Esrum Kloster & Møllegård

Esrum Kloster Ølfestival 2025 aflyses

Del

Et krav om habitatvurdering gør det umuligt for Esrum Kloster & Møllegård at gennemføre årets traditionsrige ølfestival

Esrum Kloster Ølfestival 2025 er aflyst grundet krav om habitatvurdering fra Gribskov Kommune. Foto: Visitnordsjælland
Esrum Kloster Ølfestival 2025 er aflyst grundet krav om habitatvurdering fra Gribskov Kommune. Foto: Visitnordsjælland

Esrum Kloster Ølfestival 2025 bliver desværre aflyst. Det står nu klart efter Gribskov Kommune har meddelt, at der skal foretages en habitatvurdering af det naturområde, som Esrum Kloster & Møllegård ligger i, inden der kan gives tilladelse til at gennemføre årets ølfestival. Gribskov Kommune igangsætter nu habitatvurderingen, men den kan ifølge kommunen ikke færdiggøres i tide til, at ølfestivalen i år kan gennemføres som planlagt.

“Vi er naturligvis kede af, at vi ikke kan afholde vores traditionsrige ølfestival, hvor mere end tusind gæster og en masse dygtige bryggere hvert år mødes i fællesskab omkring klosterøl, historisk ølbrygning og moderne specialøl – alt sammen i det fantastiske og bevaringsværdige natur- og kulturlandskab, der danner ramme for ølfestivalen.” siger direktør Birgitte Meisner Nielsen.

Esrum Kloster & Møllegård ligger i et såkaldt Natura-2000 område, og derfor skal det undersøges om hvorvidt større events, som ølfestivalen, påvirker områdets naturværdier. Gribskov Kommune påbegynder arbejdet med at udarbejde habitatvurderingen nu, for at hurtigst muligt at afklare, hvordan der fremadrettet kan afholdes events i området, uden påvirkning af de sårbare arter.

”Vi har stor respekt for Gribskov Kommunes ansvar og naturbeskyttelsesreglerne. Det er i høj grad også i Esrum Kloster & Møllegårds interesse at beskytte den unikke natur, som vi er omgivet af. Samtidigt skal vi undersøge, hvordan vi fortsat kan afholde events, som årligt tiltrækker tusindvis af gæster” siger Birgitte Meisner Nielsen.

Alle billetkøbere til årets ølfestival vil automatisk få refunderet deres billetter via Billetto. Samtidig har Esrum Kloster & Møllegård allerede kontaktet bryggere og øvrige samarbejdspartnere direkte for at sikre en fair og smidig afvikling.

“Vi ved, at mange både gæster, bryggere, frivillige og ansatte havde glædet sig. Vi forventer at vende stærkt tilbage i 2026” siger Birgitte Meisner Nielsen.

Direktør Birgitte Meisner Nielsen står til rådighed for interview. 

Nøgleord

Kontakter

Links

FAKTA OM ESRUM KLOSTER ØLFESTIVAL

- Esrum Kloster Ølfestival har eksisteret siden 2016
- Esrum Kloster Ølfestival kaldes også i folkemunde ’Nordsjællands Hyggeligste Ølfestival’
- Cirka 1400 gæster deltager hvert år
- Omkring 30-35 bryggere deltager
- Festivalen består både af bryggere og håndbryggere, quizområde, hygge og fællesskab
- Festivalen er skabt ud fra kulturarven med ølbrygning på Esrum Kloster
- Esrum Kloster & Møllegård er en kulturattraktion i Nordsjælland, der rummer forskellige udstillinger om cistercienserordenen og klostrets magtposition i middelalderen. Møllegården består både af en café, klosterbutik og vandmølle. Esrum Kloster & Møllegård huser den socialøkonomiske virksomhed Fonden Kilden og Nationalpark Kongernes Nordsjællands sekretariat

https://esrum.dk/

Følg pressemeddelelser fra Esrum Kloster & Møllegård

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esrum Kloster & Møllegård

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye