Nye tal for integration: Danskerne blander sig mere og mere

Ny forskning fra Aalborg Universitet viser, at det går bedre med integrationen i Danmark, end den politiske debat har tendens til at afspejle.

Hvor den offentlige bevidsthed gerne er præget af tanken om parallelsamfund, dokumenterer forskerne på basis af omfattende registerdata, at danskerne i stigende grad mødes og lever sammen på tværs af etnisk oprindelse – i familielivet, i skolen og på arbejdsmarkedet.

“Når vi ser på tallene, er det svært at fastholde billedet af en befolkning, der lever adskilt. Det er faktisk det modsatte, vi ser: Danskerne blander sig mere og mere. Integration foregår i praksis – ofte uden de store armbevægelser,” siger professor Christian Albrekt Larsen fra Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, der har stået i spidsen for projektet.

Mere kontakt – i familier, skoler og på job

Forskningen viser, at det i stigende grad er blevet almindeligt at mødes på tværs – især i relationer, man ikke selv vælger. Det gælder fx hvem man går i skole med, hvem man arbejder sammen med og hvem ens børn gifter sig med.

I 1985 bestod 94 procent af alle parforhold af to personer med dansk herkomst. I 2020 var andelen faldet til 83 procent, og antallet af såkaldt tværetniske ægteskaber var mere end fordoblet. Samtidig er børn med blandet herkomst blevet mere almindelige – i 1985 udgjorde de 4,4% af alle 0–16-årige i Danmark. I 2019 var det 8,2 procent.

Også i skolerne og på arbejdsmarkedet er der sket store forandringer. I 1990 var der 787 grundskoler uden ét eneste barn med ikke-vestlig baggrund. I dag er det tal nede på 168. Og på arbejdspladserne er det blevet langt mere almindeligt at have kolleger med anden etnisk baggrund.

”Det er netop de steder, hvor man ikke frit kan vælge sine relationer, at integrationen har størst potentiale. Her opstår den daglige kontakt, der på sigt kan nedbryde fordomme og skabe nye fællesskaber,” siger Christian Albrekt Larsen.

Også når det gælder nære venskaber ses en tydelig kontakt: 37 procent af danskere med majoritetsbaggrund har ifølge undersøgelsen nære venner med indvandrerbaggrund, mens op mod 90 procent af indvandrere og efterkommere angiver, at de har nære danske venner – også blandt grupper, der ofte betegnes som mindst integrerede.

Forvandlingen er i gang

Ifølge forskerne handler integration ikke kun om tilpasning fra minoritetens side – men også om forandringer i majoritetsbefolkningen.

“Danmark er i dag et indvandringsland. Det forandrer både dem, der kommer hertil, og dem, der allerede bor her. Den forvandling er i gang – og den er tydelig i de data, vi har analyseret,” siger Christian Albrekt Larsen.

Forskningsprojektet afsluttes med en formidlingsbog, "En befolkning blander sig – kontakt mellem majoriteten og etniske minoriteter i Danmark", som kan læses gratis online.

Læs bogen her: befolkningblandersig.dps.aau.dk

 

Fakta: Integration i tal

• I 1985 bestod 94 procent af alle parforhold i Danmark af to personer med dansk herkomst. I 2020 var andelen faldet til 83 procent.
• Antallet af børn med blandet herkomst er vokset fra 37.500 i 1985 til 88.800 i 2019. Det svarer til en stigning fra 4,4 til 8,2 procent af alle 0–16-årige.
• I 1990 var der 787 grundskoler uden ét eneste barn med ikke-vestlig baggrund. I 2020 var det tal faldet til 168.
• I 1985 skulle 74 procent af børn med ikke-vestlig baggrund flyttes for at opnå en ligelig fordeling på tværs af skoler. I 2020 var det tal faldet til 44 procent.
• I 1996 havde en person med dansk herkomst 3,1 procent sandsynlighed for at møde en indvandrer eller efterkommer på sin arbejdsplads. I 2019 var sandsynligheden steget til 13,3 procent.
• 37 procent af voksne med dansk herkomst har mindst én nær ven med indvandrerbaggrund. Omvendt har cirka 90 procent af indvandrere og efterkommere mindst én nær dansk ven.