Frygtforskere vil med afsæt i forskningsresultater skabe ’Danmarks uhyggeligste’ escape room
6.5.2025 09:40:43 CEST | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
I forskningsenheden Recreational Fear Lab på Aarhus Universitet undersøger Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen, hvorfor mennesker tiltrækkes af frygt og opsøger gys for fornøjelsens skyld. Med en bevilling fra Innovationsfonden får forskerne nu mulighed for at omsætte evidensbaseret viden om frygtpsykologi til handling ved at skabe et escape room.

Smilets By kan snart blive til Skriget By. Forskere fra ’Recreational Fear Lab’ ved Aarhus Universitet har med en bevilling fra Innovationsfonden fået mulighed for at skabe et escape room, der trykker på alle de rigtige knapper i frygtens psykologi.
-Escape rooms er ofte blevet beskyldt for ikke at være rigtigt uhyggelige. Det tror vi, at vi kan lave om på. Vi ved en masse om menneskets frygtpsykologi og om forholdet mellem frygt og nydelse, og den viden vil vi integrere i de gåder, man skal løse undervejs, siger Marc Malmdorf Andersen, lektor i kognitionsvidenskab.
Han og Mathias Clasen, lektor i engelsk, har i mange år forsket i rekreativ frygt, som er udtryk for det fænomen, at mange mennesker tiltrækkes af at lege med frygt i form af alt fra gyserfilm og spøgelseshuse til vilde forlystelser og elastikspring. Forskningsresultaterne vil de nu omsætte til oplevelser.
-Frygt er den mest velbeskrevne og bedst forståede følelse i forskningslitteraturen, men den bliver sjældent appliceret til noget i den virkelige verden, som du kan gøre brug af. I særlig grad ikke, når det gælder rekreativ frygt, forklarer Marc Malmdorf Andersen.
Vi kan lære af frygten
I forskningen har Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen interesseret sig for, hvad der ligger til grund for, at mange mennesker frivilligt opsøger frygten og eksempelvis betaler for at blive lukket ind i et spøgelseshus med dræberklovne og seriemordere.
-Vores primære hypotese fra laboratoriet er, at fornøjelsen i rekreativ frygt hænger sammen med, at vi lærer noget af frygten. Vi kan dels lære noget om en kropstilstand, vi ikke er vant til at være i, men som vi kan lære bedre at kende, simpelthen ved at blive eksponeret for den. Dels kan det lære os om en række usandsynlige, men ikke umulige scenarier, siger Marc Malmdorf Andersen.
Som eksempel nævner han true crime-podcasts, der har en stor overvægt af kvindelige lyttere.
-Nogle af de rædselshistorier, man hører om i den genre, er jo ret usandsynlige, men ikke umulige. Og de er ofte mere relevante for kvinder at lære af, fordi kvinder ofte er ofre i den genre, forklarer han.
I laboratoriet har forskerne undersøgt fænomenet på forskellig vis. En del af deres empiriske data har de indsamlet i samarbejde med det kommercielle spøgelseshus Dystopia Haunted House, som ligger i Vejle.
-Vi kan se i vores tidlige studier, at horrerfans typisk oplever, at de får en direkte belønning og føler glæde. Selv hvis publikum ikke er så vilde med selve følelsen af frygt, så føler de alligevel, at de har fået noget med, når de går fra en horrerattraktion. De føler, at de har udviklet sig som mennesker, fortæller Marc Malmdorf Andersen.
Ikke for meget, ikke for lidt
Forskningsresultaterne giver Mathias Clasen og Marc Malmdorf Andersen gode forudsætninger for at ramme den rette balance mellem frygt og nydelse. Skal frygten opleves som en fornøjelse, handler det om at udløse den rette dosis af uhygge. Ikke for lidt, ikke for meget.
-Det gælder ikke nødvendigvis om at maksimere, hvor uhyggeligt det skal være, men om at ramme lige dér, hvor det er tilpas fedt - frygtens sweetspot, forklarer Mathias Clasen.
Han uddyber, at man i en kontekst, hvor alle deltagende ved, at der er tale om underholdning, som udgangspunkt godt kan skrue op for blusset.
Støttet med 1,5 mio.
Udviklingen af det forskningsbaserede escape room sker i samarbejde med Thomas Terkildsen, psykolog, som tidligere har forsket ved Recreational Fear Lab. Ud over frygtforskning har han specialiseret sig i ’gamification’ og udvikling af virtual reality.
Thomas Terkildsen var også gruppemedlemmet, der oprindeligt fik ideen til projektet, der nu har modtaget en bevilling på 1,5 millioner kroner fra Innovationsfondens program Innoexplorer. Programmet støtter forskere, der har opnået forskningsresultater med potentiale til at danne grundlag for en levedygtig virksomhed.
Forskernes bud på et horror-inspireret escape room vil efter planen åbne i Aarhus til Halloween 2026. Ambitionerne er høje, og gæsterne kan forberede sig på et veltilrettelagt gys.
-Vi vil gerne skabe noget, der ikke er set før, og som folk er villige til at rejse efter. En slags frygtoplevelsesøkonomiens svar på en Michelin-restaurant, fortæller Mathias Clasen.
Kontakter
Marc Malmdorf AndersenLektor i kognitionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
mana@cas.au.dkMathias ClasenLektor i engelsk, Institut for Kommunikation og Kultur
Tlf:+45 87162631mc@cc.au.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skærme kan styrke læring i skolen – når de bruges med omtanke18.11.2026 12:22:55 CET | Pressemeddelelse
Selvom de fleste danske skoler er mobilfrie, er især pc’er og smartboards blevet en integreret del af undervisningen. Brugt med pædagogisk og didaktisk omtanke har skærme da også stort potentiale til at styrke undervisningen. En ny forskningsoversigt i serien ’Pædagogisk indblik’ sætter fokus på, hvad vi ved om skærmbaserede digitale teknologiers betydning for skoleelevers trivsel og læring, og den giver en række anbefalinger om skærme i skolen til både politikere og lærere.
EU-bevilling på 87 millioner: Antropologi i centrum for forskning i antibiotikaresistens12.11.2026 12:41:32 CET | Pressemeddelelse
Liv er altid både biologisk og socialt – det er biosocialt. Men hvilken betydning har dét for samspillet mellem mennesker og bakterier, når antibiotikaresistens opstår og cirkulerer i miljøet? Det spørgsmål kræver en ny tværvidenskabelig tilgang, som Jens Seeberg, professor i antropologi på Aarhus Universitet, skal udvikle med kolleger i Oslo, Singapore, Indien og Nepal.
Nyt forskningsprojekt undersøger monsunens betydning for natur og kultur i Det Indiske Ocean3.11.2026 10:08:08 CET | Pressemeddelelse
Hvordan har monsunen gennem historien formet natur, kultur og forbindelser på tværs af Det Indiske Ocean? Og hvad kan erfaringerne fra regionen lære os om klimaforandringer og grøn omstilling? Det skal forskere fra Aarhus Universitet undersøge i et nyt tværfagligt forskningsprojekt.
Nyt forskningsprojekt undersøger flygtninges livsovergange i Danmark30.10.2026 10:56:41 CET | Pressemeddelelse
Hvordan opleves overgangen til voksenlivet, familiedannelse og alderdom, når man har fået et nyt hjemland? Det skal forskningsprojektet TRANSIT undersøge gennem et flerårigt studie af congolesiske kvoteflygtninge i Danmark. Projektet samler forskere og samarbejdspartnere på tværs af forskning, kultur og civilsamfund.
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris28.10.2026 11:19:10 CET | Pressemeddelelse
Honey Nabil fra Sukkertoppen Gymnasium vinder årets Ellehammerpris for sin opgave om fagterapi som et muligt alternativ til antibiotika. Med et tværfagligt perspektiv har hun i sin prisopgave undersøgt teknologiens betydning for mennesker og samfund og sat fokus på en behandlingsform, der kan få betydning i kampen mod antibiotikaresistens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum