NRGi styrker kompetencerne inden for fleksibilitetsydelser
5.5.2025 10:00:00 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
Med erhvervelsen af Greenario Energy udvider NRGi sine kompetencer inden for fleksibilitetsydelser til virksomheder med et stort energiforbrug. Ambitionen er at gøre det lettere for danske virksomheder at opnå økonomiske fordele, hvis de kortvarigt kan deltage i balanceringen af elsystemet.

For virksomheder i energiintensive erhverv kan der være penge at hente, hvis de kan tilpasse deres elforbrug efter behov og efterspørgsel – det, man kalder fleksibilitetsydelser.
Det ved man hos energi- og rådgivningskoncernen NRGi, der ser et stort potentiale i et fleksibelt strømforbrug. Både i form af en økonomisk gevinst for landets virksomheder og som en vigtig brik i den grønne omstilling, hvor både forsyningssikkerhed og effektiv ressourceudnyttelse spiller en stadig større rolle.
De tilføjede kompetencer er derfor også et vigtigt supplement til NRGi’s ønske om at tilbyde komplette løsninger til kunderne inden for fleksibilitetsydelser. Sådan lyder meldingen fra Jacob Vittrup, adm. direktør i NRGi:
”Fleksibilitetsydelser spiller en stadig større rolle i vores energisystem. Og vi har behov for at kunne tilpasse vores forbrug til den produktion, der er til rådighed fra vedvarende energikilder. En række danske virksomheder råder allerede over aktiver som elkedler, varmepumper, køleanlæg og lignende, som kan bidrage med væsentlig fleksibilitet, uden at det forstyrrer deres primære drift. Der er et betydeligt potentiale for en attraktiv businesscase i mange virksomheder – især i industri- og produktionssektoren, hvor elforbruget traditionelt set er højt,” siger Jacob Vittrup og fortsætter:
”Med Greenario Energy styrker vi vores kompetencer og får en platform, der kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter fleksibilitetsydelser. Og det gør NRGi i endnu højere grad i stand til at tilbyde avancerede løsninger, der styrker kundernes bundlinje og samtidig bidrager til den grønne omstilling. Det betyder blandt andet, at virksomheder ikke skal investere kapital på forhånd, men først begynder at betale, når fleksibiliteten genererer indtægter.”
Med kompetencerne kan NRGi-koncernen levere en samlet løsning til virksomheder, der dækker hele processen fra screening og kortlægning af potentialer til implementering, drift og finansiering.
Fælles om værdier og ambitioner
For NRGi handler det ikke kun om teknologi, specialiseret viden og markedspotentiale. Det bygger også på en stærk ambition om at fremme den grønne omstilling.
Et budskab, der bakkes op af Thomas Offer Madsen, adm. direktør i Greenario Energy:
”Vi stiftede vores virksomhed for at accelerere den grønne omstilling gennem fleksibelt elforbrug og intelligent energistyring. Den ambition deler vi med NRGi, og med dem i ryggen kan vi nu løfte vores løsninger til næste niveau – både teknologisk og forretningsmæssigt. Jeg ser frem til et stærkt samarbejde, hvor vi sammen kan gøre det endnu nemmere for danske virksomheder at tage aktivt del i fremtidens energisystem.”
Greenario Energy har specialiseret sig i at identificere enheder hos virksomheder – f.eks. varmepumper, ventilation eller køleanlæg – hvor strømforbruget kan tilpasses efter behov og efterspørgsel, uden at det påvirker virksomhedens produktion eller drift.
Virksomhedens fleksibilitet samles herefter med andre virksomheders og tilmeldes balancemarkedet, hvor den samlede kapacitet bidrager til at skabe balance mellem elforbrug og -produktion.
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.600 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
På 10 år har 558 projekter fået støtte: Nu åbner NRGi Puljen igen31.3.2026 08:06:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. april kan foreninger, organisationer og virksomheder i Østjylland søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker elektrificeringen og gavner klimaet. Samtidig kan puljen i år fejre 10-års jubilæum.
Fra 1. april bliver det billigere at være elkunde27.3.2026 07:48:51 CET | Pressemeddelelse
Nu kan elkunder se frem til en lavere elregning. Fra 1. april skifter landets netselskaber til sommertariffer, og det gør det billigere at få transporteret strøm gennem elnettet og hjem til stikkontakterne.
Elprisen rammer nul kroner midt på dagen12.3.2026 12:26:23 CET | Pressemeddelelse
Torsdag midt på dagen falder elprisen til nul kroner i flere timer. Høj strømproduktion fra sol og vind kombineret med lavere efterspørgsel presser prisen i bund.
Tøvejret afslører boligskader: ”Det kan skabe store problemer”27.2.2026 08:03:57 CET | Pressemeddelelse
Efter en lang periode med sne, hård frost og nu tøvejr har mange boliger været hårdt presset af vejret. Det får NRGi til at opfordre landets boligejere til at tjekke deres hjem for skader og overveje, om huset er klar til de næste vejrmæssige udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum