Dansk Motorsport ApS

Action i luften og på asfalten til Forårsløbet

Del

Er fuldblods racerbiler og nogle af landets største racerkørere ikke nok, så kommer der også action på himlen over den midtjyske racerbane på søndag, når Danish Supercar League byder velkommen til årets første racerløb på FDM Jyllandsringen.

De vilde superbiler i Special Saloon Car er blandt hovednavnene, når Forårsløbet på FDM Jyllandsringen afvikles i weekenden. Der er også biler fra Super GT, TCR Denmark, Legend Cars Cup og Danish Endurance Championship.
De vilde superbiler i Special Saloon Car er blandt hovednavnene, når Forårsløbet på FDM Jyllandsringen afvikles i weekenden. Der er også biler fra Super GT, TCR Denmark, Legend Cars Cup og Danish Endurance Championship. Stumpphoto

Der bliver rigeligt med oplevelser, både på banen og i området rundt om, i den kommende weekend. Hovedattraktionen er naturligvis de hurtige racerbiler og dygtige racerkørere, som kæmper om sejrene på Danmarks velnok bedst kendte racerbane. Topklasser som Super GT, TCR Denmark og Legends Car Cup giver masser af action ude på asfalten, og de vilde Lamborghini’er, Porscher og andre eksotiske racerbiler i Special Saloon Car, er der også garanti for noget at drømme om for alle bilfans.

Kig op - det er på himlen, det sker!

Der er mere end bare racerløb på programmet i weekendens løb på FDM Jyllandsringen. Søndag eftermiddag omkring klokken 13.50 brydes luften nemlig af intet mindre end syv flyvemaskiner, som laver opvisning i luftakrobatik i luftrummet over racerbanen. Det er både imponerende og en smule nervepirrende at se flyvemaskiner i manøvrer, som ikke kan eller bør gentages i ruteflyet til Mallorca - og helt perfekt til en oplevelsesrig søndag på racerbanen.

Der bliver action i luften over FDM Jyllandsringen søndag eftermiddag, når syv akrobatfly laver opvisning i forbindelse med Forårsløbet. Danish Supercar League

Til de mindste er der også mulighed for at blive klogere på trafiksikkerhed, når Børnenes Trafikskole inviterer indenfor i deres område med hoppeborge, børne-elbiler og chancen for at få sit eget kørekort. Bamse Betjent kigger også forbi og hilser på de unge billister.

Flere bilmærker, heriblandt også Polestar, har meldt deres ankomst og er klar til at fremvise de nyeste modeller og endda arrangere en prøvetur, ligesom Nimbus Motorcycles fremviser prototypen på deres nye, elektriske motorcykel. Flere bilklubber kigger også forbi, så der bliver rig mulighed for at sparke dæk.

Gør søndagen til familiedag og få én på opleveren på FDM Jyllandsringen med Danish Supercar League. Billetter kan købes ved indgangen eller på FDM Jyllandsringens hjemmeside.

Nøgleord

Kontakter

Links

Dekra Danish Supercar League samler fra 2025 de mest populære danske motorsportsklasser og leverer løbsweekender med adrenalinfyldt racerløb fra højeste skuffe og underholdning for hele familien. Med et godt show udenfor banen og det højeste sportslige niveau på banen er der alle tænkelige grunde til at planlægge en familieudflugt til Padborg Park, FDM Jyllandsringen og Ring Djursland.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye