Kalundborg Havns Fantuzzikran stævner ud mod Sortehavet
Søndag den 4. maj vinkede Kalundborg Havn farvel til deres ikoniske Fantuzzikran. Kranen er solgt til Burgas Havn i Bulgarien, hvor den får nyt liv som en aktiv del af havnens fremtidige udvikling. Salget er en vigtig brik i Kalundborg Havns strategi for en grønnere og mere bæredygtig havnedrift.

I sensommeren solgte Kalundborg Havn sin Fantuzzikran, og søndag den 4. maj blev kranen afhentet af sine nye ejere, der efter en større operation fik flyttet den adskilte kran fra kaj over på skib. Skib og kran er nu søsat med destination mod Sortehavet: til Burgas Havn i Bulgarien, hvor den efter planen ankommer om et par uger. Salget af den dieselhydrauliske kran er et stort skridt i Kalundborg Havns strategi om at have en grønnere havnedrift.
Fantuzzikranen har i en årrække været en fast bestanddel af Kalundborg Havns skyline, men som dieselhydraulisk kran passer den ikke længere ind i havnens ambitioner om at reducere CO2-udledningen og modernisere havnedriften.
Salget af kranen har derfor været en strategisk beslutning, der ikke blot mindsker brugen af dieseldrevet udstyr, men også bidrager direkte til den grønne omstilling på havnen, da indtægterne fra salget har været med til at finansiere elektrificeringen af havnens to Gottwald-containerkraner.
Cirkulær økonomi i praksis
Salget af Fantuzzikranen understøtter samtidig principperne for cirkulær økonomi. I stedet for at skrotte kranen og genanvende materialerne – en proces, der ville have medført betydelige CO₂-udledninger fra demontering og omsmeltning – videreføres kranens levetid. Ved at overdrage kranen til Burgas Havn reduceres det samlede ressourceforbrug betydeligt og bidrager til en mere bæredygtig anvendelse af teknisk udstyr.
"Det har været nødvendigt af flere årsager at afhænde Fantuzzien. Det er en ældre kran, som stod over for et omfattende og kostbart eftersyn, og samtidig harmonerede den ikke længere med vores grønne strategi. Ved at sælge dieseldrevet udstyr og investere i elektrificering understøtter vi en mere bæredygtig havnedrift. Fantuzzien har fortsat mange gode år i sig, og vi er glade for, at hun får nyt liv i Burgas," udtaler havnedirektør Bent Rasmussen.
Længe ventet afsked
Afhentningen af Fantuzzikranen var oprindeligt planlagt til januar 2025, men en række logistiske udfordringer har medført udsættelser. Da Burgas Havn samtidig har købt en lignende kran fra en islandsk havn, skulle begge kraner afhentes samlet af hensyn til økonomi og miljø. Nu er alle brikker faldet på plads, og Fantuzzien er sendt afsted mod sit nye hjem ved Sortehavet, hvor den vil bidrage til udviklingen af havnedriften i regionen.
"Det har været en længere proces at få logistikken på plads, men vi er tilfredse med at lastningen af kranen er forløbet uden problemer, og at Fantuzzien nu er på vej mod sin nye destination," siger Bent Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
Bent RasmussenHavnedirektør
Tlf:+45 23 24 06 80br@kalundborghavn.dkBilleder


Om Kalundborg Havn:
Kalundborg Havn er med en vanddybde på op til 15 meter Sjællands dybvandshavn nr. 1. Med en placering på Vestsjælland lige ud til Storebælt er havnen strategisk godt placeret tæt på den befærdede T-rute, som forbinder Østersøen og Nordsøen.
Kalundborg Havns mission er aktivt at bidrage til udviklingen af erhvervslivet i Kalundborg Kommune og hele Sjælland ved at være en vækstdynamo, der skaber arbejdspladser og giver effektiv adgang til transport til søs.
Følg pressemeddelelser fra Kalundborg Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kalundborg Havn
Kalundborg Havn elektrificerer sine kraner og tager et stort skridt mod grønnere havnedrift1.4.2025 10:24:17 CEST | Pressemeddelelse
Kalundborg Havn har ombygget sine to Gottwald-containerkraner i Ny Vesthavn, så de nu kører på 100 % elektricitet i stedet for diesel. Elektrificeringen af kranerne er et centralt led i havnens grønne omstilling, og med ombygningen reducerer Kalundborg Havn sine CO₂-udledninger og tager et stort skridt mod nordens første CO2-neutrale containerterminal.
Kalundborg Havn får ladestandere til lastbiler31.3.2025 13:55:26 CEST | Pressemeddelelse
Der skal etableres ladestation til lastbiler ved Kalundborg Ny Vesthavn. Havnen har indgået en aftale med Norlys, der vil opsætte truck-ladestandere, så eldrevne lastbiler snart kan lade, mens chauffører hviler.
Tre havne vil have UNICEF-lager i udbud12.3.2025 16:16:14 CET | Pressemeddelelse
Kalundborg Havn, Aalborg Havn og Fredericia Havn har fået udarbejdet en analyse af det anerkendte Kraka Economics, der konkluderer, at Nordhavn er den ultimativt dyreste lokation for UNICEFs nye varelager. Sendes projektet i åbent udbud, vil det have en samfundsøkonomisk besparelse svarende til livsreddende mad til op til 8.000 børn de næste 30 år.
Tilfredsstillende år med flere anløb5.3.2025 13:47:23 CET | Pressemeddelelse
Kalundborg Havn kom ud af 2024 med et tilfredsstillende resultat med positiv udvikling i antal skibsanløb, mens driftsaktiviteterne er steget 6 millioner kroner. Årets overskud ender på 12,4 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum