Ny særudstilling på Københavns Museum: LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed

Hvis man spidser ører og lytter efter, er København fuld af lyd. Trafikstøjens konstant snurrende underlægningsmusik, hvin fra Tivolis forlystelser, brandbilernes sirener, cykleklokkernes ring, metrodørenes bip eller drøn fra byggeriets spunshamre.  De mest ikoniske lyde bliver til lydaftryk, hvis klange og melodier er unikke for København. Som Rådhusklokkernes melodiske klokkespil, der markerer døgnets gang og samtidig ringer nytåret ind for hele nationen.

I maj 2025 åbner Københavns Museum særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed. Denne sanselige udstilling sætter lyd og lytning i centrum for udstillingsoplevelsen med særlig vægt på 1800-tallets København – en periode i byens historie, hvor byen forvandlede sig fra en sammentrængt fæstningsby til en moderne, industrialiseret og pulserende metropol. København mere end firdoblede sin størrelse og blev både mere larmende og præget af voksende støjfølsomhed. Der opstod nye idealer om retten til ro og om hjemmet som rum for rekreation og familiesamvær. I begyndelsen af århundredet klagede borgerne over larmen fra gadeskrål, vognrummel, kirkeklokker og kuskenes piskesmæld. Med industrialiseringen blev byen mere støjende end nogensinde, og nye lyde fra fabriksfløjter og sporvognsklokker skar igennem byens rum. Industri og byudvikling gav bylivet en anden klang og skabte en ny forståelse af, hvad det ville sige at være københavner. 

Støjen binder byen sammen

Udstillingen, der er skabt i samarbejde mellem Københavns Museum og udstillings- og interaktionsdesignere fra Yoke, er opbygget i tre spor. I det første udstillingsrum Støj inviteres publikum ind i en totalinstallation, der åbner fortidens kaotiske lydlandskaber med særligt fokus på lyden af havnen, fabrikken, Tivoli, Hovedbanegården, Rådhuspladsen og nabolaget. Samlet giver rummet en oplevelse af det virvar af enkeltlyde og sammensurier af lyd, der prægede 1800-tallets by fra mågeskrig og dampskibe i havnen over Tivolis fyrværkeri og fabriksfløjternes infernalske støj til cyklernes og rådhusklokkernes løfterige og ikoniske ringetoner. Undervejs kan man få indblik i udvalgte københavneres støjklager over alt fra kæledyr til klaverspil og larm fra baggårdens industrier. Det ene menneskes støj er en andens vellyd.

Byen som klangflade
I rummet Stemmer rettes fokus mod byens materialitet og genklang samt de lydgivere, der aktivt udnyttede byens mure, gader og rum som forstærker. Fra gadehandlende, hvis skrål igennem århundreder var tilpasset det omgivende byrum. Til de klokker, gong-gong ’er, trompeter, trommer og andre lydgivere, der igennem tiden er blevet brugt til kommunikation og magtdemonstrationer.

Stilheds magt
I Stilhed sættes spot på kampen for stilhed som modsætning til byens støj og til brugen af stilhed som magtmiddel. Under indtryk af metropolens sansebombardement søgte mange borgere frivilligt tilflugt for støjen i parker, villakvarterer og på kurbadesteder. Andre borgere blev derimod påtvunget stilhed, der både var udtryk for dannelse og magtudøvelse. Lyt til stilheden på badeanstalten, i parken, skolen og fængslet.

Åbn dine ører for nutidens bylyd
I 1800-tallet gennemgik københavnernes forhold til lyd og lytning en dramatisk forandring. Stetoskopet, telegrafen, fonografen og telefonen, gjorde hidtil uhørte lyde i kroppen og i verden hørbare og forvandlede samtidig lyd til noget, der kunne optages, gemmes og lyttes til forskudt af tid og rum. En form for lytterevolution. I dag er vi igen midt i en lytterevolution, hvor videnskab, teknologi og lydkunst flytter grænserne for, hvordan vi lytter til verden, byen og os selv. Via smartphones, podcasts, musiktjenester, ear-pods og støjreducerende hovedtelefoner vælger vi selv soundtracket til vores liv. Men måske skulle du tage høretelefonerne af og lytte til Lyden af København? Den gemmer på flere nuancer, end du tror.

