Hvordan skal fremtidens plejeboliger se ud? Nu inddrages organisationer, borgere og medarbejdere
I løbet af maj og juni skal en lang række organisationer, frivillige, borgere og medarbejdere sammen lave et oplæg til, hvordan arkitektur, natur og indretning kan skabe de bedste rammer for det gode hverdagsliv på Guldborgsund Kommunes plejecentre.

Hvordan skal den ældres bolig på et plejecenter være indrettet, hvis den skal skabe tryghed og livskvalitet for den enkelte? Hvordan skal arkitekturen være? Hvilke fælles aktiviteter skal der være plads til på et plejecenter? Hvad har de pårørende brug for, når de besøger deres kære? Og hvilke rammer skal der være, så medarbejderne kan udføre omsorgsarbejdet bedst muligt?
Det er nogle af de spørgsmål, som en stor inddragelsesproces for fremtidens plejeboliger nu skal give svar på. Hen over maj og juni måned samles over 50 repræsentanter fra ældreområdet for at udarbejde et såkaldt værdiprogram, som fremtidens plejecentre i Guldborgsund Kommune skal bygges og renoveres efter.
Inddragelsen kommer i forlængelse af den store masterplan for fremtidens plejeboliger i Guldborgsund, som byrådet vedtog i marts. Her har man fra politisk side besluttet, hvor der skal være plejeboliger i kommunen. Nu hvor nybyggeri og renovering skal planlægges og sættes i gang, og de første byggegrunde er udpeget, er tiden kommet til at beslutte, hvordan boligerne skal se ud, hvilke faciliteter der skal være, og hvad omgivelserne rundt om plejecentret skal kunne.
”Det er de mennesker, der bor på plejecentrene, som arbejder der, kommer der til hverdag og er rundt om de ældre, som ved bedst, og som får de gode ideer. Jeg håber derfor, at alle aktører har lyst til at bidrage. Vi skal bygge og renovere de ældres boliger på en måde, så boligerne og omgivelserne er med til at skabe et godt hverdagsliv, også i de sidste år af vores liv. Det mener vi, at vi gør bedst, ved at lade dem, det handler om, definere grundstenen og værdierne bag,” siger Johannes Kristensen, formand for Ældre- og Omsorgsudvalget.
Inspirationsdag og workshops
Mandag den 5. maj blev der afholdt en fælles inspirationsdag for alle dem, der inddrages, hvor deltagerne hørte om helende arkitektur, forholdet mellem hjem og institution og den gode drift af plejecentrene. Og fra midten af maj og frem afholder kommunen tre workshops med hver sit tema.
Den første workshop har fokus på det, der er vigtigt for de kommende beboere og deres pårørende. Den anden handler om plejecentrene som en god arbejdsplads og samspillet mellem plejecenter og civilsamfund, og på den sidste workshop samles der op og rundes af, så det endelige værdiprogram kan skrives. Deltagerne er blandt andre Ældrerådet, frivillige, boligselskaber, medarbejdere, demenskoordinatorer, Handicaprådet, borgere, ledere på ældreområdet m.fl.
Force4 Architects, som er en erfaren aktør på området, vil lede workshoprækken og skal efterfølgende hjælpe med at udarbejde værdiprogrammet. Ældre- og Omsorgsudvalget kommer til at deltage på alle tre workshops, og Kathrine Brønnes, næstformand i Ældre og Omsorgsudvalget, glæder sig til at tale med deltagerne om fremtidens ældrepleje.
”Vi har fra politisk side stået for beslutningen om placeringen af plejecentrene, hvor der skal renoveres, og hvor der skal bygges nyt. Det er gjort efter grundige analyser og afvejning af efterspørgsel og robust drift i mange år frem. Nu skal vi blive konkrete i forhold til de ældres og medarbejdernes hverdag, og her skal vi træde lidt i baggrunden og lade de ældre, medarbejderne og andre aktører komme til. Det glæder jeg mig til, og jeg er sikker på, at vi får nogle gode samtaler og en inspirerende dialog,” siger Kathrine Brønnes.
Det forventes, at der ligger et udkast til værdiprogram i løbet af juni måned.
Kontakter
Johannes KristensenFormand for Ældre og Omsorgsudvalget
Tlf:25182907byjk@guldborgsund.dkKathrine BrønnesNæstformand for Ældre og Omsorgsudvalget
Tlf:25182902bykab@guldborgsund.dkJohanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
15 millioner kroner uddeles til folkeoplysende foreninger i Guldborgsund Kommune12.5.2025 12:42:33 CEST | Pressemeddelelse
De folkeoplysende foreninger i Guldborgsund bliver tildelt ca. 15 millioner kroner i 2025 til folkeoplysende aktiviteter, herunder lokaletilskud, aktivitetstilskud og undervisningstilskud. Det har Folkeoplysningsudvalget i Guldborgsund godkendt.
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
Puljemidler til dramaskole og litteraturfestival8.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fokus-puljen bevilliger mere end 100.000 kroner til to projekter, der begge har til formål at få børn og unge engageret i kulturen.
Midlertidig lukning af Svømmecenter Falster7.5.2025 10:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Svømmecenter Falster skal have nyt ventilationsanlæg og er derfor nødt til at holdet lukket hen over sommeren.
Styrker indsatsen - forebyggende indsats får millioner5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere besøg hos både gravide og familier med mindre børn. Det er resultatet af en ny aftale, der skal sikre en bedre understøttende og forebyggende indsats for kommunens børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum