Aarhus Airport

Aarhus Airport A/S er i forhandling med ny international investor

2.5.2025 07:03:07 CEST | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del

Et nyt underskrevet Term Sheet vedrørende investering i Aarhus Airport er i hus. Aftalen baner vejen for langsigtet strategisk udvikling af lufthavnen.

Aarhus Airport A/S er i forhandling med ny international investor.
Aarhus Airport A/S er i forhandling med ny international investor. Foto: Mille Kjær Steen

Efter længerevarende forhandlinger med flere potentielle investorer har bestyrelsen for Aarhus Airport nu underskrevet et såkaldt Term Sheet med en ny international investor vedrørende investering i lufthavnen. Aftalen markerer et væsentligt skridt i lufthavnens videre udvikling.

I løbet af de seneste måneder har Aarhus Airport været i dialog med tre investorer – herunder den investor, som var aktuel i slutningen af 2024. Efter en grundig proces har bestyrelsen valgt at indgå i et samarbejde med en af de nye aktører, der deler lufthavnens langsigtede ambitioner og ser det samme strategiske potentiale, som Aarhus Airport allerede arbejder målrettet med at realisere.

Den ny investor er en finansiel stærk og international partner med dokumenteret beslutnings- og handlekraft. Samarbejdet har indtil videre været præget af stor professionalisme og fælles fokus, hvilket har ført til underskrivelsen af et vilkårsdokument som grundlag for en endelig investeringsaftale.

"Det kommende samarbejde rummer et stort potentiale og vil styrke udviklingen af lufthavnen markant - til gavn for både borgere, ejerkommuner og øvrige interessenter", siger Lars Dige Knudsen, der er bestyrelsesformand for Aarhus Airport.

Den endelige investeringsaftale forventes at være på plads i løbet af juni måned, når de nødvendige myndighedsgodkendelser er opnået. Da der er tale om en udenlandsk aktør, kræver investeringen godkendelse efter gældende lovgivning, ligesom aftalen skal godkendes af de involverede byråd og kommunalbestyrelser. Den proces er nu igangsat. Når investeringsaftalen er endelig godkendt, vil der blive offentliggjort flere oplysninger om investor og fremtidige planer.

Kontakter

Lars Dige KnudsenBestyrelsesformand, Aarhus Airport

Billeder

Aarhus Airport
Aarhus Airport
Foto: Mille Kjær Steen
Download
Aarhus Airport
Aarhus Airport
Foto: Mille Kjær Steen
Download
Aarhus Airport A/S er i forhandling med ny international investor
Aarhus Airport A/S er i forhandling med ny international investor
Foto: Mille Kjær Steen
Download

Om Aarhus Airport

Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.

I april 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfartsbranchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Marts afsluttes i vækst, mens antallet af destinationer øges. Samtidig tilføjer Ryanair og Norwegian samlet mere end 130.000 sæder til sommeren.1.4.2026 10:27:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter marts med en passagervækst på 12,5% og tilføjer samtidig nye destinationer, nye rejseselskaber og mere end 130.000 sæder med Ryanair og Norwegian. Norwegian tilføjer flere rejsemuligheder til Middelhavets mest populære rejsemål, mens Ryanair tilføjer nye destinationer og øget kapacitet til både europæiske storbyer og feriefavoritter i syden. Der er med andre ord rig mulighed for at opleve verden - direkte - hen over sommeren, når du rejser fra Aarhus Airport.

Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.

Øget aktivitet fra Ryanair bringer Aarhus tættere på Europa4.2.2026 12:08:00 CET | Pressemeddelelse

Aarhus Airport afslutter årets første måned med en samlet passagervækst på 19,5% sammenlignet med 2025. Det er resultatet af en måned, hvor østjyderne har høstet fordelene ved direkte ruter med Ryanair, Airseven og SAS til London, Malaga, Gdansk, Madeira, Oslo og København - og hvor et stigende antal udenlandske rejsende benytter Aarhus Airport. Samtidig forbereder Aarhus Airport sig til sommersæsonen, hvor Airseven, Norwegian og Pegasus genstarter flyvningerne til endnu flere solskinstimer, mens Ryanair øger aktiviteten.

TUI sætter yderligere fart på charterudbuddet fra Aarhus Airport22.1.2026 15:22:00 CET | Pressemeddelelse

Østjyderne får nu endnu mere at vælge imellem, når ferien skal starte tæt på hjemmet. TUI udvider sit program fra Aarhus Airport med Ryanair som flyoperatør på en lang række af de mest populære charterdestinationer. Det betyder flere afgange, bedre rejsetider og endnu mere fleksibilitet fra østjydernes egen lufthavn. Med TUIs udvidelse fortsætter væksten i charterudbuddet fra Aarhus Airport.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye