Tusindvis af danskere har flyttet deres strømforbrug: Godt for pengepungen og elnettet
6.5.2025 08:00:00 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
Flere danskere bruger nu strøm på tidspunkter, hvor den er billigst og samtidig aflaster elnettet. En ny opgørelse viser, at det svarer til næsten 4.000 husstandes årsforbrug, der er flyttet væk fra de såkaldte spidsbelastningstimer.

Tænker du også en ekstra gang over, hvornår du sætter vasketøj over eller lader elbilen? Mange danskere har ændret deres strømvaner og bruger strøm på tidspunkter, hvor presset på elnettet er mindre – typisk uden for tidsrummet kl. 17 til 21, hvor belastningen er højest.
Det viser nye beregninger fra elnetselskabet KONSTANT, som er en del af energi- og rådgivningskoncernen NRGi. Selskabet har analyseret strømforbruget blandt knap 250.000 husstande i deres forsyningsområde i perioden fra 2022 til 2024.
På bare to år er 15,7 gigawatt-timer strøm blevet flyttet fra de travleste timer til tidspunkter, hvor nettet er mindre belastet. Det svarer til det samlede årlige elforbrug i 3.925 husstande.
Tallene overrasker dog ikke Bo Halm Andersen, der er energikonsulent i NRGi. Ifølge ham hænger udviklingen tæt sammen med, at flere har fået elbil, varmepumpe og andet, der bruger strøm i hjemmet.
”I takt med at vi bruger mere og mere strøm i hverdagen, er det helt naturligt, at folk også begynder at tænke over, hvornår de bruger den. Det er virkelig positivt at se, at så mange allerede har ændret lidt på deres vaner. Selv små ændringer kan gøre en stor forskel for både elnettet og regningen,” siger han.
En væsentlig forklaring på flytningen af strømforbruget er ifølge KONSTANT tarifmodel 3.0, som blev indført i 2022. Det betyder, at prisen for at få strømmen leveret – den såkaldte nettarif – varierer i løbet af døgnet. Det er billigst at bruge strøm, når elnettet er mindst belastet, og dyrest i de travleste timer.
Ikke kun et spørgsmål om kroner og øre
Når danskerne flytter deres forbrug væk fra spidsbelastningstimerne, er det ikke kun elregningen, der får gavn af det.
Det er også med til at aflaste elnettet og gøre det lettere at følge med den stigende elektrificering af samfundet, forklarer Bo Halm Andersen:
”Der kan være flere fordele ved at holde øje med elpriserne og flytte sit forbrug. Og her tænker jeg ikke kun på besparelser i kroner og øre. Det er nemlig også med til at sikre, at elnettet kan følge med, hvis man justerer sit strømforbrug. Og det er en vigtig del af den grønne omstilling,” siger han og tilføjer:
”Man skal også huske, at man ikke behøver gøre alting perfekt. Men hvis man flytter lidt rundt på sit forbrug i hverdagen, så rykker det faktisk noget. Både for hele elnettet og for den enkelte husstand.”
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
NIS2 stopper ikke ved IT: Virksomheder overser bygningernes sikkerhed8.7.2026 07:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Med indførelsen af NIS2-direktivet sidste år har mange virksomheder rettet blikket mod IT-afdelingen for at få styr på kravene til cybersikkerhed. Men bygningernes sikkerhed, herunder adgangskontrol, alarmer og sikring af tekniske anlæg, risikerer at blive overset, advarer NRGi ELCON.
17 projekter i Aarhus-området får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 17 lokale foreninger, organisationer og virksomheder i Aarhus-området fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, energieffektiv belysning og grønne fællesskabsprojekter.
Syv projekter i Horsens-området og på Samsø får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til syv lokale foreninger og virksomheder i Horsens-området og på Samsø fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, ladestandere og energibesparende løsninger.
16 projekter på Djursland får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 16 lokale foreninger og virksomheder på Djursland fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper og energibesparende belysning.
32.500 elkunder flyttes: NRGi er klar til at tage imod deres andel2.7.2026 07:51:44 CEST | Pressemeddelelse
Elselskaberne Velkommen, Nettopower, Power Fuel og Vedvarende er opsagt af netselskabet Cerius-Radius, og tusindvis af kunder er blevet flyttet til nye elleverandører. NRGi er blandt modtagerne og står klar til at tage imod elkunderne med et dedikeret kundeteam, der skal sikre en tryg overgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum