HK: Højesterets dom er en historisk sejr for alle, der arbejder hjemmefra
2.5.2025 13:09:35 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
I dag har Højesteret afsagt dom i en principiel sag, der fastslår, at arbejdsskadesikringen også gælder, når arbejdet foregår i hjemmet. Afgørelsen er faldet i en sag, som HK Danmark har ført på vegne af et medlem, der kom til skade under hjemmearbejde.
Sagen handler om en kvinde, der snublede over en kasse på vej tilbage til sin computer efter at have tændt kaffemaskinen. Hun pådrog sig blandt andet en skulderskade. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og senere Ankestyrelsen afviste skaden som arbejdsrelateret med den begrundelse, at kassen var en privat genstand i hjemmet. Østre Landsret underkendte den vurdering og fandt, at kvindens færden havde en naturlig tilknytning til arbejdet. I dag har Højesteret stadfæstet, at der var tale om en arbejdssituation og dermed en arbejdsskade.
"Dommen fra Højesteret er en milepæl. Den sikrer, at lønmodtageres retssikkerhed ikke ophører, bare fordi arbejdet udføres hjemmefra. Lovgivningen har hele tiden været klar, men praksis har haltet. Med dagens afgørelse har vi fået den nødvendige afklaring: Arbejdsskadesikringen dækker, uanset hvor arbejdet udføres," siger Mads Samsing, næstformand i HK Danmark.
Dommen styrker trygheden i det fleksible arbejdsliv
Dommen har stor principiel betydning for det moderne arbejdsmarked, hvor mange lønmodtagere arbejder hjemme, enten fast eller nogle dage om ugen.
"Nu er det slået fast, at det er arbejdet – ikke arbejdsstedet – der er afgørende. Lønmodtagerne skal kunne arbejde hjemme med samme tryghed som på kontoret. Det gavner både medarbejdere og arbejdsgivere," siger Mads Samsing.
Fire ud af ti arbejder hjemme – nu er reglerne klare
Ifølge Danmarks Statistik arbejdede fire ud af ti danskere hjemme i andet kvartal af 2024. Dagens dom sender derfor et klart signal: Arbejdsgiveransvaret og retssikkerheden gælder også, når arbejdet udføres fra hjemmet.
Sagen indgår i en bredere diskussion om, hvordan praksis og lovgivning følges ad. Ankestyrelsen har tidligere udsendt principmeddelelser om hjemmearbejde, men Højesterets afgørelse giver nu den retningsgivende klarhed, der har manglet.
"Vi har ventet på dommen med spænding. Det er en kæmpe lettelse, og helt rigtig for den fortsatte udvikling af et fleksibelt arbejdsmarked. Nu kan vi trygt sige til vores medlemmer: Ja, du er dækket – også når du arbejder hjemme," afslutter Mads Samsing.
SAGEN KORT
- I december 2020 snublede et HK-medlem over en kasse under hjemmearbejde og brækkede skulderen.
- Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen afviste, at skaden var arbejdsrelateret.
- Østre Landsret fandt, at skaden var en arbejdsskade.
- Ankestyrelsen ankede dommen til Højesteret.
- Den 2. maj 2025 stadfæstede Højesteret, at skaden er omfattet af arbejdsskadesikringen.
- Dommen fastslår, at lønmodtagere også er dækket, når arbejdet foregår hjemmefra.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte FossumKommunikations- og presserådgiverHK Danmark
Tlf:23392899charlotte.fossum@hk.dkHK's Presseafdeling
Tlf:33304895presse@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK: Godt nyt om stressforebyggelse, men forkert at forringe seniorpensionen9.10.2026 09:16:34 CEST | Pressemeddelelse
I SSFMR-regeringens første finanslov er der både gode og bekymrende elementer set med HK’s øjne. Den nye forebyggelsesfond, som skal bekæmpe stress, får ros. Men flere af finansieringselementerne rammer medlemmerne, og planerne for en forringelse af seniorpensionen bekymrer formand for HK Mads Samsing.
HK: Godt med fokus på danskernes hverdag6.10.2026 13:30:19 CEST | Pressemeddelelse
Statsministeren satte i sin tale til Folketingets åbning fokus på flere dagsordener, der har stor betydning for HK’s over 200.000 medlemmer. Formand for HK Danmark Mads Samsing glæder sig over fokus på hverdagsøkonomi, stærke lokalsamfund og kunstig intelligens, men savner et konkret opgør med den høje elafgift.
HK Danmark ansætter Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom31.8.2026 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september tiltræder Anton Thorell Carøe som ny cheføkonom i HK Danmark. Han kommer senest fra en stilling som økonom i AL Sydbank, det tidligere Arbejdernes Landsbank, og skal være med til at styrke HK Danmarks økonomiske analyser og position i den offentlige debat.
Sundhed og trivsel: HK og Falck indgår nyt partnerskab16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag har alle HK-medlemmer mulighed for at få adgang til en online læge og mulighed for at tilkøbe en HK-sundhedsordning. Det er resultater af et nyt partnerskab mellem Falck og HK.
HK hædrer arbejdet med udsatte børn og familier11.6.2026 18:41:03 CEST | Pressemeddelelse
Mistrivsel blandt piger og unge kvinder. Unge uden uddannelse eller job. Og børn fra familier, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Fem år i træk har HK's HandleKraft-pris sat spot på dem, der ofte glemmes. I år går prisen til Børnesagens Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum