Drikkevandsbeskyttelse: To nye grundvandsdannende områder er nu kortlagt

Rent drikkevand er noget af det dyrebareste vi har, og det skal vi passe på, så danskerne kan blive ved med at åbne for hanen og drikke vandet uden bekymringer. Derfor har regeringen besluttet, at foretage en national kortlægning af sårbare grundvandsdannede områder.

Kortlægningen blev indledt med et pilotprojekt, der dækkede hele Fyn, hvor der blev udviklet en ny metode, der fremadrettet anvendes til ensartet og faglig funderet identifikation af sårbare grundvandsdannende områder. Kortlægningen undersøger de områder, hvor grundvandet dannes og senere hen bevæger sig igennem undergrunden til vores drikkevandsboringer.

Nu er de første områder i 2025 blevet kortlagt og offentliggjort. Det drejer sig om Mølleåen, dækkende områder nord for København samt området Jammerbugt, som dækker Jammerbugt Kommune samt mindre områder i Aalborg Kommune nord for Nørresundby. De sårbare områder dækker sammenlagt et areal på 11.595 hektar, hvoraf 1.722 hektar er landbrugsjord.

”Det er en topprioritet at beskytte de arealer, hvor drikkevandet dannes. Nu og i fremtiden skal vi kunne nyde rent vand fra hanen, og derfor er det vigtigt, at vi har identificeret de første sårbare områder, så vi helt konkret ved, hvor vi skal sætte ind. Vi arbejder på højtryk, og flere nye områder vil blive kortlagt og offentliggjort hvert kvartal, så vi kan styrke den aktive, målrettede og beskyttende indsats for drikkevandet”, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Kortlægning giver adgang til Drikkevandsfonden
I perioden 2022-2024 har Drikkevandsfonden ydet tilskud til i alt 42 drikkevandsbeskyttende projekter for ca. 148,0 mio. kr. og tilskud til sløjfning af 515 ubenyttede brønde og boringer for ca. 8,5 mio. kr. Den 3. april 2025 indgik aftalepartierne bag Grøn Fond (S, V, M, SF, K, EL og RV) en aftale om at udmønte 206 mio. kr. til en fortsættelse af Drikkevandsfonden i 2026 og 2027. Fonden skal styrke beskyttelsen af det danske grundvand og sikre rent drikkevand til fremtidige generationer.

Kortlægningen er et helt centralt redskab, da der i tildelingen af midler under drikkevandsfonden bl.a. prioriteres projekter, der er beliggende i et sårbart grundvandsdannende område.

Kortlægningen styrker den kommunale planlægning og de grønne treparter
Kortlægningen er et afgørende planlægningsværktøj for kommunerne og styrker arbejdet med beskyttelsen af drikkevandet. Med kortlægningen kan kommunerne planlægge udviklingen af deres kommune, herunder anlægsprojekter og drikkevandsprojekter, så de målrettet beskytter de rigtige områder. Kommunerne kan i dag i samarbejde med vandforsyninger og lodsejere lave aftaler, fx om sprøjtestop, hvor det er nødvendigt.

Det samme gør sig gældende for de lokale grønne treparter, som nu har bedre forudsætninger for at sammentænke grundvands- og kvælstofindsatser.

Hvis de frivillige aftaler ikke lykkedes, kan kommunalbestyrelserne også meddele påbud om sprøjteforbud og sikre, at beskyttelsen gennemføres.

Derfor har Miljøstyrelsen også delt de nye kort med de berørte kommuner, som kan orientere de relevante parter herom.

De nye kortlægninger
De seneste kortlægninger fremgår nedenfor. De blå skraveringer er de sårbare grundvandsdannende områder, de gule skraveringer er nitratfølsomme indvindingsområder og de blå afgrænsninger er indvindingsoplande til almene vandforsyninger.

De nye områder bliver kortlagt løbende i 2025 og 2026 og gennemføres trinvist på tværs af landet, så der arbejdes i flere områder på samme tid. I andet kvartal af 2025 forventes det, at syv områder vil blive kortlagt. Der er tale om områderne Lolland, Rødding-Tiset, Aarhus Vest, Nykkerblokken, Slagelse, Sydsjælland og Herlev-Glostrup.

Den nationale kortlægning er en del af regeringsgrundlaget og blev indledt med et pilotprojekt på Fyn. I det projekt blev der udviklet en ny metode, der fremadrettet anvendes til ensartet og faglig funderet identifikation af sårbare grundvandsdannende områder. Den nye metode for kortlægningen undersøger grundvandsdannelsen og transporttiden til boringerne. Pilotprojektet på Fyn blev afsluttet i juli 2024 og viste, at der er ca. 28.300 ha sårbare områder på Fyn, hvoraf ca. 17.800 ha er på landbrugsjord. 

Det videre arbejde for beskyttelsen af de grundvandsdannende områder
Regeringen er i gang med at analysere, hvordan regulering til beskyttelse af de sårbare grundvandsområder kan indrettes. Det arbejde forventes færdigt i 2025, hvorefter der senest i 2027 skal træffes beslutning om beskyttelsen af alle de sårbare grundvandsdannende områder.

Som en del af den grønne trepart er der desuden afsat midler til rejsning af 230.000 hektar privat skov, der også kan bidrage til drikkevandsbeskyttelsen. Den private skovrejsningsordning skal genbesøges senest i 2027 efter kortlægningen af de sårbare grundvandsdannende områder er afsluttet, mhp. at den fortsatte skovrejsning skal bidrage til drikkevandsbeskyttelse.

Yderligere oplysninger:

Miljø- og Ligestillingsministeriets pressetelefon 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)