Bro løftes på plads over E45 ved Sdr. Borup
I forbindelse med udvidelsen af den krydsende vej over E45 Nordjyske Motorvej ved <43> Sdr. Borup skal broelementer i weekenden den 10. og 11. maj løftes på plads. Det betyder samtidig, at trafikanterne må ud på en lille omkørsel mens arbejdet står på.

Vejdirektoratets entreprenør skal have broelementerne, som skal udvide vejen over E45 Nordjyske Motorvej ved Sdr. Borup, lagt på plads. Det foregår med store kraner, og for at kunne udføre arbejdet og for at kunne opretholde den nødvendige sikkerhed for både trafikanter og vejarbejdere bliver motorvejen spærret mens elementerne løftes på plads.
Spærret sydgående lørdag
Broelementerne over den vestlige del af motorvejen løftes på plads lørdag den 10. maj i perioden 05:00 – 23:59. I denne periode vil det sydgående spor være spærret.
Spærret nordgående søndag
Broelementerne over den østlige del af motorvejen løftes på plads søndag den 11. maj i perioden 00:00 – 23:59. I denne periode vil det nordgående spor være spærret.
Arbejdet lørdag starter tidligt om morgenen, mens arbejdet søndag forventeligt er længerevarende, og derfor begynder arbejdet her umiddelbart efter midnat.
I begge perioder vil det pågældende spor blive spærret forbi til- og frakørsel <43> Sdr. Borup, og trafikanter vil blive ledt på en omkørsel via fra- og tilkørselsramperne. Der er altså tale om en kort omkørsel, men der vil i særligt de travleste perioder kunne opstå kø.
Et ekstra spor på E45 Vejdirektoratet udvider motorvej E45 mellem Kolding og Randers flere steder på en i alt 60 km lang strækning for at lette trafikken og de lange køer i myldretiden. Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
|
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nørremark Rasteplads spærres i sensommeren14.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er ved at skabe mere plads til Pile Bæk under E45 Østjyske Motorvej, og første halvdel er nu færdig. Derfor flytter arbejdet til østsiden af motorvejen. Det betyder, at Nørremark Rasteplads lukker midlertidigt fra den 3. august.
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum