Vi føder færre børn, og det er godt nyt for de offentlige finanser

OFFENTLIGE FINANSER

Danske kvinder føder i gennemsnit 1,5 børn. Hvis fertilitetsraten forbliver uændret på det niveau, vil det betyde en markant forbedring af de offentlige finanser i fremtiden.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, Finansministeriet, De Økonomiske Råd og Kraka.

Hvis fertilitetsraten forbliver uændret på 1,5 børn per kvinde, giver det en forbedring af den strukturelle saldo i 2040 på omkring 18 milliarder kroner. Det svarer til 0,6 procent af BNP i dag.

”Det virker måske ikke umiddelbart intuitivt, men jo færre børn vi får, des bedre mulighed har vi for at finansiere velfærden i fremtiden. Man kan måske tænke, at der vil mangle skatteindtægter og personale til at forsørge og pleje de ældre i fremtiden, når der bliver født færre børn i dag. Men det bliver mere end opvejet af de lavere udgifter til for eksempel børnepasning," siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Når vi får færre børn, får vi også færre udgifter til velfærden. Det er særligt i starten og slutningen af livet, at vi forbruger offentlige ydelser, og de færre børn betyder markant lavere udgifter til eksempelvis daginstitutioner og skoler. Det betyder, at vi har mere rum i de offentlige finanser til at dække de store udgifter, der venter, når vi bliver flere ældre med plejebehov i de kommende år,” siger Gustav Elias Dahl.

Uenighed om fremskrivning af fertilitetsraten

Danmarks Statistik nedjusterede i 2024 de langsigtede forventninger til fertilitetsraten fra 1,9 til 1,7 børn per kvinde.

Men ifølge en analyse fra tænketanken Kraka bør tallet faktisk være endnu lavere. Krakas fremskrivning viser således en fertilitetsrate på blot 1,34 børn per kvinde.  Det vil have stor betydning for de offentlige finanser.

"Forventningerne til fertilitetsraten blev nedjusteret i den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik, men meget taler for, at tallet fortsat er sat for højt. Det kan betyde, at der i fremtiden vil være langt flere milliarder i kassen, end politikerne i øjeblikket forventer," siger Gustav Elias Dahl.

”Fremskrivninger af fertilitet vil altid være behæftet med en betydelig usikkerhed, men det virker urealistisk, at fertiliteten skulle vokse så meget som forudsagt i den officielle befolkningsfremskrivning,” siger Gustav Elias Dahl.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Forventningerne til den langsigtede fertilitetsrate blev i Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 nedjusteret fra cirka 1,9 til cirka 1,7 børn per kvinde. En ny analyse fra tænketanken Kraka argumenterer for, at fertiliteten snarere må forventes at falde yderligere i de kommende år, og de estimerer, at fertiliteten vil falde fra de nuværende 1,5 børn per kvinde til 1,34 børn per kvinde.
  
  

• Lavere børnetal reducerer udgiftsbehovet til for eksempel børnepasning og forbedrer de offentlige finanser i de kommende mange årtier.
  
  

• Hvis fertilitetsraten forbliver uændret på 1,5 børn per kvinde eller falder svarende til Krakas fremskrivning, giver det en forbedring af den strukturelle saldo i 2040 på mellem 0,6-1,1 procent af BNP. Det svarer til mellem 18-33 milliarder kroner målt i forhold til BNP i 2025.
  
  

Læs analysen her