Norlys åbner nye lynladeparker på Sydsjælland
6.5.2025 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Onsdag og torsdag åbner Norlys nye lynladeparker i Fuglebjerg og Næstved, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.

Norlys kan nu åbne de næste to i rækken af planlagte lynladeparker, der er fordelt over hele landet. Begge ligger i Sydsjælland.
Onsdag d. 7. maj indvier Norlys sin lynladepark i Fuglebjerg. Parken får 5 lynladere, hvilket gør det muligt for 9 elbilister at lade samtidigt. Og dagen efter er turen så kommet til Næstved, hvor Norlys indvier 4 lynladere, hvilket betyder at 8 elbilister kan lade samtidigt.
- I Norlys arbejder vi hver eneste dag for at udbygge og udvikle ladeinfrastrukturen i hele Danmark, så vi får endnu flere til at vælge elbilen til. Her spiller vores lynladeparker en helt særlig rolle, fordi de både sender bilisterne hurtigt afsted, men samtidig giver dem et pusterum. Nu er turen kommet til det sydsjællandske, hvor vi åbner på to attraktive lokationer placeret tæt ved trafikale knudepunkter, så elbilister nemt kan lade på farten, siger Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
I Fuglebjerg er der tale om fire 400 kW-ladere med to ladeudtag på hver og er placeret på Trekanten 6, 4250, Fuglebjerg. Som noget særligt er der også en ladeplads dedikeret til elbiler med trailer eller campingvogn, så også campister og folk med noget på krogen har nemt ved at lade. Her er ladekapaciteten på 200 kW.
På Vestergårdsvej 100 i Næstved er der opført fire 300 kW-ladere med to ladeudtag på hver.
For at markere åbningen vil Norlys tilbyde opladning til 0 kr. ved ladeparken i Fuglebjerg fra midnat til midnat onsdag d. 7. maj, mens der kan lades til 0 kroner i Næstved fra midnat til midnat torsdag d. 8. maj.*
Om onsdagen fra kl. 14-16 vil der desuden være en officiel indvielse af lynladeparken i Fuglebjerg, mens den officielle indvielse af parken i Næstved er fra 13-15 torsdag. Der vil ved begge events blive serveret lune belgiske vafler samt kaffe, the eller varm chokolade.
Et pusterum på farten
Norlys’ ladeparker skal ikke bare være en parkeringsplads, hvor bilen kan oplades – de skal også give bilisterne et pusterum på farten.
Derfor kan ladekunderne ved flere af parkerne strække benene i et grønt område, købe snacks og drikkevarer eller udforske de interaktive skærme på ladestanderne, som inkluderer dilemmaspil og spørgsmål om grøn energi og bæredygtighed og som er udviklet sammen med Experimentarium.
Ved ladeparken i Fuglebjerg har Norlys desuden fået opført en legeplads i samarbejde med Naturleg.
Norlys åbnede sin første lynladepark i april sidste år, og ladeparkerne i Fuglebjerg og Næstved er hhv. den syvende og ottende i rækken af 15 planlagte lokationer. Den næste ladepark, Norlys venter at åbne, ligger i Vordingborg, Aarup og Rønde.
*Opladning til 0 kroner forudsætter brug af Norlys’ opladnings app, Norlys ladebrik eller Norlys ladekort. Rabatten aktiveres automatisk i tidsrummet 00.00-00.00. Kampagneprisen gælder ikke roaming via andre operatører eller med kreditkortbetaling direkte ved terminalen.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
Vindstille vejr og dyre gaspriser sender elpriserne i vejret10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne skal forberede sig på nogle af årets dyreste strømtimer torsdag aften. I de dyreste timer passerer den rene elpris nemlig 3 kr./kWh i både Vest- og Østdanmark.
Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