Byen uden lyd
I forbindelse med udviklingen af udstillingen har Københavns Museum samarbejdet med Center for Døve og en række udsatte unge med svær hørenedsættelse. Som en del af udstillingens outro udstilles bl.a.  et såkaldt cochlear implant (CI), som svært hørehæmmede benytter som en form for kunstig hørelse. Selvom det umiddelbart lyder mirakuløst, er teknologien ikke uden problemer. I nogle tilfælde risikerer den nemlig at udelukke døve fra at lære tegnsprog og derigennem indgå i et fællesskab med andre døve.

Udstillingen slutter 4. januar 2026

Særudstillingen er skabt med støtte fra: 

• Velux Fondens Museumsprogram
• Augustinus Fonden
• Knud Højgaards Fond

Fem fun facts om lyden af København i 1800-tallet 

Vidste du

• at der i 1800-tallet udbrød klaver-pest?
  En ny form for nabostøj opstod nemlig med introduktionen af det opretstående klaver,

• at begrebet ”rejekællinger” stammer fra de gaderåbende fiskerkoner, som kom ind til København fra Skovshoved? De havde det groveste sprog af alle de gadehandlende.

• at København engang var fyldt med fabrikker, hvis fabriksfløjter, der kaldte til arbejde, frokost og fyraften, lagde sig som et kor hen over byen morgen, middag og aften?

• at Tivolis første karrusel var hestetrukken, og at man ved hver tur kunne få et hornorkester til at spille én af 10 melodier så længe turen varede?

• at de fem rådhusklokker tilsammen vejer 6 tons og blev hejst på plads ved hjælp af et dampspil før trapperne i Rådhustårnet blev etableret? De klang første gang ved årsskiftet 1899-1900, hvor borgmester Borup fik nogle af rådhusbetjentene til at ringe manuelt med klokkerne i en halv time.

 

Og en lille bonus
Klokkerne blev første gang transmitteret i radioen ved årsskiftet 1924-1925 på initiativ af en gruppe radioamatører fra Dansk Radioklub og via Københavns Radiofonistation i Jorcks Passage ud i æteren. Det var dog kun folk i København og Nordsjælland, der kunne modtage signalet. Året efter blev transmissionen af nytårsklokkerne national efter pres fra lytterne.

 

Kontaktpersoner

Presse

Camilla Kjær Pedersen

Mail: Es70@kk.dk

Mobil: 4019 7485

Faglige ansvarlig 

Jakob Ingemann Parby

Seniorforsker, museumsinspektør

Mail jakobp@kk.dk

Mobil 2382 0931

 

Fotos:  
Amagerkoner: Ukendt fotograf

Rådhuspladsen, 1913: Ukendt fotograf

Støj, Baggård Adelgade 71, 1898: Fotograf Fritz Theodor Benzen

2 x Behind the scenes lydoptagelser: Jakob Parby

Fotos fra udstillingen kan rekvireres fra den 19. maj ved at skrive til Camilla Kjær Pedersen:  Es70@kk.dk

Udstillingsplakat: 
Københavns Museum 

Billet
Entré til særudstillingen er inkluderet i billetten til Københavns Museum.  

Billet købes på museet eller via: www.copenhagen.dk

Entrébilletten giver adgang til Københavns Museum, Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal
i 48 timer efter indløsning af billetten. Entrébilletten skal bruges senest 180 dage efter købsdato, herefter er den ugyldig.

• Hver onsdag er der gratis entre for alle.
• Tirsdag er der tillige gratis entre for pensionister.
• Bemærk børn og unge op til 18 år er gratis og de skal derfor ikke købe entrebillet.

Direkte link til info om Lyden af København: https://cphmuseum.kk.dk/besoeg-os/aktuelle-udstillinger/saerudstilling-lyden-af-koebenhavn

Adresse
Stormgade 18, 1555 København V

Podcast: lavet i samarbejde med Third Ear. Læs mere og lyt her: https://cphmuseum.kk.dk/nyheder/ny-podcastserie-om-koebenhavns-lydlandskaber-i-samarbejde-med-third-ear

Forsknings- og formidlingsprojekt: læs mere om baggrunden for udstillingen her: https://cphmuseum.kk.dk/om-museet/forsknings-og-formidlingsprojekter/lyden-af-hovedstaden