80 ÅR EFTER BOMBARDEMENTET AF RØNNE OG NEXØ:

Bornholm havde under den nazi-tyske besættelse 1940-1945 forberedt sig på risikoen for luftbombardementer. Danmark havde godt nok ikke havde oplevet luftangreb på hele byer, men de uhyggelige konsekvenser af sådanne angreb i det øvrige Europa havde gjort det tydeligt, at befolkningen og myndighederne skulle rustes til at tackle den død, gru og ødelæggelse, som pludseligt og brutalt kunne komme fra oven.

Rønne var udpeget som særligt luftbeskyttelsesområde, og ansvaret var lagt i hænderne på en luftværnsledelse bestående af centrale myndighedspersoner; politimesteren, borgmesteren, brandinspektøren, amtslægen m.fl.

I løbet af besættelsesårene lagde og opdaterede disse mænd detaljerede luftværnsplaner, der bl.a. førte til opsætning af luftværnssirener, etablering af en kommandocentral i kælderen under den tekniske skole i Sankt Mortens Gade, oprettelse af såkaldte hjælpetjenester og uddannelse af mandskab til disse. Der blev desuden afholdt talrige øvelser og gennemført folkeoplysende kampagner.

Men da sovjetiske fly den 7. maj og 8. maj 1945 lod bomberne regne ned over Rønne og Nexø, var planerne noget af det første, der kollapsede.

I bogen ”Man lader da ikke en by brænde”, der udkommer 7. maj på 80-årsdagen for bombardementet på Bornholm, er forfatteren, jurist Frederik Madsen, på baggrund af beretninger og rapporter i stand til at præsentere en detaljeret og medrivende gennemgang af de dramatiske dage, hvor 10 bornholmere blev dræbt og flere kvarterer i Rønne og Nexø blev lagt i ruiner. Alt dette, mens resten af Danmark fejrede befrielsen.

Kritisable beslutninger og graverende fejl

Bogens gennemgang blotlægger en række kritisable beslutninger og graverende fejl, som med stor sandsynlighed kostede liv og uden tvivl bragte flere hundrede mennesker i unødig livsfare:

• Da Rønne skulle advares om et forestående angreb, forblev sirenerne tavse. Årsagen er aldrig blevet troværdigt fastlagt.
• Kommandovejene brød sammen, hvorfor luftværnsledelsen var uden overblik over ødelæggelserne og derfor var ude af stand til at organisere og iværksætte en effektiv indsats.
• Først alt for sent besluttede luftværnsledelsen at beordre totalevakuering af Rønne, hvilket bragte flere hundrede mennesker i hjælpetjenesterne overhængende livsfare og påførte mange af dem alvorlige traumer.
• På grund af et nærmest totalt kollaps i luftværnsledelsen måtte et brændende Nexø vente alt for længe på assistance udefra.
  
  

Forfatter Frederik Madsen understreger dog, at luftværnets vigtigste opgave, sikring af menneskeliv gennem evakuering af Rønne og Nexø den 8. maj 1945, blev gennemført planmæssigt og i god ro og orden.

”Det var en enestående præstation. Efter det første angreb 7. maj, hvor 10 bornholmere blev dræbt, fik man bragt ca. 11.500 borgere ud af Rønne og 3100 ud af Nexø, inden de massive bombardementer satte ind dagen efter. Der er formentlig tale om den største evakuering af en civilbefolkning i Danmarkshistorien og den vellykkede indsats må anses for hovedårsagen til, at ingen bornholmere blev dræbt den dag”, siger han.

Han fremhæver desuden, at det menige brand- og redningsmandskab ydede en gigantisk og ofte livsfarlig indsats for at redde de to byer fra at brænde ned til grunden.

”Min bog er tilegnet dem og mandskabet i hjælpetjenesterne. Under bombardementerne satte mange af dem deres liv på spil og nogle fik ar på sjælen af deres forfærdelige oplevelser”, siger Frederik Madsen.

Stødt stigende undren 

Fredrik Madsen indledte oprindelig sin undersøgelse af brand- og redningsindsatsen i de dramatiske majdage i 1945 med henblik på, at det bornholmske bombardement skulle indgå som et kort kapitel i en større historisk antologi om det civile beredskab i Danmark i besættelsestiden.

Men hans gennemgang af det historiske kildemateriale vakte en stødt stigende undren over det billede af et næsten totalt ledelsessvigt, der trådte frem. Derfor gravede han videre og efterhånden stod det ham klart, at han havde stof til en selvstændig bog.

”Mange af de forhold, som bogen afdækker, er aldrig blevet bragt frem for offentligheden før. Der er aldrig tidligere blevet foretaget en uvildig gennemgang af forløbet. I stedet har man stillet sig tilfreds med at lade ansvarlige bedømme deres egen indsats. Derfor er min bog også et opgør med en række myter, som i årtier har fået lov til at dominere eller ligefrem er blevet dyrket i den bornholmske historieskrivning”, siger forfatteren.  

Selv om det er 80 år siden bombardementet fandt sted, mener Frederik Madsen, at nutiden kan og bør uddrage værdifuld læring af forløbet i maj 1945.

”Måske var en medvirkende årsag til mange af de fejl, der skete i 1945, den opdeling af beredskabsområdet, som i det store hele er bevaret den dag i dag, og derfor er erfaringerne fortsat særdeles relevante – ikke mindst i lyset af den sikkerhedspolitiske situation i Europa”, siger han.

”Man lader da ikke en by brænde” udkommer den 7. maj 2025 – på 80 årsdagen for bombardementet. Bornholms Brandvæsen markerer dagen ved at lægge hus til præsentationen af bogen ved en bogreception kl. 14.00. Bogen præsenteres desuden på Nexø Museum den 8. maj kl. 14:00.

”Man lader da ikke en by brænde”. 250 sider. Rigt illustreret. Introduktionspris ved køb ved en af præsentationer.