Unitum ApS

Han burde have knækket nakken - men han nægter at give op og kæmper for at skabe danskernes fortrukne shopping- & inspirationsunivers

Del

24-årige Andreas Schormand Bendixen har mødt massiv modstand, men han stopper ikke. Hans virksomhed, Unitum, vil samle dansk mode, livsstil- & design i ét univers – og tage kampen op mod de største i branchen.

Stifter af Unitum Andreas Schormand Bendixen Fotograf: Alexander Hansen
Stifter af Unitum Andreas Schormand Bendixen Fotograf: Alexander Hansen

Han burde have knækket nakken - Enhver ekspert ville have sagt, at det var umuligt. At en 24-årig uden de store budgetter aldrig ville kunne tage kampen op imod de store mastodonter som Boozt, Zalando og andre store e-handelsvirksomheder. At han ville bukke under for presset, kaste håndklædet i ringen og lade de store etablerede mastodonter dominere markedet.

Men Andreas Schormand Bendixen nægter at følge manuskriptet.

For præcis et år siden, lancerede Andreas virksomheden Unitum - et dansk shopping- & inspirationsunivers med en simpel men ambitiøs vision: At samle danske mode, livsstil- & designerbrands i et eksklusivt shopping- & inspirationsunivers hvor danske forbrugere kan gå på opdagelse blandt de mest anerkendte danske mode, livsstil- & designerbrands. Et univers hvor det ikke handler om priskrig og rabatter men hvor det handler om at samle de rigtige brands med en fed historie og lækre produkter.

Det er en udfordring, som selv erfarende erhvervsfolk vil tøve med at tage på sig. For konkurrencen er brutal.  De store spillere i markedet har milliardbudgetter i ryggen, de har kundernes vaner på deres side, og de har domineret markedet i årevis.

Alligevel står Andreas og hans partner stadig oprejst - mod alle ods.

I dag - kun et år senere - samarbejder Unitum med 20 af de mest respekterede danske mode, livsstil- & designerbrands. Brands der tror på Andreas og Unitums vision om at forene dansk mode, livsstil- & design i et eksklusivt shopping- & inspirationsunivers.

Men selvom der kun er gået et år, så har vejen dertil været fyldt med udfordringer, frygt og søvnløse nætter.

Et sammenbrud i baghaven – og begyndelsen på noget større.
Historien om Unitum starter ikke med et investordæk, et pitch eller en forretningsplan. Den starter et helt andet sted. I en baghave, midt under corona, med et mentalt sammenbrud.

Andreas Schormand Bendixen var løbet tør.

Han var midt i 20’erne og i gang med et arbejde, der på papiret burde være tilfredsstillende – men som i virkeligheden trak mere energi, end det gav. Det var en af de der dage, hvor solen skinner, men alt føles gråt. Hans tvillingesøster og forældre sad og nød sommervejret, mens Andreas gjorde sig klar til endnu en arbejdsdag, der føltes meningsløs. Og pludselig kunne han ikke mere.

”Jeg brød bare sammen. Jeg sad i baghaven og begyndte at græde. Ikke fordi noget konkret var gået galt eller at jeg havde det skidt– men fordi jeg for første gang mærkede, at jeg var fanget i noget, der ikke føltes rigtigt. Jeg kunne ikke holde det ud mere og pludselig væltede det hele inden i mig.”

Det blev et at de øjeblikke hvor alting pludselig blev vendt på hovedet. Ikke fordi løsningen stod klar, men fordi erkendelsen ramte: Nu måtte jeg lære at sige fra. Ikke i morgen. Ikke senere. Nu.

Med det samme kom hans far, Claus Bendixen, hen til ham. Claus er tidligere Managing Director for InWear og Matinique og har gennem hele Andreas’ opvækst arbejdet i den danske mode- og retailbranche. I 2011 stiftede han sit eget herretøjsmærke og åbnede butik i Illum.

”Han ved lige præcis hvad der motiverede mig. Og i stedet for at sige, at det nok skulle gå, sagde han: ‘Jeg har en idé. Noget du kan kaste dig over. Noget, jeg tror, kan blive stort.’” Det blev starten på det, der i dag er Unitum.

En platform født ud af frustration, men drevet af noget langt mere konstruktivt: lysten til at skabe, lysten til at forme noget, der havde mening. Og med en opvækst, hvor mode, forretning og iværksætteri var en del af hverdagen, føltes det pludselig naturligt.

”Jeg lavede en aftale med mig selv den dag: Jeg skal aldrig mere bruge min tid på noget, der ikke motiverer mig. Hvis jeg skal bygge noget, skal det være noget, jeg tror helhjertet på.”

Og det gjorde han. De næste mange måneder blev brugt på at udvikle fundamentet til Unitum – et shopping- og inspirationsunivers med en klar ambition om at samle de mest fremtrædende danske mode-, livsstils- og designerbrands i et eksklusivt shopping- & inspirationsunivers. Men rejsen begyndte, som mange gør: med afslag.

Over 100 danske brands blev kontaktet. Og cirka 90 sagde nej.

”Det var selvfølgelig træls, men hvis der er én ting der virkelig motiverer mig, så er det når jeg får at vide at jeg ikke kan eller får at vide at noget er umuligt. Du sidder der og prøver at sælge en idé, du selv tror 100% på – og bliver mødt med det ene nej efter det andet. Men jeg vidste, at jeg ikke behøvede alles accept. Jeg havde bare brug for de første få, der kunne se, hvad det her kunne blive.” Og det skete. Fire brands sagde ja. Ikke fordi Unitum kunne love store salgstal, men fordi de forstod retningen og visionen.

”De første fire var ikke bare brands, der tog chancen. De var med til at definere fundamentet som senere viste sig at bidrage til nye samarbejder og nye brands. De var med til at lægge det første lag i fundamentet – og det glemmer jeg aldrig.” Den 15. april 2024 gik platformen i luften. Ikke med brag og overskrifter, men med ro, præcision og en dybfølt tro på, at noget stort var sat i gang.

Det begyndte med tårer i en baghave – og blev til en ny dansk stemme i et marked domineret af giganter.

Et slag, en beslutning – og en ny styrke
Enhver iværksætter møder før eller siden et øjeblik, hvor det hele bliver sat over kurs. For Unitum kom det tidligere i 2025.

En uforudset hændelse førte til en alvorlig økonomisk belastning. En stor del af virksomhedens kapital forsvandt – penge, der ikke kom retur, men som var afgørende for driften og de strategiske skridt, der lå foran.

”Vi blev ramt på et tidspunkt, hvor vi var i fuld gang med at bygge op. Og pludselig blev hele fundamentet rystet. Det satte ikke bare økonomien under pres – det satte alt i spørgsmål: retningen, fremtiden og vores egen tro på, om vi kunne komme ud på den anden side.” Det var ikke bare en professionel krise. Det blev også en personlig.

”Der var søvnløse nætter. Reelt set ikke bare få – men måneder, hvor jeg dårligt kunne sove, vågnede medfrygten for, at alt det, vi havde bygget, ville forsvinde.” Andreas lægger ikke skjul på, at presset har været massivt. Ikke kun i Excel-arkene, men både fysisk og mentalt.

”Når man har investeret alt – både økonomisk, mentalt og personligt – så gør det ondt på et plan, der ikke kan forklares, når det hele er ved at smuldre. Du føler dig utilstrækkelig, udmattet og fanget mellem ansvar og afmagt.”

Valget stod klart: luk ned og accepter, at rejsen fik en brat ende – eller kæmp videre, koste hvad det ville. De valgte det sidste.

”Vi kunne ikke give op. Ikke fordi det ville være pinligt, men fordi det ville være et svigt – af os selv, af dem der troede på os, og af alt det, vi har ofret for at komme hertil.”

Men valget havde konsekvenser.

Det betød, at Unitum måtte omlægge hele sin strategi. Hvor der tidligere var fokus på hurtig skalering og udvidelse, blev der nu skåret ind til benet. Tempoet blev justeret, og beslutningsprocesserne blev skærpet.

”Vi vil stadig vokse hurtigt. Ambitionen er den samme. Men nu gør vi det med langt større præcision og bevidsthed om, hvad der er sundt – og hvad der risikerer at bringe os ud af kurs igen.”

Og med krisen fulgte også refleksion – og handling.

I dag arbejder Andreas og hans partner tæt sammen med et nyetableret Advisory board bestående af erfarne branchefolk, som løbende guider og udfordrer Andreas og virksomhedens retning.

”Jeg tog en beslutning, om at samle personer omkring os, der ikke bare støtter – men aktivt hjælper os med at blive klogere. Det er ikke længere bare mavefornemmelser og ildhu – vi er blevet bedre, fordi vi har turdet lære af vores fejl.”

På den anden side af modgangen står Unitum stærkere, skarpere og mere robust end nogensinde før.

”Vi er ikke, hvor vi troede, vi ville være – men vi er et sted, hvor vi er langt mere stabile. Og vi har lært mere de seneste par måneder, end vi gjort hele vores eksistens”

Frygten er der stadig i glimt, det vil den nok altid være, men det er en del af rejsen, indrømmer Andreas. Men den er ikke længere styrende.

”Jeg sover bedre i dag. Ikke fordi alt er perfekt, men fordi jeg ved, vi står på et stærkere fundament. Og fordi jeg ved, vi aldrig kommer til at give op.”

Et univers med noget på hjerte
Unitum er ikke bare endnu en webshop. Det er et opgør med en detailkultur, hvor rabatter og volumen har fået lov at overskygge oplevelse, kvalitet og identitet.

”Vi er ikke her for at skrue prisen ned. Vi er her for at hæve barren. Vi tror på, at danskerne er klar til en platform, hvor inspiration, æstetik og omtanke fylder mere end en Rabatkode.”

For Andreas Schormand Bendixen handler det ikke om at gentage, hvad andre har gjort – det handler om at skabe noget nyt. Et univers, der samler det bedste fra dansk mode, livsstil og design, og gør det tilgængeligt i en oplevelse, man har lyst til at vende tilbage til.

Men det her er ikke et soloprojekt.

”Min familie har været med mig hele vejen. De har støttet, løftet og troet på mig – især i de øjeblikke, hvor jeg selv var allermest i tvivl.”

Og så er der Alexander, som trådte ind i virksomheden for godt fem måneder siden og har været med til at løfte Unitum ind i en ny fase.

”Han har været en kæmpe støtte – selvfølgelig for Unitum men også menneskeligt. Alexander har været der, når det hele har været tungt, og han har været med til at skabe klarhed, ro og fremdrift. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg ikke havde stået det samme sted i dag, hvis ikke det var for ham.”

I dag står Unitum med mere styrke, struktur og fremdrift end nogensinde før. På bare ét år er det lykkedes at samle over 20 af Danmarks mest anerkendte mode-, livsstils- og designerbrands – en bedrift, der for alvor har positioneret platformen som noget andet og noget mere.

Men ambitionen stopper ikke her.

”Vi går ikke stille med dørene: Vi vil tage kampen op mod de helt store mastodonter. Ikke for at ligne dem – men for at tilbyde et alternativ, der giver mening for både brands og forbrugere.”

Og netop nu begynder næste kapitel. Unitum står foran en periode med nye lanceringer, udvidelser og stærke partnerskaber, der vil bringe universet endnu tættere på den oplevelse, det hele handler om: noget ægte, noget gennemført og noget, der gør indtryk.

Unitum skal være danskernes foretrukne shopping- og inspirationsunivers. Bygget på relationer. Drevet af kvalitet. Løftet af mennesker, der tror på det – både foran og bag kulisserne.

”Vi bygger ikke bare endnu en platform. Vi bygger danskernes fortrukne shopping- & inspirationsunivers.”

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Stifter af Unitum Andreas Schormand Bendixen Fotograf: Alexander Hansen
Stifter af Unitum Andreas Schormand Bendixen Fotograf: Alexander Hansen
Download

UNITUM:

UNITUM blev etableret i København i april 2024 med en ambition om at skabe et enestående shopping- og inspirationsunivers, der kan samle det bedste inden for danske mode-, livsstils- og designerbrands. For stifteren Andreas var drømmen at give danskerne en oplevelse, hvor de møder dansk design og kvalitet på en helt ny måde. Selvom vi allerede er godt i gang, er denne drøm stadig vores drivkraft – vi arbejder hver dag på at forfine og udvikle vores univers, så vi kan tilbyde en platform, hvor inspiration og shopping går hånd i hånd.

https://unitum.dk/

Følg pressemeddelelser fra Unitum ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Unitum ApS

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye