanBørnefondens Pigepris 2025 for at stifte Det Lilla Rum, en litterær platform og boghandel, der bringer bøger, kunst og poesi af minoritetsstemmer frem i lyset.
Presseinvitation: PlanBørnefonden uddeler Pigeprisen 2025 og lancerer ny international pris12.11.2025 15:23:22 CET | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden inviterer til den årlige uddeling af PlanBørnefondens Pigepris torsdag den 13. november i Pakhus 11 på Østerbro - en inspirerende og meningsfuld aften i ligestillingens tegn. Som noget nyt i år kåres en international pigeprisvinder, som arbejder for at fremme ligestilling på globalt plan.
Elever stiller udenrigsministeren spørgsmål, da PlanBørnefonden skød årets store skoleturné i gang6.11.2025 17:03:21 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltog, da PlanBørnefonden satte gang i årets store skoleturné med Børnenes U-landskalender 2025. Turnéen bringer PlanBørnefonden ud på skoler over hele landet frem mod jul for at engagere elever i børns rettigheder, klima og fællesskab – med afsæt i årets projekt i Jakarta.
Grusomme beretninger fra Sudan: Civile bliver henrettet og voldtaget på åben gade31.10.2025 10:56:44 CET | Pressemeddelelse
”De øjenvidneberetninger, vi får, er noget af det mest grusomme, jeg har hørt”, siger PlanBørnefondens CEO, Dorthe Petersen, om den humanitære situation i Sudan efter belejringen af byen El Fasher.
En verden i opbrud kalder på nytænkning: PlanBørnefonden leverer rekordresultat og sætter fokus på unge og jobs28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af et år præget af globale kriser og drastiske forandringer, står PlanBørnefonden stærkt. I 2024/25 har organisationens arbejde nået over 900.000 børn, unge og familier med udviklingsarbejde og humanitær bistand. Halvdelen af dem bor i områder præget af krig, konflikt og katastrofer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum