Tænketanken Prospekt og FOF-Aarhus inviterer til Alsang den 4. maj Fællessang og fremtidshåb i en urolig tid
Når vi den 4. maj tænder lys i vinduerne, er det mere end blot en tradition. Det er også en vigtig påmindelse om, at frihed ikke er en selvfølge. I år er det 80 år siden, frihedsbudskabet lød, og Danmark blev befriet. Det markerer Prospekt og FOF Aarhus med alsang, fortællinger og fællesskab.

I en tid præget af geopolitiske spændinger, krig i Europa og stigende utryghed, vender vi blikket bagud – ikke for at søge nostalgien, men for at hente styrke og håb. Som under besættelsen i 1940’erne, hvor tusinder samledes til alsang i parker og på pladser, samles vi igen. For fællessangen – dengang som nu – giver håb og minder os om vores fælles værdier.
”Besættelsestidens alsang var en modig protest mod ensretning og undertrykkelse. Når vi synger sammen i dag, i en tid hvor Europas grundlæggende frihedsordener atter er truet, gør vi det ikke kun for at mindes. Vi gør det også for at puste liv i et håb, der rækker fremad. Det er sundt at synge – og måske har det aldrig været mere sandt end nu, siger Christian Egander Skov, programleder i Tænketanken Prospekt.
Arrangementet byder på sange fra højskolesangbogen og er åbent for alle. Arrangørerne håber derfor på stor opbakning.
”Når vi synger, åbner vi et rum, hvor det menneskelige får plads – på tværs af alder, baggrund og overbevisning. I en polariseret tid er det helt afgørende. Sang bringer os i kontakt med både det historiske og det håbefulde – og det er netop der, vi finder styrken til at stå fast. Det kender vi jo også fra nedlukningen under pandemien. Lige nu kan en moderne alsang være af det gode, konkluderer Christian Egander Skov, der også selv deltager.
Tid: 04/05 2025 kl. 19.30
Sted: Aarhus Valgmenighed. Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj
Nøgleord
Kontakter
Christian Egander SkovKonsulent & Programleder for Medborgerskab og samfundspolitik
ces@taenketankenprospekt.dkTine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkBilleder

Links
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Danmarks EU-formandskab 2025: Tre kritiske spørgsmål, der afslører ambition eller tomme løfter8.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tænketanken Prospekt sætter med et nyt europapolitisk projekt fokus på de centrale brikker i puslespillet om Danmarks EU-formandskab.
Døden skal ikke være en markedsplads for smykker og varer lavet af afdøde.26.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tænketanken Prospekt advarer mod askedeling, askesmykker og opbevaring af urner i private hjem: Et brud på gravfred og menneskelig værdighed.
Vi får færre børn, end vi drømmer om – men det er ikke lysten, der mangler25.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt præsenterer tre konkrete løsninger på fertilitetskrisen – og et klart budskab: Gør det muligt at vælge familielivet til.
Tænketanken Prospekt støtter op om Lægeforeningens kritik af misvisende meningsmåling: Vi kan ikke bruge tal fra meningsmålinger som politisk kompas5.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tænketanken Prospekt bakker fuldt op om den kritik, som Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, med rette har rejst mod den meningsmåling om aktiv dødshjælp, Altinget præsenterede tidligere i april.
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Åndelig oprustning og karakterdannelse er ikke kun for krisetider28.4.2025 06:43:01 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt minder os om, at karakterdannelse og åndelig interesse ikke kun er noget, vi skal finde frem i krisetider – det bør tværtimod være vedvarende omdrejningspunkter i skolens opgave. Vi må ikke kun børste støvet af dannelsen i nødens stund, men løbende udforske dens betydning, rødder og potentiale for fremtidens pædagogik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum