Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

Komponisten Bent Sørensen modtager Hammerich-Prisen 2025

Del

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde tildeler den danske komponist Bent Sørensen Fondets store pris, Hammerich-Prisen, på 100.000 danske kroner for hans banebrydende og mangeårige samarbejde med norsk musikliv. Prisoverrækkelsen finder sted på Det Kongelige Teater i forbindelse med opførelsen af komponistens nye opera Asle og Alida.

Komponisten Bent Sørensen modtager Hammerich-Prisen 2025, som uddeles af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde den 23. maj. Foto af Peter Christian Christensen
Komponisten Bent Sørensen modtager Hammerich-Prisen 2025, som uddeles af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde den 23. maj. Foto af Peter Christian Christensen

Den danske komponist Bent Sørensen (f. 1958) hædres med Fondet for Dansk-Norsk Samarbejdes Hammerich-Prisen den 23. maj. Hammerich-Prisen er på 100.000 danske kroner samt et ophold på Fondets kultur-, konferencecenter og hotel, Lysebu, i Oslo.

En af Nordeuropas mest anerkendte og opførte komponister

Bent Sørensen er kendt for sit særegne tonesprog og er en af Nordeuropas mest opførte og anerkendte komponister.

“Det minder mig om noget, jeg aldrig har hørt!” har den norske komponist Arne Nordheim sagt om Bent Sørensens musik, og det er siden blevet den ikoniske beskrivelse af hans musik.

Prisen gives for det mangeårige og banebrydende samarbejde med norsk musikliv
”Bent Sørensen modtager Hammerich-Prisen 2025 for hans mangeårige og banebrydende samarbejde med en bred vifte af norsk musiklivs fremmeste musikere, ensembler, orkestre og festivaler samt for hans store bidrag til at skabe forbindelser og samarbejde mellem de to lande,” siger Pia Gjellerup, formand for det danske styre i Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde og næstformand for Fællesstyret.

Bent Sørensens samarbejde med norsk musikliv går helt tilbage til 1990’erne. Han har blandt andet skrevet musik til pianisten Leif Ove Andsnes, Det Norske Solistkor og Ensemble Allegria, Trondheimsolistene, trioen POING, med den norske forfatter Tomas Espedal og ensemble Cikada.

Hans musik er også blevet opført af Oslo-Filharmonien og Det Norske Kammerorkester, og han har været repræsenteret på festivaler som Bergen Festspillene, Oslo Kirkemusikkfestival og Ultimafestivalen.

”Bent Sørensens musik har et uforligneligt og stærkt personligt udtryk, og han er en af musiklivets vigtigste ambassadører for det dansk-norske samarbejde,” understreger Pia Gjellerup.

Aktuel med ny opera
I 2025 er Bent Sørensen aktuel med operaen Asle og Alida, med libretto af den norske forfatter og nobelprismodtager Jon Fosse. Operaen er en co-produktion mellem Bergen Nasjonale Opera og Det Kongelige Teater i København.

”Sørensen har skabt et helt ekstraordinært musikalsk værk,” skriver Magnus Andersson i sin anmeldelse af Asle og Alida i Klassekampen efter verdenspremieren i Bergen den 29. marts. Operaen får dansk premiere i København den 21. maj.

”Det er en stor ære at modtage Hammerich-Prisen 2025. For mig personligt er det en stor anerkendelse af mit samarbejde med norsk musikliv, som jeg har et meget nært forhold til, og det er jeg meget taknemmelig for,” siger Bent Sørensen i anledning af offentliggørelsen af Fondets store pris.

Hammerich-Prisen bliver overrakt ved et lukket arrangement på Operaen i København den 23. maj, forud for denne aftens opførelse af Asle og Alida på Operaen Store Scene.

Tidligere hædersbevisninger
Bent Sørensens originale musik har tidligere modtaget en række prestigefyldte priser, herunder:

  • Carl Nielsens Legats Hæderspris (1991)
  • Nordisk Råds Musikpris (1996)
  • Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris (2014)e
  • Grawemeyer Award for Music Composition (2018) 
  • Statens Kunstfonds hædersydelse (2021)
  • Carl Prisen (2024, 2025)

Links
Bent Sørensen:
https://www.wisemusicclassical.com/composer/1480/Bent-S%C3%B8rensen/
https://xn--bentsrensen-kgb.dk/
https://komponistbasen.dk/node/8668

Asle og Alida i Bergen, verdenspremiere den 29. marts 2025 på Bergen Nasjonale Opera
https://bno.no/forestillinger/2024/asle-og-alida

Asle og Alida på Det Kongelige Teater med dansk premiere den 21. maj 2025: https://kglteater.dk/det-sker/sason-20242025/opera/asle-og-alida?section=top

Bent Sørensens musik udkommer på Edition Wilhelm Hansen / part of Wise Music Group www.ewh.dk

Om Hammerich-Prisen:
https://dansk-norsk.no/om-fondet/hammerich-prisen/

Om Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde:
https://dansk-norsk.no/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Komponisten Bent Sørensen modtager Hammerich-Prisen 2025, som uddeles af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde den 23. maj. Foto af Peter Christian Christensen
Komponisten Bent Sørensen modtager Hammerich-Prisen 2025, som uddeles af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde den 23. maj. Foto af Peter Christian Christensen
Download
Komponisten Bent Sørensen modtager Hammerich-Prisen 2025, som uddeles af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde den 23. maj. Foto af Peter Christian Christensen
Komponisten Bent Sørensen modtager Hammerich-Prisen 2025, som uddeles af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde den 23. maj. Foto af Peter Christian Christensen
Download
Komponisten Bent Sørensen modtager Hammerich-Prisen 2025, som uddeles af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde den 23. maj. Foto af Peter Christian Christensen
Komponisten Bent Sørensen modtager Hammerich-Prisen 2025, som uddeles af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde den 23. maj. Foto af Peter Christian Christensen
Download

Om Hammerich-Prisen:

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde uddeler Hammerich-prisen på 100.000 danske kroner til en person, der har bidraget til øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Norge inden for kulturelle eller andre områder.

Prisen er oprettet i Borghild Hammerich og hendes mand, den danske admiral Carl Hammerichs navn for at hædre deres afgørende betydning for det dansk-norske samarbejde. Under Anden Verdenskrig stod de sammen med andre initiativtagere bag den omfattende humanitære indsats, Norgeshjælpen, der hjalp mange norske familier under krigen. Carl Hammerich omkom ved bombardementet af Shellhuset i København den 21. Marts 1945. Borghild Hammerich blev fra Fondets grundlæggelse i 1946 dets første generalsekretær, og var aktiv frem til sin død i 1978.

I 2024 modtog gik Hammerich-Prisen til den norsk-danske filminstruktør Joachim Trier. Tidligere prismodtagere tæller også forfattere som norske Vigdis Hjorth, danske Carsten Jensen og norske Jan Kjærstad.

Om Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde:

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde har til formål at bidrage til øget forståelse og samarbejde mellem Danmark og Norge, og Fondet bidrager også til udviklingen af det nordiske samarbejde

Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde er en uafhængig institution, der realiserer formålet gennem aktiviteter i Danmark, Norge og Norden inden for kunst og kultur, samfundsaktuelle spørgsmål, historie, journalistik, uddannelse og erhverv.

Læs mere om Fondets aktiviteter:
www.dansk-norsk.no

Fondet ejer og driver Lysebu i Oslo, som er et kultur-, konferencecenter og hotel.
www.lysebu.no 

Følg pressemeddelelser fra Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye