Presseinvitation: Nordisk mesterskab for hjemløselandshold, debat om fællesskab og udsathed og lokal turnering for udsatte mennesker
5.5.2025 12:58:52 CEST | Ombold | Presseinvitation
Den 9. og 10. maj omdannes Holbæk centrum til en unik fodboldscene, hvor fodbold og fællesskab går hånd i hånd. Her mødes hjemløselandshold fra hele Norden, og pressen er inviteret med til på nærmeste hånd at opleve, når fodbold bliver til frirum, fællesskab og forandringskraft.

Holbæk Kommune lægger asfalt til det Nordiske Mesterskab i gadefodbold for hjemløse, som arrangeres i samarbejde med OMBOLD og med støtte fra Sparekassen Sjælland-Fyn.
Det Nordiske Mesterskab i gadefodbold for hjemløselandshold er en unik sportslig og social begivenhed. Turneringen samler landshold fra hele Norden med spillere, der har levet med hjemløshed og sociale udfordringer, og giver dem en scene, hvor de bliver set som spillere, holdkammerater og rollemodeller.
Vi inviterer pressen til at opleve begivenheden, der rummer stærke historier, stærke følelser og stærke stemmer.
Der vil være mulighed for at møde både spillere, politikere og de centrale kræfter bag mesterskabet.
Lokal turnering og showkamp: Fællesskab på hjemmebane
Fodboldfesten sparkes i gang med en lokal turnering for mennesker i udsatte positioner fra Holbæk og omegn. En turnering, der hylder bredden og fællesskabet, og som samtidig er en del af det fundament, hvorfra OMBOLD udtager spillere til hjemløselandsholdene.
Som prikken over i’et får vi smil, sved og god energi, når lokale politikere møder et OMBOLD-hold i en showkamp. Her bliver fællesskab og ligeværd konkret – og sjovt – når byråd og borgere tørner sammen på banen. Og som noget helt særligt spiller Michael Laudrup med det lokale OMBOLD-hold.
Talk: Hvordan sikrer vi, at ingen står udenfor?
Sideløbende med den lokale turnering inviterer vi til en inspirerende talk om fællesskaber, trivsel og udsathed, med særligt fokus på unge og deres mentale og fysiske sundhed.
Lokale aktører og civilsamfundsrepræsentanter går i dialog om, hvordan vi skaber åbne fællesskaber, hvor ingen står alene. Det bliver en samtale med kant, nærvær og konkrete bud på fremtidens inkluderende fællesskaber – i sportens verden og i samfundet generelt.
En begivenhed med mange vinkler
Arrangementet rummer både sport, samfundsdebat og lokal opbakning og dermed rige muligheder for historier med både kant og varme:
- Mød de nordiske hjemløselandshold – mænd og kvinder, der bruger fodbolden som redskab til at ændre deres liv.
- Få interviews med nøglepersoner – borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, direktør i OMBOLD, Martin S. Pedersen samt lokale aktører.
- Dæk debatten om fællesskab og unges trivsel, hvor civilsamfund, kommune og idrætsliv går sammen om at skabe åbne fællesskaber.
- Fang stemningen fra det lokale stævne og den afsluttende showkamp, hvor politikere og udsatte spillere mødes i en kamp, der handler om mere end point.
Program
Dato: 9.-10. maj 2025
Sted: Bysøstræde, Holbæk
Værter: OMBOLD & Holbæk Kommune
Støttet af: Sparekassen Sjælland-Fyn
Fredag den 9. maj:
- Kl. 11.30 - Lokalt stævne for udsatte fra Holbæk og omegn – en farverig og energifyldt markering af fællesskab og deltagelse.
- Kl. 13.45 - Talk om fællesskaber: Fokus på unges mentale sundhed og hvordan sport og frivillighed skaber løsninger.
- Kl. 15.15 - Showkamp med politikere og lokalt OMBOLD-hold (der er blevet forstærket med Michael Laudrup) – en underholdende afslutning med plads til både grin og eftertanke.
- Kl. 16.00 – Officiel åbning af Nordisk Mesterskab – Michael Laudrup og Christina Krzyrosiak Hansen åbner mesterskabet.
- Hele dagen igennem vil der være mulighed for interviews og reportager
Lørdag den 10. maj:
- Kl. 10.00 – Nordisk Mesterskab i gadefodbold: De afgørende kampe spilles.
- Kl. 13.00 – Medaljeoverrækkelse
Nøgleord
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkMads JakobsenPresse- og kommunikationskonsulentHolbæk Kommune
Tlf:72 36 64 27majak@holb.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Rasmus fra Haderslev hædres ved DM i gadefodbold for voksne i udsatte livssituationer4.9.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
38-årige Rasmus Eldevig havde svært ved at finde et fodboldfællesskab, der fungerede for ham, da han flyttede til Sønderjylland. I Ombold Haderslev blev det anderledes. I dag er han selv en af dem, der får fællesskabet til at hænge sammen. Fredag den 4. september modtog han Ombolds Klem, Kram & Kærlighedspris ved DM i Ombold gadefodbold i Aarhus.
250 fodboldspillere i udsatte positioner samles til DM i gadefodbold i Aarhus1.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 spillere fra hele landet samles den 4. og 5. september på Herman Sallings Plads til Danmarksmesterskaberne i Ombold gadefodbold. Mange lever eller har erfaring med hjemløshed, stofbrug, psykisk sårbarhed eller social isolation. Mesterskaberne afholdes i samarbejde med Aarhus Kommune og VSK Aarhus.
Kvindefodbolden vokser, men ikke alle kvinder er med: OMBOLD sætter kvinder i udsatte positioner på banen på Rådhuspladsen19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. august sætter OMBOLD kvinder i udsatte positioner og deres adgang til fodboldens fællesskaber på dagsordenen, når Rådhuspladsen i København bliver fyldt med kvindefodbold. I alt er omkring 150 spillere fordelt på 20 hold klar til at gå på banen i løbet af dagen. Først mødes kvinder fra OMBOLDs fodboldfællesskaber fra hele landet til kvindestævne. Derefter går virksomheder, organisationer, kendte profiler og fodboldlegender på banen til OMBOLD SponsorCup for Kvindehold. Dagen skal vise, at fodboldens fællesskaber skal være for alle kvinder og samtidig samle støtte til OMBOLDs Hjemløselandshold for kvinder, som skal repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold for hjemløse i Mexico til januar 2027.
Omkring 200 spillere i udsatte positioner mødes til stort gadefodboldmesterskab i Vordingborg11.8.2026 07:43:03 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 13. august bliver Vordingborg samlingspunkt for 30 OMBOLD-hold fra hele Danmark, når OMBOLD afholder De Åbne Sjællandske Mesterskaber i gadefodbold på kunstgræsbanen ved DGI Huset med støtte fra Vordingborg Kommune. Spillerne er voksne i udsatte livssituationer. Mange har erfaringer med hjemløshed, misbrug eller psykisk sårbarhed og står ofte uden for den traditionelle foreningsidræt.
Silkeborg er for fjerde gang vært for stort gadefodboldmesterskab for mennesker i udsatte positioner16.6.2026 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 200 spillere fra hele landet gæster den 18. juni Torvet i Silkeborg, når De Åbne Jyske Mesterskaber i OMBOLD-gadefodbold samler mennesker i udsatte positioner om fodbold, fællesskab og nye relationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum