Ny skoleleder på Hovslund Børneunivers: “Et lille sted med nærvær og stærke fællesskaber”
Fra 1. juni tiltræder Ina Stentoft Christiansen som ny skoleleder på Hovslund Børneunivers. Den 40-årige skoleleder kommer med solid ledelseserfaring og en stærk værdi omkring fællesskab – både i arbejdslivet og i fritiden.

Ina Stentoft Christiansen kommer fra en stilling som souschef på et børnecenter i Vejen Kommune, og før det har hun været souschef og lærer på en friskole. Nu glæder hun sig til at blive en del af et mindre skolemiljø, hvor nærvær og relationer er i centrum.
- Jeg har søgt stillingen som skoleleder på Hovslund Børneunivers, fordi det er et lille sted med nærvær, hvor fællesskab er en kerneværdi. Det betyder, at man kender alle børn – og deres familier – på en helt anden måde, og man kan følge med i børnenes hverdag på en tæt og meningsfuld måde. Som ny leder vil jeg først og fremmest bygge videre på alt det, der allerede fungerer godt. Skolen har i forvejen et stærkt ry, og det vil jeg arbejde for at styrke yderligere, siger hun.
At netop fællesskabet er vigtigt for Ina Stentoft Christiansen, gælder ikke kun i hendes arbejdsliv. Hun bor i Bedsted og bruger en stor del af sin fritid i foreningen GospelFamily i Aabenraa, hvor hun er aktiv sammen med sin 14-årige søn:
- For mig handler fællesskab om at være en del af noget større – både professionelt og privat. I gospelkoret oplever jeg den samme glæde ved at være en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok, siger hun.
Skolechef i Aabenraa Kommune, Jens Boddum, glæder sig over, at det er en erfaren og engageret leder, som fremover skal stå i spidsen for Hovslund Børneunivers:
- Det var et enigt ansættelsesudvalg, der pegede på Ina Stentoft Christiansen som den rette kandidat til stillingen. Hun bringer relevant erfaring med sig fra tidligere ledelsesopgaver som souschef, og vi ser frem til et godt og tillidsfuldt samarbejde. Hun har et skarpt blik for, hvordan man leder i et mindre miljø og formår at skabe stærke fællesskaber omkring børn og læring, siger Jens Boddum.
Kontakter
Ina Stentoft Christiansen
Kommende skoleleder, Hovslund Børneunivers
Tlf.: 61 60 91 27
E-mail: inachristiansen@gmail.com
Jens Grevsen Boddum
Skolechef, Aabenraa Kommune
Tlf.: 20 52 85 21
E-mail: jgb@aabenraa.dk
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum